Fængselsbetjente skal beskyttes mod fanger

Nye regler skal forhindre fanger i at få adgang til navne på fængselsbetjente og på den måde kunne true dem. Men reglerne rækker ikke, mener Fængselsforbundet
”Dø pansersvin” skrevet i is på forruden af bilen, da den holdt parkeret hjemme ved fængselsbetjentens bopæl. Opringninger og chikane på de sociale medier. Eller blot truslen om, at en fange nok skal få udleveret vedkommendes navn ved at søge om aktindsigt.

Det er nogle af de eksempler, som Kriminalforsorgen nu forsøger at forhindre med en ny vejledning, der skal sikre, at fængselsbetjentes navne kun udleveres i forbindelse i aktindsigtssager, efter at der i hvert enkelt tilfælde er blevet taget hensyn til den enkelte betjents sikkerhed.

Der er nemlig offentlighed i forvaltningen, og det betyder, at alle borgere som udgangspunkt har ret til at få indsigt i sager og herunder blive gjort bekendt med, hvem der har behandlet sagerne. Navnene udleveres som en del af aktindsigten, medmindre der netop er tungtvejende argumenter imod.

Brug for at præcisere

Ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgens HR-direktør Mik Grüning har der dog været brug for at få ”præciseret”, hvornår fængselsbetjentes navne kan undtages.

”For det er naturligvis helt afgørende, at vi har mulighed for at værne om medarbejdernes sikkerhed og derved skabe yderligere tryghed for den enkelte,” skriver Mik Grüning i en kommentar om den nye vejledning, som er lavet i samarbejde med Justitsministeriet.

Hensynet til medarbejdernes sikkerhed er et sagligt hensyn

 

”Derfor er jeg glad for, at vi nu har fået en vejledning, der beskriver, hvordan hensynet til medarbejdernes sikkerhed er et sagligt hensyn, der kan lægges vægt på i den enkelte sag. Og det er i den forbindelse ligeså glædeligt, at vejledningen beskriver hvordan medarbejderne skal høres forud for en endelige afgørelse om, at deres navn eventuelt udleveres.”

Flere aktindsigter

Senest har en undersøgelse fra Fængselsforbundet afsløret, at ikke blot har 58 procent af fængselsbetjentene oplevet at få deres navn udleveret til en indsat i forbindelse med en aktindsigt.

95 procent af betjentene mener, at dette er et ”problem” og 68 procent at det ”i høj grad” er det. Altså et problem.

51 procent af dem oplever, at der kommer flere aktindsigter end tidligere.

”Det er som om, at efter de indsatte har fundet ud af, at de kan søge aktindsigt, gør de det bare, fordi de kan,” skriver en af de adspurgte. ”De ser det som en god måde at få fat i navne på det personale, der har skrevet på dem.”

Kommaer og punktummer

Formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, tror dog ikke, at vejledningen vil hjælpe på problemet. Forbundsformanden giver ikke meget for, at den enkelte fængselsbetjent skal høres, før vedkommendes navn udleveres.

”Det gjorde man også i går, og det skal man fortsat gøre i dag med den nye vejledning,” siger Bo Yde Sørensen til Netavisen Pio.

Super, vi udleverer det hele på torsdag

”Man spurgte betjent Erik: Hvad siger du til, at vi udleverer alle dine oplysninger? Og så sagde betjent Erik: Det vil jeg ikke have! Og så sagde Kriminalforsorgen: Super, vi udleverer det hele på torsdag. Hvilket man stadig skal gøre med den nye vejledning og med det samme resultat. Der er kommaer, og punktummer, som står lidt anderledes. Men det er ikke noget, som vil gøre nogen forskel ude i virkeligheden.”

U-numre

Bo Yde Sørensen mener, at loven i stedet bør ændres, så der kommer til at gælde de samme regler, som der blev vedtaget med den såkaldte vidnepakke i 2017. Det vil betyde, at fængselsbetjentenes navne erstattes med såkaldte U-numre og altså netop et udeladt navn.

Kriminalforsorgen har de seneste år iværksat en række initiativer for at beskytte medarbejdernes sikkerhed i fritiden. Det har blandt andet medført, at medarbejdere med såkaldt klientkontakt nu kun anvender et navnekort med fornavn og netop U-nummer på, hvor de tidligere skulle legitimere sig med ID-kort med deres fulde navn.

Så kræver det en lovændring

”Hvis man ønsker at ændre på, at mine kollegaer bliver chikaneret ude i frontlinjen - og at bandemedlemmer bruger deres personlige oplysninger – så kræver det en lovændring,” siger forbundsformanden.

Hver fjerde oplever chikane

Når de indsatte søger om aktindsigt, kan det skyldes, at de har en oprigtig interesse i at se deres personjournal, udskrift af urinprøver og handleplaner.

Men det kan også være, fordi de af ond vilje gerne vil have fat på navnene på fængselsbetjente, som de har været i berøring med.

Seks procent svarer således i undersøgelsen, at de har oplevet chikane efter, der er søgt aktindsigt.

I alt har 27 procent af betjentene oplevet chikane fra indsatte i fritiden.

Fastholde klageret

Forbundsformanden understreger, at han ikke ønsker at forhindre de indsatte i at klage over afgørelser i Kriminalforsorgen.

"Men hvis der er truffet en afgørelse om, at du for eksempel ikke må komme på udgang, så er det ligegyldig om det er betjent Erik, Poul eller Pia som har truffet afgørelsen," siger Bo Yde Sørensen.

Mine kollegaer bliver skudt, stukket ned og overfaldet

 

"Du klager over Kriminalforsorgen, det er Kriminalforsorgens afgørelse, og det er Kriminalforsorgen, som må gribe fat i den relevante betjent, hvis afgørelsen er forkert. Men for dig, som indsat, er det ligegyldig, om du ved, at det er betjent Erik, Poul eller Pia, som traf afgørelsen. Den skal bare laves om, hvis den er forkert. Det er udleveringen af unødvendige personfølsomme oplysninger, i en tid hvor mine kollegaer bliver skudt, stukket ned og overfaldet, som gør, at jeg bliver nødt til at sige til politikerne: Det bliver I fandeme nødt til at beskytte os mod.”

Holde balancen

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til kritikken fra Fængselsforbundet.

Men justitsministeren har tidligere oplyst til Folketinget, at han forstår ønsket om at beskytte fængselsbetjentene og ”det er et område, jeg vil følge tæt for at se, om den nye vejledning for, hvornår et navn på en medarbejder vil kunne undtages, vil bidrage til den nødvendige tryghed for fængselsbetjentene.”

I dag understreger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, at der er tale om at finde en balance.

De ansatte føler sig utrygge

 

”I lyset af at volds- og trusselsniveauet er stigende, og at de ansatte føler sig utrygge, så skal man ikke bare kunne søge om aktindsigt på skrømt og få navne udleveret,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt til Netavisen Pio.

”Men det er stadig afgørende, at hvis man har en sag, og gerne vil kunne føre denne, så skal man selvfølgelig kunne få viden om sagen. Hvilket kan inkludere fængselsbetjentenes navne. Så det handler om den rigtige balance.”

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Det er alene en manglende vilje hos politikerne der afholder dem fra at ændre fra navn til U-nummer. Der er ingen, absolut ingen, indsatte der har behov for at få betjentes fulde navn. Systemet vil altid, ved fejl eller behov for at identificere en medarbejder, kunne se ind bag U-nummeret. Hvordan man som politiker sige at man vil beskytte sine medarbejdere mod chikane, overfald og trusler og samtidig udlevere deres fulde navne er logik kun politikere med dobbeltmoral kan forstå.

Arbejdsgangen i kriminalforsorgen er ofte lang og tung, kriminalforsorgen er topstyret og der er så mange led ind over hver beslutning, at det er nødvendigt at have et beslutningskatalog.
Det kan være svært i en hverdag, at gennemskue hvem der bestemmer. De indsatte udnytter det til fulde, og kan de ikke få deres vilje i henhold til gældende regler og en betjent siger nej, evt. til udgang eller andet, så kommer der straks en klage gennem en advokat, der søges agtindsigt som aldrig før, og alt bliver udleveret.
Det er offentligheden som betaler for at de indsatte klager, da dette sker gennem advokat, som de ofte ikke har råd til. I en staffesag, så en indsat en beskikket advokat, det siger loven, men faktum er i dag,at en del indsatte en advokat, som kører sager mod kriminalforsorgen, som de færreste indsatte har råd til at betale, hvem er det der betaler gildet?
Det er fængselspersonalet som kommer i klemme, ved at blive hængt ud, klager over, chikaneret i fritiden, fordi de passer deres arbejde, det er en skævvridning uden sidestykke og de sidste par år er der råbt højt, meget højt for at få dette ændret, hvad er det der skal til for at politikerne til at hjælpe fængselspersonalet?

Annonce