Da LO (i dag fusioneret til FH) fejrede sit 100-års jubilæum i 1998 var det med en eksplosion af kunstneriske og kulturelle udtryk. To historiske og tykke jubilæumsbøger til de særligt interesserede men også en debatbog om fremtiden – ’Drømme om Danmark’. Til børnene blev produceret en tegnefilm om arbejderbevægelsens historie og en særlig plakat til børneværelset.

På Folketeatret opsatte man i samarbejde med LO musicalen ’Pelle Erobreren’, der efterfølgende blev sendt på turne i hele landet og musikken udgivet på CD.

En revy, målrettet landets tillidsrepræsentanter, blev ligeledes sendt på turne med det gode skib ’Håbet’ sammen med en stor portrætudstilling af arbejdere anno 1998. Og meget mere skete.

Dette var naturligvis en manifestation af 100-årsjubilæet, men det var også udtryk for det store kulturelle og kunstneriske engagement, som historisk har eksisteret i det daværende LO og fagbevægelsen. Et engagement og et arbejde, som jeg selv spillede en rolle i gennem de 18 år jeg arbejdede for LO.

Målet er at udvikle mennesker

Igennem tiden har fagbevægelsen ikke alene kæmpet for bedre sociale og økonomiske forhold for medlemmerne. Også åndelig og kulturel frigørelse var fra bevægelsens grundlæggelse et vigtigt mål.

Den første formand for De samvirkende Fagforbund, Jens Jensen, udtrykte det allerede i sin tale til DsF’s stiftelseskongres den 3. januar 1898. Her sagde han blandt andet, “... at et samfund ikke i længden kan bestå eller gå fremad i kultur, når adgangen til arbejde og nydelse ikke er lige for alle...Arbejderklassen ... venter og længes efter at blive delagtige i de kulturgoder, arbejderstanden hver dag frembringer.”

På mødet kom Jens Jensen også med sin efterhånden berømte udtalelse om, at fagbevægelsens mål er at udvikle mennesker, hvorved han klargjorde målet om kulturel og åndelig frigørelse.

LO-fagbevægelsen har gennem tiden selv brugt kunst og kultur i alle dets parametre

LO-fagbevægelsen har derfor også historisk været drivende i skabelsen af arbejderbevægelsens egne kulturindsatser og kulturinstitutioner blandt andet Arbejdernes Oplysningsforbund, Arbejdernes Kunstforening, teaterorganisationen ARTE mfl. og var også, sammen med blandt andet Dansk Arbejdsgiverforening, stifter af foreningen Kunst på Arbejdspladsen.

LO-fagbevægelsen har gennem tiden selv brugt kunst og kultur i alle dets parametre. Købt billedkunst til sine hovedkvarterer og kursuscentre. Hyret musikere og skuespillere til at underholde på kongresser og ved andre arrangementer. Brugt kunstens forskellige virkemidler musik, film, teater mm til at oplyse og formidle sine værdier og budskaber. Og samtidig, derigennem, haft en løbende og god dialog med kulturlivet.

I nyere tid, i 70’erne og 80’erne, var det ikke mindst HK’s tidligere formand og hovedkasserer i LO fra 1979-1986, Max Harvøe, der var drivende i arbejdet. Og resultaterne var mange i perioden.

LO’s kulturfond blev stiftet i forbindelse med LO’s 75 års jubilæum i 1973 og påbegyndte sin talrige uddelinger til kunst, kultur og oplysningsprojekter. LO’s kulturpris blev indstiftet i 1979 og Arbejdermuseet blev etableret i 1983.

HK havde i en årrække ansat en kulturkonsulent

LO afholdte en kulturkonference og etablerede et samarbejde med Dansk Kunstnerråd om bl.a. erhvervelse af Jens Otto Krags sommerhus i Skiveren som refugium for kunstnere m.m.

Fagforbundene under LO havde forskellige måder at organisere deres kulturarbejde på og eksempelvis HK havde i en årrække ansat en kulturkonsulent. I denne periode blev arbejderbevægelsens forskellige kulturaktiviteter koordineret af KULKO, kulturkoordineringsudvalget, hvor fagforbund, kulturorganisationer, DSU, DUI mfl. havde sæde og som var forankret i AOF, der selv udførte en række kulturopgaver for LO-fagbevægelsen.

LO vedtager en kulturpolitisk strategi

Efter den store kultursatsning i forbindelse med LO’s 100 års jubilæum, blev kulturarbejdet, udbygget og organiseret i en mere fast struktur.

