FH: Arbejdsgivere pumper gevinsten ved udenlandsk arbejdskraft op

Direkte misinformation, når arbejdsgiverne påstår, at billigere udenlandsk arbejdskraft kan give milliarder til velfærd, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation
Foto: Colourbox
Direkte misinformation! Sådan lyder det fra Arne Grevsen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, om Dansk Arbejdsgiverforenings beregninger af samfundsgevinsterne ved at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft.

Et emne, som også de radikale har forsøgt at bringe ind i regeringsforhandlingerne om en ny regering.

Både Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten har kategorisk afvist at slække på kravene til import af udenlandsk arbejdskraft, mens de Radikale har gjort det til et krav for at kunne støtte en S-regering.

I dag er beløbsgrænsen på 427.00 kroner om året. DA ønsker den sænket til 325.000 kroner for at skaffe flere udenlandske lønmodtager til landet. Det vil skaffe milliarder til velfærd gennem skatteindtægter, siger DA.

Stærkt misvisende beregninger

DA påstår, at der kan skaffes milliarder til finansiering af velfærd ved at lempe beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft. Og DA henviser til, at beløbsordningen de seneste ti år har skaffet 10,5 mia. kr. i statskassen gennem skatteindtægter fra de udenlandske lønmodtagere.

Men DA’s beregninger er stærkt misvisende, pointerer næstformand i FH, Arne Grevsen i en pressemeddelelse.

”Med en lavere beløbsgrænse vil skatteindtægterne blive væsentligt lavere end hidtil. I dag kommer skatteindtægterne fra f.eks. højtlønnede IT-specialister – hvor de med DA’s forslag også vil komme fra f.eks. tømrere og kokke. Dermed er DA’s skattegevinst pumpet kraftigt op, ”siger han.

Finansministeriet skønner gevinsten markant lavere

Og det er ikke kun Fagbevægelsens Hovedorganisation, som tvivler på de gevinster for statskassen som DA stiller i udsigt. Finansministeriet kan heller ikke stå inde for tallene, pointerer Arne Grevsen.

DA pumper gevinsten op på et niveau, som eksperterne slet ikke kan underbygge

Finansministeriet skønner således i et svar, at hvis man f.eks. sænker beløbsgrænsen med 100.000 kroner vil det styrke de offentlige finanser med 70-120 millioner kroner – et tal der er væsentligt lavere end DA’s tal, og som samtidig ifølge ministeriet er forbundet med betydelig usikkerhed!

”DA pumper gevinsten op på et niveau, som eksperterne slet ikke kan underbygge. Desuden skal man lige huske, at de ti milliarder, som DA nu sælger en sænket beløbsgrænse på, jo var en gevinst fordelt over de seneste ti år,” siger Arne Grevsen.

Virksomhederne må tage deres ansvar på sig

Arne Grevsen peger på, at det ikke er nødvendigt at sænke beløbsgrænsen for at få flere i arbejde i Danmark: Eventuelle gevinster for den danske statskasse være helt de samme, hvis man rekrutterer arbejdskraften fra EU i stedet for tredjelande.

Eller hvis man opkvalificerer nogle af tusindvis af danske arbejdsløse, så de kan komme i job og bidrage til at finansiere velfærden.

” Vi har tusindvis af danske ledige, som gerne vil arbejde, som med lidt hjælp kan blive opkvalificeret til nogle af de stillinger, som arbejdsgiverne ønsker besat. Det er nu i de gode økonomiske tider, at vi har ansvaret for, at alle kommer med på arbejdsmarkedet”, siger Arne Grevsen, der påpeger at det er problematisk at sænke beløbsgrænsen, fordi man på den måde åbner for konkurrence fra billig arbejdskraft af alle slags - også faglærte.

Danmark havde ca. 220.000 udenlandske lønmodtagere sidste år - et rekordhøjt antal. Tallet er steget støt gennem en årrække. Desuden er der fri adgang til at arbejde i Danmark for lønmodtagere fra hele EU-området, hvor der er omkring 250 mio. lønmodtagere med fri bevægelighed.

 

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook