Studenteroprør: Er blokader vejen frem til indflydelse for de studerende?

Uenighed mellem studerende på KU om, hvorvidt blokade er den rette vej til indflydelse. I mellemtiden er en ny blokade brudt ud – denne gang på Filmskolen.
Foto: Mathias Bøgild/Netavisen Pio
Et af mange bannere, der hænger på Det Humanistiske Fakultet på KU
Som Netavisen Pio skrev om i sidste uge, har studerende besat Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet siden den 28. oktober.

Nærmere konkret har de studerende besat dekanens kontor og blokeret ledelsesgangen – og dermed forhindret dekanen og hans kollegaer i at få adgang til deres kontorer.

Besættelsen kører nu på fjerde uge og er arrangeret af HUMrådet på KU, som er en studenterorganisation for studerende på Det Humanistiske Fakultet.

Besættelsen kører nu på fjerde uge

Det sker i protest mod den målplan, som ledelsen på Det Humanistiske Fakultet har præsenteret for perioden 2020-2023.

De humaniorastuderende – der f.eks. læser sprogfag, Filosofi, Historie m.v. – er bl.a. utilfredse med, at der lægges op til fagsammenlægninger og bredere bachelorindgange.

Konflikt mellem studenterorganisationer

De studerende ønsker mere inddragelse og medbestemmelse.

Men er blokade det rette våben at ty til for at opnå ørenlyd hos fakultets ledelse? Det er der tilsyneladende uenighed om blandt de humaniorastuderende – på tværs af studenterorganisationer og fagråd.

To af hovedpersonerne i den senere tids stridighed er Harald Toksværd, der studerer Religionsvidenskab og er aktiv i HUMrådet på KU, og Fie Hækkerup, der læser Dansk på KU og er landsformand for studenterorganisationen Frit Forum.

Tirsdag i sidste uge tørnede de to studenterpolitiske kamphaner sammen i ”Deadline” på DR2.

I ’68 kæmpede man imod et stokkonservativt universitet

”I ’68 kæmpede man imod et stokkonservativt universitet, der ikke havde nogen interesse i, at de studerende skulle have indflydelse. I dag har vi indflydelse, og jeg oplever faktisk, at vi bliver hørt,” sagde Fie Hækkerup i programmet.

 

Harald Toksværd mener derimod, at Frit Forums tilgang til konflikten mellem de studerende og ledelsen er en gratis omgang.

”Altså, det er jo meget ligetil at være den moderate stemme, når man ikke har noget at kæmpe for. Jeg synes sådan set, at Frit Forum er fuldstændig irrelevant i den her diskussion, siden de ikke har nogen valgte poster på Humaniora og faktisk heller ikke stiller op til nogen,” sagde han til Netavisen Pio.

Frit Forum: Ultimative krav skader de studerende

Hos HUMrådet har man ikke lagt skjul på, at de fire krav til dekanen er ultimative.

Men man kommer ingen vegne med ultimative krav. Og det ender i sidste ende med at skade de studerende, mener Frit Forum.

”Vi tror på dialogen som metode. Det med at opstille ultimative krav kommer til at skade os studerende. Hvis man ikke er villig til at indgå kompromisser og være løsningsorienteret i sin tilgang, så skaber det sådan et ’dem mod os’ – hvor de studerende taber,” siger Fie Hækkerup til Netavisen Pio.

Ultimative krav kommer til at skade os studerende

Harald Toksværd fra HUMrådet på KU har ikke meget tilovers for Frit Forum, som han kalder ”fuldstændig irrelevant” i debatten om den verserende besættelse af dekanatet, fordi Frit Forum ikke har nogen repræsentanter, som er valgt til studienævn eller andre organer på Det Humanistiske Fakultet på KU.

Nu giver Frit Forum-formand Fie Hækkerup svar på tiltale.

”Hvorfor vi blander os? Det gør vi, fordi det jo ikke kun handler om HUMrådet det her. Vi vil gerne sende et signal om, at det ikke er alle studerende, der arbejder med ultimative krav og blokader. I stedet vil vi gerne tage debatten og have en konstruktiv dialog,” siger hun og fortsætter:

”Det, der er supervigtigt for os at sige, er, at den metode, man har valgt, skader ikke kun HUMrådet selv. Den skader også de studerende og alle andre, der gerne vil have vej til indflydelse.”

Fie Hækkerup kan godt forstå frustrationerne over de mange års nedskæringer på de humanistiske uddannelser. Men hun understreger igen, at dialog og kompromisser bør være metoden fremfor besættelse, blokade og ultimative krav.

Der er jo ikke nogen, der synes, at besparelser er fedt

”Der er jo ikke nogen, der synes, at besparelser er fedt. Men når nu det er en realitet, må vi samarbejde, finde frem til nogle løsninger og få det bedste ud af det,” siger hun.

Fagråd går imod HUMrådet: Fagsammenlægninger er ikke et onde

En gruppe studerende og undervisere fra Østeuropastudier på KU har i fællesskab skrevet et debatindlæg, som lørdag blev bragt i Dagbladet Information.

Her indleder de med at skrive, at de i løbet af de seneste uger har kontaktet HUMrådet ”for at korrigere en række misforståelser og for at opfordre til en mere konstruktiv protestform”.

For at opfordre til en mere konstruktiv protestform

Budskabet fra lektorerne og de studerendes fagråd på Østeuropastudier er, at fagsammenlægninger ikke nødvendigvis behøver at føre noget dårligt med sig. De fremhæver deres egen uddannelse, Østeuropastudier, som et godt eksempel herpå.

I 2017 blev små bacheloruddannelser som Polsk og Balkanstudier lukket af den daværende ledelse på Det Humanistiske Fakultet – af uddannelsesøkonomiske årsager.