På baggrund af et kulturpolitisk program ’Ej blot til lyst’, som blev fremlagt på LO-kongressen i 1999, vedtog LO´s hovedbestyrelse  derfor i foråret 2000 en ny strategi for LO’s kultur- og sponsoraktiviteter, der byggede på 5 grundpiller og en række kulturpolitiske målsætninger:

”1. Fagbevægelsens kulturelle engagement er stærkt historisk betinget. Fra LO’s fødsel har kravene om lige adgang til åndelig og kulturel udvikling været grundfæstet på linie med krav om øget social og materiel velfærd…

2. Fagbevægelsens nye generation af medlemmer og potentielle medlemmer er stærkt optaget af livskvalitet og immaterielle goder. Kulturelle oplevelser og udfoldelse samt kvalitet i det hele liv får større betydning i videnssam­fundet.

3. Frigørelse og udvikling af menneskers skabende og kreative ressourcer er en væsentlig målsætning for fagbevægelsens vision om et udviklende arbejde. Kulturlivet og kulturelle kompetencer kan bidrage aktivt til dette.

4. Fagbevægelsen vil gerne i dialog med kunstnere og kulturliv. For at søge sparring på udfordringerne for fagbevægelsen og for at søge forståelse for fagbevægelsens faglige og politiske mål.

5. Fagbevægelsens vil anvende kultur og kulturelle virkemidler til at formidle fagbevægelsens budskaber.

Med udgangspunkt i disse grundpiller…bygger LO’s kulturaktiviteter på følgende målsætninger…:

Vi vil arbejde for et kulturelt fællesskab i Danmark der er båret af engage­ment, livsglæde og tolerance, hvor mennesker kan få inspiration og selv deltage aktivt.

Vi vil arbejde for, at vore medlemmer får mulighed for at udnytte og ud­vikle egne kulturelle ressourcer.

Vi vil sikre, at arbejdspladserne understøtter udviklingen af menneskers kreative ressourcer.

Vi vil arbejde for at sikre alle adgang til samfundets kulturtilbud.

Vi vil stille kvalitetskrav til samfundets kulturtilbud, herunder det store me­dieudbud.

Vi vil medvirke til at sikre ordentlige vilkår for kunsten og kunstnerne.

Vi vil skabe dialog mellem fagbevægelsen og udøvende kunstnere.

Vi vil arbejde for, at kunsten kommer ud, hvor mennesker befinder sig.

Vi vil, i en tid med stigende internationalisering, skabe rum for internatio­nal kulturudveksling samt skabe rum for, at vi som danskere åbent møder andre kulturer.”

Pris, panel, netværk og legater

Strategien blev til ført ud i livet gennem en række aktiviteter:

LO’s kulturnetværk med repræsentanter for LO’s medlemsforbund samt repræsentanter fra AOF, ARTE, Arbejdernes Radio- og Fjernsynsforbund, Arbejdermuseet, ABA, Arbejdernes Kunstforening, Socialdemokratiet, LO-amter, Dansk Folkeferie, Dansk Arbejder Idræt, Dansk Arbejdersanger og Musikerforbund samt dagbladet Aktuelt. Netværket drøftede kulturpolitiske forhold og fulgte og udviklede LO’s kulturaktiviteter

LO’s kunstnerpanel, som rådgav ved uddeling af LO’s kulturpris og LO’s kunstnerlegater samt om kulturaktiviteter generelt.

LO’s kulturkonference med formålet årligt at skabe dialog mellem fagbevægelsen og kunstnere.

LO’s kultur- og projektpulje, der støttede projekter indenfor kunst, kultur, og oplysning nationalt og lokalt.

Jens Jensens kunstnerlegater, som var 4 årlige legater a 50.000 kroner, der uddeltes til unge lovende kunstnere, opkaldt efter LO’s første formand, Jens Jensen.

LO’s kulturpris på 100.000 kroner, der uddeltes til en person, som inden for billedkunst, litteratur, teater, dans, musik, tv eller film havde gjort en speciel indsats til gavn for fagbevægelsens medlemmer.

LO’s sponsoraktiviteter, der gennem en årrække sponsorerede danske spillefilm som eksempelvis 'Klinkevals' og 'Lysets hjerte', kunstprojekter på Roskilde Festival og den rytmiske musikpris 'Steppeulven'.

Lokale kulturaktiviteter, som blev varetaget af AOF’s landsforbund i samarbejde med LO. Her etableredes blandt andet ”Rejsescenen”, som stadig i dag producerer samfunds- og fagligt relevante teaterforestillinger målrettet arbejdspladser, fagforeninger mm.

Det kulturelle vismandsråd

Som en del af kulturstrategien oprettede LO også i sommeren 2000, under stor mediebevågenhed, ”Det kulturelle vismandsråd”. Idéen var at skabe et mod- og medspil til ”Det økonomiske vismandsråd” som vurderer samfundsudviklingen ud fra et økonomisk perspektiv. Nu skulle der også gives et årligt kulturelt og humanistisk syn på udviklingen.

