Annonce

Et nyt '68-oprør: Studerende besætter Københavns Universitet

Besættelse af universitetet, en ledelse der ikke kan komme på arbejde og konflikt mellem studenterorganisationer. Det går ikke stille for sig på KU for tiden.
Besættelse, blokade, kapring af talerstolen til årsfesten på Københavns Universitet og krav om mere medbestemmelse på universitetet.

Lyder det bekendt? Det var de scener, der udfoldede sig under det såkaldte studenteroprør tilbage i 1968.

I den seneste tid har der udfoldet sig noget tilsvarende på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet (KU) – om end i mindre omfang end det historiske studenteroprør i 1968.

Siden den 28. oktober har de studerende besat dekanatet og blokeret ledelsesgangen på Det Humanistiske Fakultet for dermed at forhindre dekan Jesper Kallestrup og hans kollegaer i at få adgang til deres kontorer.

Her spiser de studerende alle måltider, maler bannere og sover på luftmadrasser foran dekanens kontor. De skiftes til at holde vagt ved alle indgange, så hverken ledelsen eller de ansatte kan komme ind på deres kontorer. De aktivistiske studerende er kort sagt på vagt hele døgnet rundt – også i weekenden.

Bannere med teksten "Hvor er demokratiet? Ikke på HUM!" og "Ned med dekanvældet!", som hænger på Det Humanistiske Fakultet på KU.

Protest mod ledelsens planer

Besættelsen kører nu på tredje uge og er arrangeret af HUMrådet på KU, som er en studenterorganisation for alle studerende på Det Humanistiske Fakultet.

Det sker i protest mod den målplan, som ledelsen på Det Humanistiske Fakultet har præsenteret for perioden 2020-2023.

De humaniorastuderende – studerende der læser f.eks. sprogfag, Filosofi, Historie m.v. – er utilfredse med, at der lægges op til fagsammenlægninger og bredere bachelorindgange.

Men hvordan begyndte blokaden egentlig? Og hvorfor?

Netavisen Pio har talt med Harald Toksværd, der læser Religionsvidenskab og er aktiv i HUMrådet på KU.

”Der lader jo til at være en del forvirring omkring, hvordan den her blokade egentlig er begyndt. Og det, der vist ikke er særligt mange, der ved, det er, at i to måneder op til blokaden var HUMrådet – igennem Akademisk Råd – i samtale med dekanen for Det Humanistiske Fakultet omkring den her målplan. Og hvor vi igen og igen og igen prøvede at gå i dialog med ham og forsøgte at forklare ham, hvorfor den plan simpelthen ikke er holdbar for de humanistiske uddannelser,” siger han og fortsætter:

Vi bliver nødt til at sætte os i en situation, hvor vi ikke kan ignoreres

”Så jeg vil sige, at han (dekan Jesper Kallestrup, red.) i sidste ende nægtede at rette et komma. Det vil sige, at grunden til, at vi sidder her, er, selvfølgelig, at det er vores sidste mulighed for at blive hørt. Vi bliver nødt til at sætte os i en situation, hvor vi ikke kan ignoreres.”

Harald Toksværd, studerende og aktiv i HUMrådet på KU

Modtog dronningen med begravelsesstemning

Fredag den 8. november var det tid til den årlige begivenhed, årsfesten på København Universitet. Traditionen tro med kongelig deltagelse.

Her blev dronning Margrethe, universitetsledelsen og de øvrige gæster til Københavns Universitets årsfest mødt af noget af et særsyn ved indgangen på Vor Frue Plads.

De studerende havde planlagt en lidt alternativ demonstration. Der var som sædvanlig bannere med diverse budskaber, men de studerende faciliterede også en begravelse – med demonstranter liggende på jorden med røde roser og skilte med navne på humanistiske uddannelser, især sprogfag, på maven.

Begravelsens symbolik var ikke til at tage fejl af. Det var et symbol på de fag, som humaniorastuderende frygter kan blive ofre for de planlagte fagsammenlægninger på Humaniora.

placeholder

Et af bannerne fik dog mere opmærksomhed end andre. Det lå på jorden, placeret lige foran trappen til indgangen og med teksten ”Ledelsen træder på viden”.

Flere gæster iført kjoler og jakkesæt gik forsigtigt uden om, da de registrerede, hvad der stod på banneret, skriver Uniavisen.

Studerende kaprede talerstolen

Men festen stoppede ikke her – i bogstavelig forstand fristes man til at sige.

Harald Toksværd formåede nemlig at snyde sig ind til årsfesten, hvor han kaprede talerstolen. Her kritiserede han universitetets ledelse – med både universitetsledelsen selv og dronningen som tilhørere.

Mens I sidder her med champagne i kappe og kæde, kæmper vi for vores uddannelser

Mens I sidder her med champagne i kappe og kæde, kæmper vi for vores uddannelser. Og vi vil ikke ignoreres. I ønsker at se os som børn, der kan smides i seng, når vi bliver for højlydte. Men vi er flere end jer, og stærkere. Og vi vil ikke ignoreres.”

Finn Ejnar er død

I praler med jeres medbestemmelse, men evner ikke at lade andre bestemme. I roser vores engagement, men truer de engagerede med eksmatrikulering. I soler jer i vores succes, mens vores fag bliver sammenlagt, ødelagt og spredt for vinden. I påstår at have lært af ’68. Men jeres ’68 er en gylden kalv. Vores ’68 er nu, i dag og hver dag,” sagde han, inden han afsluttede:

”Finn Ejnar er død. Men vi lever. Og vi rykker os ikke en tøddel.”

En gentagelse fra 1968

Ved årsfesten på Københavns Universitet i november 1968 lykkedes det en gruppe studerende at få lavet falske adgangskort og komme ind til festen, der ellers kun var forbeholdt indbudte gæster fra samfundets øverste lag.

Dengang var det Finn Ejnar Madsen, der læste Psykologi, som kaprede talerstolen og holdt en tale af tre minutters varighed, hvor han bl.a. kritiserede klassesamfundet.

I 1968 krævede de studerende medbestemmelse samt et opgør med en undervisning, som de mente var forældet og præget af professorvælde.

Dengang var det Finn Ejnar Madsen, som kaprede talerstolen

I dag demonstrerer de studerende for mere indflydelse og imod rektor- og dekanvældet.

I forbindelse med studenteroprøret i ’68 besatte var det en stor gruppe psykologistuderende, der besatte Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet. Besættelsen varede en uge.

Som tidligere nævnt har besættelsen af dekanatet på Det Humanistiske Fakultet på KU stået på siden den 28. oktober og kører nu på tredje uge.

placeholder

Konflikt mellem studenterorganisationer

Mandag havde formand for Frit Forum København, Frederikke Gjerløff Werther, et debatindlæg i Uniavisen.

Hun mener ikke, at HUMrådets aktivisme fortjener at blive sammenlignet med studenteroprøret i ’68. Og hun mener heller ikke, at blokering af dekanens kontor eller kapring af talerstolen til årsfesten hjælper noget.

Hos HUMrådet har man ikke været bange for at melde ud, at de fire krav til dekanen er ultimative.

 

Formanden for Frit Forums studenterforening på KU, Frederikke Gjerløff Werther, mener, at dekanen faktisk har givet udtryk for, at han er villig til at lytte til de studerende.

Det kan ikke komme som en overraskelse, at han ikke ønsker at imødekomme ultimative krav

”Men det kan ikke komme som en overraskelse, at han ikke ønsker at imødekomme ultimative krav,” skriver hun og tilføjer, at HUMrådets blokade også medfører, at mange studerende får aflyst værdifulde vejledningstimer – noget der i forvejen er få af.

Hun opfordrer de aktivistiske studerende fra HUMrådet til at lytte i stedet for at larme.

HUMrådet: Frit Forum er skruebrækkere

Tirsdag tørnede Harald Toksværd fra HUMrådet på KU og Fie Hækkerup, landsformand for Frit Forum, sammen i ”Deadline” på DR2.

”I 68’ kæmpede man imod et stokkonservativt universitet, der ikke havde nogen interesse i, at de studerende skulle have indflydelse. I dag har vi indflydelse, og jeg oplever faktisk, at vi bliver hørt,” siger Fie Hækkerup i programmet.

Jeg oplever faktisk, at vi bliver hørt

placeholder

Den kritik preller dog af på Harald Toksværd.

”Altså, det er jo meget ligetil at være den moderate stemme, når man ikke har noget at kæmpe for. Jeg synes sådan set, at Frit Forum er fuldstændig irrelevant i den her diskussion, siden de ikke har nogen valgte poster på Humaniora og faktisk heller ikke stiller op til nogen,” siger han til Netavisen Pio og fortsætter:

Frit Forum er fuldstændig irrelevant i den her diskussion

”Jeg synes overhovedet ikke, at det her skruebrækkeri, som det jo er at anklage os for at larme, hører hjemme på Humaniora. Og jeg synes aldrig, man kan tillade sig at bede sine medstuderende tie stille. Vi er blevet gennemtæsket fagligt og økonomisk på Humaniora igennem ti år, og det er på høje tid, at der er nogle, der laver noget larm.”

placeholder

Hvor længe har I tænkt jer at blive ved?

”Vi er fuldstændig forberedte på at blive ved, indtil dekanen giver efter. Ellers ville der ikke være nogen pointe med den her aktion. Vi bliver ved, så længe det kræver.”

Politisk medarbejder i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet