“I den forstand, at der var tale om forcerede processer - det gik meget hurtigt - så er der et lighedstræk i forløbene forud for nedlukningen af Danmark på grund af covid-19, mink-forløbet og våben-sagen. Men så er der sandelig også en række ting, som gør, at der er tale om vidt forskellige forløb,” siger Jørgen Grønnegaard Christensen til Netavisen Pio.
“Tidspresset er fælles for de tre forløb. I covid-19-forløbet gav det sig selv, at der måtte være et vist tidspres, fordi man blev taget på sengen af noget, man ikke kunne forudse. Tager man de to andre forløb - mink-forløbet og våben-sagen - så kommer tidspresset i høj grad af den måde, man har tilrettelagt det på.”
Grønnegaard Christensen understreger, at når tingene forceres, så stiger risikoen for, at systemet overser ting eller begår fejl i forbifarten:
“Tidspres er noget, der karakteriserer nutidens processer. Det går meget stærkt. Også i våbensagen. Jeg siger ikke, det ikke er legitimt, for jeg kan sagtens se for mig, at man står i en situation, at man forærer et våbensystem til Ukraine, og så ønsker man selvfølgelig at erstatte våbensystemet hurtigt - blandt andet for at fastholde det specialiserede personale i hæren.”
Og når tingene forceres, stiger risikoen for, at der er noget, man i skyndingen overser
“Men altså det går meget hurtigt, og nogle gange uden at der er helt klare grunde til, at det går så hurtigt. Og når tingene forceres, stiger risikoen for, at der er noget, man i skyndingen overser. I det konkrete tilfælde kan der - uden at det har været bevidst - være ting, som smutter i informationen af Folketinget. Men jeg har ikke forudsætninger for at sige, at det er det, der er sket i den konkrete våben-sag.”
Et tidspres kan også bruges som et magtmiddel?
“Jeg siger ikke, at tidspres blev brugt i våben-forløbet som et magtmiddel. For i våbensagen var der bred politisk tilslutning til, at Danmark skulle ud og købe en erstatning for det våbensystem, man havde foræret til Ukraine. Men selvfølgelig kan et tidspres benyttes som et magtmiddel. Selvfølgelig kan det det. Det ved enhver. Det behøver man ikke være politiker for at se. Kan man presse på tiden, så har man fat i den lange ende.”
Jørgen Grønnegaard Christensen var formand for den uvildige ekspertgruppe, der kastede lys over de beslutninger, som lå til grund for nedlukningen af Danmark i marts 2020 på grund af corona-krisen. Rapporten udkom januar 2021.
Våbensagen handler om Danmarks indkøb af et nyt artillerisystem hos den israelske våbenproducent, Elbit. Et system, der skulle erstatte Caesar-artillerisystemet, som Danmark valgte at forære til Ukraine.
Det fremgik af aktstykkerne til Folketingets Finansudvalg og følgebrevet fra ministeren 26. januar 2023, at tilbuddet fra Elbit udløb ved udgangen af januar.
Den oplysning var forkert. Tilbuddet løb faktisk til ind i juni.
så var det helt unødvendigt at behandle det så hurtigt
“Selv hvis man troede på det, der stod i aktstykket om, at tilbuddet udløb ved udgangen af januar, så var det helt unødvendigt at behandle det så hurtigt,” siger De Konservatives medlem af Finansudvalget, finansordfører Rasmus Jarlov til Berlingske.
Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, siger til samme avis, at han frygter, at det forcerede tidspres var bevidst.
Pelle Dragsted henviser til, at Forsvaret to gange tidligere har forsøgt at få grønt lys til indkøb af artillerisystemet fra israelske Elbit. Men begge gange gik vasken i købet på grund af en offentlig og meget kritisk debat om våbenkøb i Israel. Ved at indlægge et tidspres håbede Forsvaret så, ifølge Dragsted, at man denne gang kunne undgå offentlig debat om våbenkøbet.
Fredag beklagede forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), at der også var fejl i den redegørelse om fejl i våben-indkøbsagen, som Ellemann havde fremlagt om tirsdagen.
Netavisen Pio og netmediet Altinget har således dokumenteret, at Forsvarskommandoen allerede 13. januar 2023 orienterede Forsvarsministeriet om, at Elbits tilbud ikke udløb i januar, men først i juni.
I redegørelsen tirsdag i sidste uge fremgik det ellers, at det var Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som ved en fejl ikke havde informeret videre i systemet om, at Elbits tilbud faktisk løb frem til ind i juni måned.
Jeg har meddelt Morten Bæk, at jeg ikke længere har tillid til ham som departementschef
Jakob Ellemann-Jensen sendte fredag sin departementschef, Morten Bæk, hjem:
"Jeg har meddelt Morten Bæk, at jeg ikke længere har tillid til ham som departementschef."
Kommentarer
De 2 sager er overhovedet ikke ens.
Minksagens tidspres var alt afgørende for landet.
Kanonernes tidspres var selvskabt, og kun et spørgsmål om leverance, og Russerne har nok ikke kræfter til at angribe de første 10 år.
At tiden har vist at begge tidspres alligevel ikke var tilstede, er bagklogskab.
Men mange professorer er klogest i bagklogskab.