EU har vedtaget nye regler for at øge energieffektiviteten i samfundet til gavn for klimaet. Det kræver en stor indsats at leve op til de nye krav. Men med hjælp fra el-tekniske løsninger kan vi klare opgaven, mens vi samtidig sparer på elregningen og skaber arbejdspladser.

Vi er i EU ved at vedtage nye bindende krav til, at der skal bruges mere grøn strøm i vores bygninger, og at vi samtidig skal bruge mindre energi, dér hvor det kan lade sig gøre.

For at nå de mål bliver el-tekniske løsninger som eksempelvis solafskærmning og intelligent styring af elforbruget et vigtigt bidrag. Skal vi nå i mål, så skal de politiske målsætninger fra de bonede gulve i Bruxelles forbindes med den daglige arbejdsindsats for danske elektrikere.

Krav til 2050

EU’s reviderede direktiv for energieffektivisering stiller krav til udledningen af CO2 fra offentlige bygninger. Og sammen med bygningsdirektivet, der stadig forhandles, kommer der fart på renoveringen af bygninger i hele Europa.

I 2050, om 27 år, skal alle bygninger være nulemissionsbygninger. Det gælder både boliger, kontorbygninger og industriens bygninger.

I Danmark bliver vi også nødt til at sætte alvorligt skub i de energieffektive løsninger for vores bygninger. I dag står de for 34 procent af CO2-udledningen sammen med veje og broer, og de står for 40 procent af vores samlede energiforbrug.

I 2050 skal alle bygninger, nye som gamle, have energiklasse A

Her bliver el-tekniske løsninger en uomgængelig del af løsningen, og jo hurtigere vi kommer i gang med de el-tekniske løsninger, jo nemmere kommer vi i mål.

EU-direktiverne stiller krav til både nye bygherrer og eksisterende boliger, blandt andet almindelige lønmodtageres boliger. I 2050 skal alle bygninger, nye som gamle, have energiklasse A.

Det vil gøre den grønne omstilling til en praktisk udfordring, hvor der skal findes løsninger, der faktisk vil gøre en forskel i hverdagen. Det er her de el-tekniske løsninger bliver en uundværlig del af den grønne omstilling.

Skal løftes fra bunden

Der bliver lagt op til, at et gyldigt energimærke skal være til stede ved salg af ejendom, indgåelse eller fornyelse af nye lejekontrakter, når ejendomme opføres og renoveres og endelig ved genfinansieringen af realkreditlån.

Bygningernes energieffektivitet skal så at sige løftes fra bunden. Først skal der tages fast på de mindst energieffektive, men skruen vil hurtigt blive strammet, og Danmark er bundet af de stigende EU-mål.

Penge der kan lande på et tørt sted i både velfærden og hos de private husholdninger

En mere intelligent styring af energiforbruget i vores bygninger vil ifølge klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren kunne skære 20-25 procent af bygningernes energiforbrug frem til 2030.

Det er her, de el-tekniske løsninger bliver nødvendige.

Samtidig vil de bidrage til milliardbesparelser på el-prisen for både virksomheder, det offentlige og vores boliger. Penge der kan lande på et tørt sted i både velfærden og hos de private husholdninger, hvor de svingende energipriser har gjort et alvorligt indhug i budgetterne i den seneste tid.

Skal komme alle til gavn

De el-tekniske løsninger gør en forskel med energibesparelse ved solafskærmning, styring af temperatur og lys i rum samt styring af ventilation.

Et eksempel er KNX-løsningerne, hvor man forener og regulerer hele bygningens eller den enkelte boligs el-installationer i ét fælles system. Her kan vi spare 40-60 procent af dagens udgifter til el.

Omlægningen til el-teknisk energieffektivitet kan nemlig bidrage til lavere energiregninger

Installationen af de el-tekniske løsninger kræver dog viden, finansiering og prioritering. Elektrikerne og teknikerne på det el-tekniske er klar med den nødvendige viden. De nye EU-regler indeholder krav om nationale støtteordninger til omlægningen.

Finansieringen skal hvert EU-land finde en løsning på, og her er sammenhængen mellem realkreditlån og krav om el-tekniske løsninger oplagt. Samtidig må vi sikre, at støtteordninger også bliver mulige til en omlægning i de dele af Danmark, hvor indkomsterne og huspriserne er lave.

Omlægningen til el-teknisk energieffektivitet kan nemlig bidrage til lavere energiregninger, og det skal komme alle til gavn.

Den grønneste energi

Prioriteringen bliver vi også nødt at presse frem, så man ved nybyggeri bliver tvunget til at tage energieffektivitet og de el-tekniske løsninger alvorligt allerede ved nybyggeriet, også selv om besparelsen først viser sig, når den nye bygning er solgt videre fra bygherre til dem, der skal bruge ejendommen i det daglige.

Vindmøller kan vi alle se for os. Det er til gengæld ikke så let at se en el-teknisk løsning for sig, ikke desto mindre vil de intelligente el-systemer være en uundværlig del af den grønne omstilling.

Derfor er der brug for, at de el-tekniske løsninger indtænkes centralt i Danmarks opfølgning på EU’s nye krav til energieffektivitet. Den grønneste energi er trods alt den, vi ikke bruger.