Rådet havde filminstruktør Erik Clausen som formand og forfatteren Carsten Jensen som medformand, to kulturpersoner som også kunne lange kritisk ud efter fagbevægelsen. Rådet skulle bidrage til at fremme kulturel fremgang og livskvalitet i samfundet.

det blev kun til den første rapport om danskhed – og med et spark til DR som kulturformidler

Udover formandskabet deltog forfatter Kirsten Thorup, tegner og dramatiker Nikoline Werdelin, skuespiller Hella Joof, musiker Allan Olsen, forfatter Thomas Winding, skuespiller Farshad Kholghi, maler Christian Schmidt-Rasmussen og forfatter Anne Marie Løn.

Der skulle i vismandsrådets treårige funktionsperiode komme en årlig rapport, men det blev kun til den første rapport om danskhed – og med et spark til DR som kulturformidler.

Det skyldtes ikke mindst, at rådets arbejde primært byggede på medlemmernes frivillige indsats med begrænset sekretariatsbetjening, hvorfor arbejdet blev indstillet i 2002.

Kultur og arbejdsliv

LO arbejdede gennem årene også aktivt med samspillet mellem kulturliv, erhvervsliv og arbejdsliv. Hvordan kunne kunst og kultur bidrage til at skabe bedre arbejdspladser og styrke kreativitet og kvalitet i processer og produkter.

Blandt andet støttede man projekt ”Visionsindustri” på Vestjællands Kunstmuseum, hvor forskellige kunstnergrupper gennemførte udviklingsprojekter i samarbejde med en række virksomheder 

Endelig medfinancierede man sammen med Roskilde Universitetscenter en PHD-studerende på feltet

Man støttede endvidere en række arbejdspladsprojekter med titler som ’Bæredygtig Service’ og ’Kreativitet i arbejdslivet’ hvor skuespillere var aktivt involveret i at hjælpe blandt andet rengøringsassistenter men også andre faggrupper med at afdække gode og dårlige sider af deres arbejdsliv for derigennem at kunne skabe bedre vilkår og rammer for deres arbejde.

Endelig medfinancierede man sammen med Roskilde Universitetscenter en PHD-studerende på feltet, der skulle afdække såvel teoretiske som praktiske erfaringer i samspillet mellem kulturliv og arbejdsliv.

Nordisk og internationalt kulturarbejde

LO tog også initiativ til dannelse af et nordisk kulturnetværk mellem LO- og AOF-organisationerne i Norge, Sverige, Finland og Danmark, der foruden løbende netværksmøder mundede ud i gennemførelsen af en nordisk kulturkonference i regi af SAMAK.

Også det internationale kulturarbejde blev i perioden prioriteret af LO og medlemsforbundene

Da Bjørn Afzelius tog afsked med livet var det hans eget store ønske, at der, i tilknytning til dansk arbejderbevægelse, kunne oprettes en international solidaritetsfond

I samarbejde med den kendte svenske musiker Bjørn Afzelius' venner og familie samt en række forbund stiftedes den 18. september 2003 Bjørn Afzelius' Internationale Kulturfond.

Da Bjørn Afzelius tog afsked med livet var det hans eget store ønske, at der, i tilknytning til dansk arbejderbevægelse, kunne oprettes en international solidaritetsfond, med indtægter fra blandt andet hans egne indspilninger.

Fonden gav tiltrængt økonomisk støtte til projekter, organisationer eller enkeltpersoner, der forener kultur og kampen for et bedre samfund i det internationale solidaritetsarbejde og havde i sine funktionsår Roskildefestivalens tidligere leder, Leif Skov, som formand.

Kulturen taber pusten

Op i 00’erne svækkes det kulturelle engagement i fagbevægelsen og LO. Der var ikke et egentligt stærkt politisk ønske om at neddrosle aktiviteterne, men et fortsat medlemstab og deraffølgende behov for prioritering af ressourcer skabte grundlaget.

Der forelå ideer om fremtidigt at fokusere kulturarbejdet på at skabe en ”kulturparaply” i LO ved at rekruttere alle kulturens fagforeninger ind i organisationen og derfra fortsætte med at udvikle en stærk kulturprofil og også en stærkere medlemsbase. Disse ideer blev dog aldrig realiseret.

Måske giver det nye muligheder for fagbevægelsen og kulturen?   

En lang række af de bærende aktiviteter blev derfor udfaset i 2009 og LO’s kulturpris, der første gang var uddelt i 1979, og gennem tiden har prisbelønnet 131 kunstnere og kulturarbejdere, blev sidste gang uddelt i 2011 efter nogle få år uden uddeling.

Det var en epoke med LO-fagbevægelsen som kulturbærer, der bare lige forsvandt.

Men nu, efter sammenlægningen med FH og en række af de faglige organisationer, der organiserer kunstnere, eksisterer ”kulturparaplyen” faktisk i FH. Måske giver det nye muligheder for fagbevægelsen og kulturen?