Dengang ignorerede ledelsen alle ønsker om inddragelse og dialog om mulige redningsplaner. Men gennem en samlet indsats fra både studerende, undervisere, institutledelse, ambassadører og tillidsfolk lykkedes det at redde de to fag gennem en sammenlægning med et andet sprogfag i form af Russisk, skriver de i indlægget.

De påpeger, at sprogundervisningen foregår opdelt på bacheloruddannelsen i Østeuropastudier, at den sproglige forankring er den samme som før, og at fagsammenlægningen altså ikke har været ensbetydende med en sprogsammenlægning.

Et ultimativt krav til dekanen er ikke frugtbart

”Et ultimativt krav til dekanen om aldrig at tale om fagsammenlægninger er ikke frugtbart – det vil jo komme an på de konkrete sammenlægninger,” skriver de og fremhæver deres egen metode – dialog og samarbejde mellem studerende og lektorer fra faget og institutledelsen – som den konstruktive løsning.

De opfordrer HUMrådet til at ophæve blokaden og lægger sig på linje med Frit Forum ift. at indgå i en konstruktiv dialog.

”Derfor, kære HUM-råd, hvis I også vil repræsentere os, så tag vores erfaringer og vores kamp for faglig mangfoldighed alvorligt: Medtænk østeuropastudier, begynd dialogen, og vær uenig med studerende, ansatte og ledelse i en respektfuld tone.”

Ny blokade: Elever blokerer filmskole – kræver rektor fyret

Fredag i sidste uge blev en ny blokade søsat.

Denne gang er det elever på Den Danske Filmskole i København, der har taget initiativ til en blokade af filmskolen.

Det sker efter, at den mangeårige – og både respektererede og populære – leder af dokumentaruddannelsen på Den Danske Filmskole, Arne Bro, blev sendt hjem torsdag i sidste uge. Han blev efter sigende frataget nøgler og mobiltelefon og vist ud uden løn. Det skriver Filmmagasinet Ekko.

Vi blokerer skolen i kampen for at få rektor afsat

Beslutningen har ført til oprørte elever, der nu kræver afgangen af rektor Vinca Wiedemann, hvis ledelsesstil og -beslutninger i forvejen ikke lader til at være synderligt populære.

Arne Bro har været modstander af den reformering af filmuddannelsen og Filmskolen, som rektor Vinca Wiedemann ønsker at gennemføre. Hun vil bl.a. sammenlægge instruktøruddannelserne på Filmskolen for at få en mere akademisk uddannelse, der passer ind i det øvrige uddannelsessystem. Det skriver Politiken.

”Vi blokerer i dag skolen i kampen for at få rektor afsat”, lød overskriften på en pressemeddelelse fredag i et opslag i Facebook-gruppen ”Oplysningsgruppen for Filmskolens fremtid”.

Mere akademisering, mere fællesundervisning og mindre fagspecifik undervisning er en realitet

”Os der er startet på den nye studieordning kan bekræfte, at den frygt der har været for, at Vincas planer for skolen fører til mere akademisering, mere fællesundervisning og mindre fagspecifik undervisning er en realitet. Det ødelægger filmskolen, som vi kender den,” skriver de og fortsætter:

”Set i lyset af at vores mistillidserklæring i januar 2019 og den nuværende situation føler vi os derfor nødsaget til at tage drastiske midler i brug, for at redde den skole vi elsker. Vi er ikke imod at forny Filmskolen, men vi vil ikke være med til at afvikle den. Derfor er 84,44 procent af eleverne på skolen blevet enige om at kræve rektor Vinca Wiedemanns afgang.”

Elever: Blokaden fortsætter, indtil rektor går af

Mistillidserklæringen i januar, hvor 87 ud af skolens i alt 96 elever havde skrevet under, kom på baggrund af, at rektor Vinca Wiedemann ønskede at gøre Den Danske Filmskole til en universitetsuddannelse med en bachelor og en kandidat. Det fik eleverne til at gå på barrikaderne og protestere. Men på trods af den store modstand fra de studerende har rektoren gennemført dele af den nye studieordning, skriver B.T.

Eleverne har også faciliteret en symbolsk begravelse for Filmskolen.

Siden fredag har indgangen til landets førende filmuddannelse været domineret af elever i gule veste, bannere og rødt-hvidt afspærringsbånd, alt imens undervisningen har været nedlagt.

De er klar til at fortsætte blokaden på ubestemt tid

De studerende kræver rektor Vinca Wiedemann afsat, hvilket hun selv har afvist. De studerende fortæller til Filmmagasinet Ekko, at de har tænkt sig blokere indgangen, indtil det sker, og at de er klar til at fortsætte blokaden på ubestemt tid.

Blokaden ved indgangen til Den Danske Filmskole i København.
Billede fra Facebook-gruppen ”Oplysningsgruppen for Filmskolens fremtid”.

 

Kendte filmfolk støtter blokade

Onsdag fik eleverne på Den Danske Filmskole opbakning fra 264 filmfolk i deres kritik af skolens nuværende ledelse.

Det sker i form af en åben støtteerklæring, der er underskrevet af prominente navne som Jørgen Leth, Iben Hjejle, Piv Bernth, Niels Arden Oplev og Nikolaj Arcel. Det skriver DR.

60-årige Vinca Wiedemann har været rektor for Den Danske Filmskole siden 2014, mens den hjemsendte Arne Bro har været leder af dokumentarlinjen siden 1992.

På Facebook har HUMrådet på KU desuden udtrykt sympati med filmskoleelevernes blokade.

 

Andreas Petersson er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook