Annonce

I våbensagen kan Ellemann høre ekkoet af sin egen mink-kritik

Havde Jakob Ellemann været minister i den gamle S-regering, var han blevet fyret på gråt papir. Det udstiller forsvarsministerens hykleri og tomheden i mediestormen om magtfuldkommenhed, det skriver Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen, i denne kommentar.
Foto: Jacob Kjerumgaard/Venstre (Flickr)
Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre
Magtfuldkommenheden er uden sidestykke” lød det før valget igen og igen fra Jakob Ellemann-Jensen og resten af Venstre.

Et budskab, der ivrigt blev gentaget og forstærket af medier, som aldrig blev trætte af at fremhæve Mette Frederiksens regeringsførelse som uhørt brutal og centralistisk.

Nu er journalisternes raseribrøl reduceret til misfornøjede piv og Ellemanns pibe spiller en helt anden melodi.

En flertalsregering kunne slet ikke være magtfuldkommen, måtte vi forstå på den nytiltrådte vicestatsminister Ellemann, efter at han i januar havde givet folketingets partier en uge til at tage stilling til afskaffelsen af store bededag.

En flertalsregering gør hvad der passer den

At en flertalsregering gør hvad der passer den, har Ellemann endnu engang slået fast med sin dobbelte misinformation af Folketinget i skandalen om hasteindkøbet af israelske våbensystemer.

Første gang fejlinformerede han om fristen for våbenindkøbet og anden gang fejlinformerede han om fejlinformationen. Professor Jørgen Grønnegaard Christensen kaldte i denne uge både våben-sagen og mink-sagen for “forcerede processer.”

Ellemann selv bedyrer sin uskyld. Han handlede i god tro og var et offer for fejl på embedsmandsniveau. Den forklaring er decideret plausibel. Hvilket motiv skulle Ellemann have haft for at lyve for sine folketingskollegaer?

De penge er lige så spildte som alle de andre advokatundersøgelser

Men Ellemann kan godt høre ekkoet fra sin egen mink-kritik. Det er derfor han med Barbara Bertelsens ord ruller helt rundt og bestiller en advokatundersøgelse af sig selv.

De penge er lige så spildte som alle de andre advokatundersøgelser. Det er åbenbart sådan at provenuet fra afskaffelsen af store bededag skal bruges. Som figenblad for Ellemanns forfængelighed.

Ellemann sender skylden ned i systemet

Det ændrer bare ikke på, at havde en forsvarsminister i Mette Frederiksens smalle S-regering opført sig som Ellemann, var vedkommende blevet slagtet.

Enhedslisten, SF, Alternativet, Frie Grønne og sikkert også De Radikale havde stillet et mistillidsvotum.

Benny Engelbrecht blev fyret for en bagatel. Trine Bramsen karaktermyrdet for at hjemsende sin departementschef. Mette Frederiksen fremstillet som embedsmændenes skræk, men hun gik konsekvent i brechen for sine medarbejdere.

Ellemann slipper uden videre af sted med at sende skylden ned i systemet

Også da det havde været politisk opportunt, at lade de fejlagtige advarsler til Barbara Bertelsen og en række andre topembedsmænd stå.

Ellemann slipper uden videre af sted med at sende skylden ned i systemet.

Faldet fra den høje Garderhest

Det er ikke første gang, at Ellemann falder tungt ned fra sin høje moralske hest. Det overlever han nok. Det er nu engang toppolitikernes lod at sige én ting i opposition og en anden i regering.

Det forstemmende er nemlig ikke, at Venstre gjorde alt for at kritisere Mette Frederiksens forrige regering. Det var deres job.

Det, som burde udløse eftertanke, er, hvor ukritisk medierne overtog Venstres spin og ophævede det til sandhed.

Mediekritikken kammede over i konspirationsteorier

Når det kom til brutal magtanvendelse, var den smalle S-regering ikke nødvendigvis bedre end andre regeringer. Den var heller ikke værre.

Hvad der fik den til at stikke ud var, at den sad på et meget lille antal mandater og derfor var totalt afhængig af resten af Folketinget. Læg dertil et umodent og ustabilt parlamentarisk grundlag i form af De Radikale, der endte med at stille et mistillidsvotum.  

Ingen regering har været mere gennembelyst og kritiseret på kryds og tværs

Det som karakteriserede S-regeringen var, at den havde den mest kritiske - ja, fjendtlige presse, nogen regering har haft i mange årtier. Enhver intention og udtalelse fra statsministeren blev nedsænket i veritabelt syrebad af mistillid og negativitet.

Ingen regering har været mere gennembelyst og kritiseret på kryds og tværs. De selverklærede “magtkritiske” medier vil hive de slidte stråmænd frem, men ofte kammede mediekritikken over i deciderede usandheder og konspirationsteorier.

Energien at gået ud af konflikten 

Her ni måneder efter afslutningen på det socialdemokratiske et-parti-regeringseksperiment er energien stort set gået ud af konflikten mellem Mette Frederiksen og journaliststanden.

Statsministeren har droppet sine provokerende podcasts og forsøg på at mene noget, der består ikke-testen. Nu står den på teknokrati og politikersvar.

Men at den polarisering opstod kan ikke kun være politikernes ansvar

Det er måske i virkeligheden SVM-regeringens største fortjeneste: At den kvæler polariseringen mellem politikere og presse.

Men at den polarisering opstod kan ikke kun være politikernes ansvar. Her bærer medierne herunder en række prominente chefredaktører et stort ansvar, som de på god politikervis ingen intentioner har om at tage på sig.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er jo ganske enkelt: vil man være minister i Mette Frederiksens regering, må man tage magtfuldkommenheden til sig.
Naturligvis!

Ole, hvor er det synd for dig at blå side er færdig.
Dit liv må være brudt sammen af bitterhed.

Fjols!
En mindretalsregering, som er totalt afhængig af resten af folketingets partier, kan aldrig være magtfuldkommen.

Glimrende artikel. Meget enig, især de linier der omhandler medierne kontra S etpart regering.
Intet kunne Mette Frederiksen gøre rigtigt i de blå aversers retorik, og man hoppede på de værste løgne.
Berlingske kører faktisk samme linje fortsat og Politiken er ej heller for rar. Ellemann klarede pressemødet i dag med Venstre folks hjælp, men statsminister bliver han aldrig .

"Ellemann klarede pressemødet i dag med Venstre folks hjælp" for at svare på simple spørgsmål klarede han ikke, pinligt

"... men statsminister bliver han aldrig"
jeg håber så inderligt at du får ret - for så langt rækker hans evner slet ikke
.

Helle jeg er langt hen af vejen enige med dig,
men der kommer altid i politik et men.
Det eneste han ikke burde gøre, for sin egen skyld, er at brænde broerne.
Hans erklæring om at han ikke skal hjem, men skal videre, burde stå alene.
Han sender et signal til sine potentielle vælgere, at foreløbig skal
S - V - M regeringen videre, det kunne være den nye retning for partiet
Venstre, det kunne måske give regeringen en større tilslutning.
grunden til at jeg skriver dette er, at det ikke er MEDIERNES kop the,
at denne regering får det der ligner en succes.
Alt den snak om han nogensinde bliver statsminister er kun geografi.
Nu har vi en måske stabil regering, som er bundet sammen af nødvendighed,
de har bundet sig til masten på et skib, som måske kunne komme i havsnød,
derfor skal de passe på hinanden, og passe på den gode tone som de har.
Det er 3 år til næste valg, og de vil skulle indgå kompromiser, alt andet
ville være unaturlige, når de skal regerer sammen, de kommer med 2 forskellige
politiske udgangspunkter, sådan rent ideologisk/politisk, kan vel godt sige
at V - M kommer med et udgangspunkt, at enhver er sin egen lykkes smed, og S
med et udgangspunkt som siger, at de brede skuldre skal trække det største læs.
Og at man skal yde før man kan nyde, sådan lidt enkelt fortalt.
Men som vi alle ved, så er medierne ikke kun af oplysende karakter,
de er også meningsdannere, og det kommer oftest til at gå ud over partierne
på venstrefløjen. Men godt at se, at der stadig er journalister som tør sige
medierne imod, og endda sige sandheden om medierne.

God artikel. Dejligt at høre en berettiget kritik af af den højreorienterede presse.

Jeg er helt enig, god artikel, desværre bliver den nok ikke taget til efterretning af Jacob Ellemann-Jensen.

De danske skatteydere kunne spare mange penge ved at genbruge alle Mink rapporter.

Og Ellemann kan jo passende svine sig selv til.

Ellemanns og venstre opførelse er og vil altid være helt uhørt i dansk politik.

Det bliver ikke glemt.

Jeg har glemt det i morgen, for jeg skal videre!

Ekkoet af krig lyder helt ind i forsvarsministeriet!

Regeringen fungerer og reagerer!

Mette Frederiksen påpeger i enhver given situation at der er “krig i Europa” igen!

Og krig kræver handling!

Eller klog laden-stå-til?

Danmark er endnu ikke besat!

Kun af sin egen “indre besathed”!

Engang var “verden truet af en pandemi”!

Der rullede mange hoveder - både indenfor og udenfor Christiansborg!

I den nye europæiske krig er der indtil videre 500.000 ofre i Ukraine og Rusland!

Kun en departements-chef har fået orlov her i Danmark!

Så indtil videre fører regeringen i sin krigsretorik!

Og vi er sluppet billigt!

Kun de fattige føler krigens gang hver gang de står i REMA eller Brugsen.

Kun få husejere bliver snart fyret på gråt papir!

Vikaren fra Jylland har klaret Mettes europæiske krig med stille bravour!

Kun flygter landsby-beboere til større byer med fjernvarme!

Ingen kold skulder til nogen minister!

Kun kolde europæiske vinde!

Og skov ryddes som aldrig før til pillefyr og kaminer!

Det er en kold tid som vi lever i!

Ekkoet fra Mettes europæiske krig høres overalt!

Og politikere landet over sygemeldes som aldrig før!

Der er krig i Europa!

Annonce