Frank Jensen afviser kritik af pengepugeri: Vi skal investere i børn og klima

Likviditeten i kommunekassen sikrer, at 1.000 københavnske børn ikke kommer til at stå uden skole, mener Københavns overborgmester
Foto: Colourbox, Martina Lanotte
For bare 10 år siden iværksatte Københavns Kommune en kæmpe satsning med projektet ”God Økonomistyring", som skulle give overblik over økonomien og sikre at der fremover blev styr på finanserne i landets suverænt største kommune.

Siden 2008 er det gået langt bedre i København, som i dag har så mange penge på kistebunden, at den kunne udbetale 18.579 kroner til alle byens borgere

Den høje likviditet i de danske kommuner er beskrevet i et notat fra den borgerlig-liberal tænketank CEPOS, der viser en stigning på 73 procent siden 2010. I 2018 har de samlede 98 kommuner således 46,7 milliarder kroner på kistebunden.

LA-minister: Kommunerne opkræver for meget i skat
Den økonomiske polstring hos landets kommuner får en hård medfart hos Liberal Alliance, der mener at kommunerne opkræver mere i skat end de burde og bare putter pengene i en store pengetank. 

”Kassen bugner i mange kommuner. Det tyder på, at der er kommuner, der opkræver mere i skat end nødvendigt”, siger økonomi- og indenrigsminister Ammitzbøll-Bille (LA) til Berlingske Tidende.

Og Alex Vanopslagh, der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Liberal Alliance, siger i samme avis: ”Der er noget forkert i, at man puger penge sammen i en stor pengetank, som et eller andet sted er borgernes penge. Man får dem ikke brugt, og så er det bedre, at borgerne bruger dem”.  

Berlingske har også selv været på banen, anført af politisk redaktør Bent Winther, der ville ned på Københavns Rådhus for at kræve pengene udbetalt:

Overborgmester: Vi skal kunne håndtere befolkningsvæksten
Men kritikken fra Liberal Alliance og Berlingske om at man indkræver for mange penge fra borgerne, preller af på Københavns overborgmester Frank Jensen (S). Ifølge ham er pengene nødvendige, hvis man skal have råd til at betale for de institutioner, som kommunens mange nye borgere kræver. Pengene skal nok blive brugt, forsikrer han.

Københavns Kommune har en af landets laveste indkomstskatteprocenter

”Københavns Kommune har en af landets laveste indkomstskatteprocenter, samtidigt med at vi vokser med 10.000 borgere om året. Vi effektiviserer hvert år for 3-400 millioner kroner, og det gør os i stand til at finansiere befolkningsvæksten inden for den samme økonomi og uden at hæve skatten. Så nej, vi gør os tværtimod umage for at holde skatten i ro,” siger Frank Jensen til Netavisen Pio og fortsætter:

”Vi opkræver den skat, der er nødvendig for en by i vækst. Det er jo ikke frivilligt for os at have råd til at renovere skolerne, bygge de nødvendige nye skoler og daginstitutioner, give værdige forhold for byens udsatte og ældre og stimulere den grønne omstilling.”

Frank Jensen påpeger, at især anlægsloftet over kommunernes økonomi giver problemer. Ifølge overborgmesteren tager de rammer, staten stiller til rådighed, ikke hensyn til den voksende befolkning.  

Hvorfor har kommunerne behov for så stor likviditet?

”Vi har brug for den likviditet, der er i kassen. Midlerne er øremærket til konkrete projekter, som vil blive realiseret inden for de kommende år, og som for langt størstedelen er basale investeringer så vi kan overholde vores forpligtelser over for borgerne. Hvis pengene ikke var der, ville vi være nødt til at aflyse allerede besluttede anlægsprojekter – og så ville vi ikke have mulighed for at give københavnerne den samme velfærd som resten af danskerne.”

Hvem vil Berlingske sætte til at passe vores børn?
Frank Jensen peger på, at mere end 1.000 københavnske børn ville stå uden en skoleplads, hvis man i seneste budget ikke afsat penge til etablering af tre helt nye skoler.  

Det gode spørgsmål her er, hvordan Berlingske mener, at københavnerne skal få passet deres børn

Hvad siger du til Berlingskes politiske redaktør, der gerne vil ned på kommunen og hæve sine 18.579 kroner?

”Det gode spørgsmål her er, hvordan Berlingske mener, at københavnerne skal få passet deres børn, få dem undervist, få plads på cykelstien, el-busser på gaderne, få passet deres gamle mor, hvis de hæver de penge, der er sat af til velfærdsinstitutioner? Hvem er det, der skal undvære? Det synes jeg, at der mangler et svar på.”

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook