Forslag om skærpet racismeparagraf: “Der vil stadig være rigtig højt til loftet”

For regeringen handler det ikke om at straffe folk hårdere og mere, men om at inkludere nogle grupper, som i dag ikke er beskyttet: trans- og intetkønnede
Regeringen vil med et nyt lovforslag beskytte trans- og intetkønnede personer mod hadefuld tale ved at udvide den såkaldte racismeparagraf - § 226b i Straffeloven.

Lovforslaget fremsættes af ligestillingsminister Mogens Jensen (S) som led i en større lovpakke, som blev præsenteret til Folketingets åbning.

Konkret skal begreberne ‘kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika’ skrives ind i racismeparagraffen.

Det betyder, at hadefulde ytringer mod trans- og interkønnede skal kunne straffes på samme måde som hadefuld tale mod for eksempel sorte, jøder eller homoseksuelle.

Vil udvide racismeparagraffen

Ifølge Socialdemokratiets ligestillingsordfører handler det om at udvide racismeparagraffen, så den i fremtiden også vil gælde trans- og intetkønnede.

“Der bliver rejst enormt få sager i Danmark. Dog er Hizb-ut-Tahrir blevet dømt for at opfordre til drab på jøder og for at påstå, at jøder er et bagvaskende folk. Det er sådanne grove generaliseringer, som falder under racismeparagraffen,” siger Lars Aslan Rasmussen til Netavisen Pio og fortsætter: 

“Men man kan sagtens være imod homoseksualitet eller transkønnede, men når det bliver særligt groft, vil det være muligt at straffe det. Men det er ikke sådan, at der nu starter en lavine af sager. Det kan jeg ikke forestille mig.”

Når det bliver særligt groft, vil det være muligt at straffe det

Hvad er meget grove generaliseringer?

“De sager, der har været rejst, er meget gode eksempler: Hizb-ut-Tahrirs ‘jøderne er et bagvaskende folk’ og Lars Hedegaards ‘muslimer voldtager deres børn’. I sådanne særligt grove tilfælde synes jeg, at det er fint, at der er en grænse for, hvad man kan sige. Ord har betydning. Det tror jeg, at vi alle kender fra vores privatliv,” lyder det fra Lars Aslan Rasmussen.

Han anerkender, at det kan være svært at definere, hvornår der er tale om en grov generalisering, og hvornår der ikke er. Ifølge ham er det op til anklagemyndigheden at vurdere det i de konkrete sager.

“Vi har to medlemmer af Folketinget, som er straffet efter racismeparagraffen, så der er højt til loftet for folk, der deltager i den offentlige debat,” siger Lars Aslan Rasmussen, som samtidig understreger, at Landsforeningen for bøsser, lesbiske og transseksuelle, altså LGBT-miljøet i Danmark, selv har bedt regeringen om at få transkønnede inkluderet i racismeparagraffen.

Sager fra LGBT-miljøet

Han forventer, at netop LGBT-miljøet i fremtiden vil rejse relevante sager: 

“LGBT-miljøet må så rejse nogle sager, hvis de mener, at der er et eller andet, som er for groft. Det skal jeg jo ikke gøre. Men jeg tror, at vi er rimelig enige om, at det er for groft at tale om en gruppe, når man for eksempel siger, at en hel gruppe mennesker voldtager deres børn,” siger Lars Aslan Rasmussen.

Racismeparagraffen beskytter i dag ikke mindst homoseksuelle mod chikane. Lars Aslan Rasmussen henviser til en undersøgelse i København for nogle år siden, hvor der viste sig at være to eksempler om ugen på direkte hadefuld chikane eller voldelige overfald mod homoseksuelle.

“Det er jo ret vildt. Jeg tror ikke, at nogen bliver født med had til nogen, så det er jo noget, man hører et eller andet sted fra. For mig er det ikke, fordi man skal straffe folk hårdere eller mere. Det handler mere om at inkludere nogle grupper, som ikke var beskyttet på samme måde før - i dette tilfælde transseksuelle og intetkønnede. Det har været vigtigt for regeringen at inkludere yderligere seksuelle mindretal,” siger Lars Aslan Rasmussen, der dog peger på, at vi i samfundet nogle gange kan blive “hysteriske i den identitetspolitiske debat”.

Det har været vigtigt for regeringen at inkludere yderligere seksuelle mindretal

“Der skal også være højt til loftet, og det er der også. Der er jo netop meget få ting, der bliver straffet. Det er ikke sådan, at man ikke må sige noget eller blande sig i debatten. Vi i Socialdemokratiet synes, at homoseksuelle må gifte sig i en kirke, men det er på ingen måde noget forkert eller strafbart i at sige, at man ikke synes det. Det er et helt fair synspunkt.”

“Så der vil stadig være rigtig højt til loftet, men ligesom vi på skoler og institutioner har nogle regler om, hvordan vi taler til hinanden, så synes vi også, at det er okay, at der er nogle regler i samfundet om, at man passer på mindretal,” understreger Lars Aslan Rasmussen.

Både Enhedslisten og SF støtter regeringens forslag, viser en rundringning foretaget af Kristeligt Dagblad. Radikale Venstre støtter som udgangspunkt forslaget, men partiet har ifølge ligestillingsordfører Samira Nawa ikke taget endeligt stilling endnu.

Straffeloven § 266 b
  1. § 266 b Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

  2. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Kilde: Danske Love

Tim Tørnqvist Jensen er student på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Måske den hånlige adfærd visse ikke vestlige indvandrere har overfor danskerne burde vel også gælde som racisme!
Som for eksempel voldtægtsforbrydere der mener at offeret skal være stolt over at få noget omskåret!

Annonce