Flertal siger nej til regeringens plan om billig arbejdskraft til landbruget

Regeringen åbner for regulær løndumping i landbruget, mener DF, S og SF. Støjberg affejer "helt forfejlet" kritik.
Foto: Colourbox
Regeringen kalder det afbureaukratisering, når den lægger op til at lempe på reglerne for udenlandske landbrugspraktikanter, men kritikere kalder det ren social dumping. Det skriver DR.

”Regeringen lægger op til regulær løndumping – og den forsøger ikke engang at lægge skjul på det,” siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen om forslaget, som han også tidligere overfor Netavisen Pio har givet et ” et rungende nej” til.

Jeg betragter det sådan, at Venstre vil hjælpe vennerne i landbruget med noget billig arbejdskraft fra Østeuropa.

Martin Henriksens kritik bakkes op af Socialdemokratiet.

"Det er fuldstændig uacceptabelt. Det er en åben ladeport for social dumping," istemmer Socialdemokratiets udlændinge- og social dumping-ordfører, Mattias Tesfaye som mener, at Venstre med sit forslag udelukkende er på mission for vennerne i dansk landbrug.

”Jeg betragter det sådan, at Venstre vil hjælpe vennerne i landbruget med noget billig arbejdskraft fra Østeuropa. Det er klart, at vi er et arbejderparti, så det kan vi ikke støtte,” siger han.

Også SF er imod forslaget.

3F kalder det grotesk

Forslaget om at lempe reglerne for landbrugspraktikanter mødes også med kritik fra fagbevægelsen.

Emnet blev forleden behandlet i en klumme på Netavisen Pio, hvor formanden for 3Fs Grønne Gruppe, Peter K. Holm, kaldte regeringens forslag et ”grotesk” angreb på spillereglerne på det danske arbejdsmarked.

”Det er fuldtonet ligegyldighed over for spillereglerne på det danske arbejdsmarked, et direkte indgreb i de overenskomstaftaler, 3F har med arbejdsgiverne inden for gartnere, skovbrug og landbrug,” skrev han.

”Jeg må sige, at udspillet har rystet os i 3F: Man bryder overenskomstaftaler. Giver landbruget en helt uforklarlig særstatus. Åbner sluserne for social dumping. Og håner de unge danskere, der er i færd med at dygtiggøre sig til en fremtid inden for de grønne sektorer.”

Slet ikke praktikanter 

Peter K. Holm påpeger, at ændringerne af reglerne betyder, at ordningen for landsbrugspraktikanter slet ikke vil have noget med uddannelse at gøre:

”Man er jo ikke praktikant, hvis der ikke er et uddannelsesmæssigt sigte på nogen som helst måde. Så er det ufaglært landbrugsarbejde, man inviterer hertil under dække af, at det er praktikanter,” siger han til DR og tilføjer:

”Man inviterer voksne mennesker til at komme og arbejde her, men de skal gøre det til lærlingeløn på små 70 kroner i timen. En overenskomstmæssig løn ligger på 130 kroner i timen på det her område.”

Støjberg: Kritikken er helt forfejlet

Kritikken preller fuldstændig af udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V):

”Det her er ikke et spørgsmål om social dumping. Det er et spørgsmål om, at landbruget skal sidestilles med andre brancher – og at landbruget selvfølgelig også skal kunne få den arbejdskraft, de har brug for,” siger hun til DR.

Hun afviser, at der er tale om social dumping, når man fremover kan ansætte færdiguddannede 35-årige ukrainere som ”praktikanter”.

”Jeg mener, at man både har fordrejet det og forsøger at tage en fuldstændig forfejlet tilgang til det her. Man kan simpelthen ikke sammenligne praktikanter med arbejdstagere på den her måde. Praktikordningen har netop et uddannelsesmæssigt sigte,” siger hun.

Forslaget fra regeringen er en del af et samlet udspil om at tiltrække mere billig udenlandsk arbejdskraft. Uden opbakning fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet bliver det dog næppe til noget.

DR skriver, at det tilbage i 2014 var daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der tog initiativ til at skærpe reglerne for udenlandske landbrugspraktikanter netop med argumentet om, at ordningen risikerede at blive misbrugt som bagvej til at tiltrække billig ufaglært arbejdskraft.

Fakta om landbrugsbrugspraktikantordningen

Udenlandske landbrugspraktikanter fra tredjelande uden for EU kan i dag få opholds- og arbejdstilladelse i op til 12 måneder, hvis de er under 30 år, har bestået en sprogtest i engelsk, tysk eller et skandinavisk sprog og har påbegyndt en relevant uddannelse i hjemlandet.

 

Regeringen vil både sløjfe kravet om, at landbrugspraktikanterne skal være under uddannelse og også afskaffe kravet om sprogtest. Derudover vil regeringen hæve alderskravet fra 30 til 35 år og opholdstilladelsens længde fra 12 til 18 måneder.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook