Juraprofessorer: Britt Bagers donor-finte ulovlig

Det er ulovligt at hemmeligholde navnet på donorer, der giver over 20.000 kroner til politikere gennem flere selskaber, vurderer to juraprofessorer
Den finte som Venstres politiske ordfører Britt Bager har benyttet er direkte ulovlig.

Det vurderer to juraprofessorer på Københavns Universitet over for dagbladet Politiken.

Som afsløret af Netavisen Pio modtog Britt Bager op til folketingsvalget i 2015 fem valgkampsbidrag á 20.000 kroner fra samme donor – men fordelt på fem forskellige cvr-numre. Dermed mente Bager, at navnet på hendes donor ikke skulle indberettes, da det dengang kun var bidrag på 20.001 kroner og derover, der skulle offentliggøres.

Nok så opsigtsvækkende tager Britt Bagers daværende kredsbestyrelse – Favrskov-kredsen – og Venstre i Region Midtjylland forbehold over for Britt Bagers oplysninger.

Men vi modtog aldrig nogen dokumentation, desværre

”Vi ville gerne have haft den sag fuldt belyst, men det blev den ikke. Vi blev nødt til at stole på, at det var rigtigt, når Britt Bager sagde, at hun havde modtaget de fem bidrag fra fem forskellige virksomheder. Men vi modtog aldrig nogen dokumentation, desværre,” sagde formanden for Venstre i Favrskov-kredsen, Gunnar Vinge Hansen, til Netavisen Pio 13. marts.

Samtidig kunne Netavisen Pio afsløre, at Venstres formand for Region Midtjylland, Jens Nicolai Vejlgaard, i en skriftlig indberetning til Region Midtjylland tager forbehold over for Britt Bagers oplysninger – oplysninger som han i indberetningen betegner som ”ikke-verificerede”.  

Professor: "En klar omgåelse"

Nu fastslår juraprofessor Morten Broberg fra Københavns Universitet, at det er ulovligt, hvis selskabsejerens navn i sådanne tilfælde ikke bliver indberettet.

”Det vil jeg mene er en klar omgåelse af lovens beløbsgrænse,” siger han til Politiken og tilføjer:

”Når jeg bruger udtrykket ’omgåelse’ om den omtvistede praksis, ligger der heri, at jeg mener, at denne praksis indebærer en overtrædelse af loven.”

Morten Broberg mener, at det er helt afgørende, hvem der har taget beslutningen om at donere pengene. Hvis beslutningen er taget af ejeren af selskaberne, så skal de anses for at komme fra én person:

Det vil jeg mene er en klar omgåelse af lovens beløbsgrænse

”Hvis en person træffer en beslutning om at give 100.000 kroner og derefter kanaliserer dem gennem sine fuldt kontrollerede selskaber, så skal man se på den, der traf beslutningen om at give et beløb over beløbsgrænsen. Hvis derimod en række selskaber, der er ejet af en og samme person, hver for sig vælger at give penge under beløbsgrænsen, men hvor beløbene tilsammen overskrider beløbsgrænsen, så vil jeg mene, at de kan holdes anonymt,” siger Morten Broberg.

Strafferetsekspert "fuldstændig enig"

Professor i strafferet, Jørn Vestergaard, er ”fuldstændig enig”.

Han mener på samme måde, at når beslutningen om at donere pengene bevidst er truffet af den samme person, som kontrollerer selskaberne, skal donorens identitet frem i lyset:

”Det fremgår klart og tydeligt af bemærkningerne til loven, at det afgørende er størrelsen af det samlede tilskudsbeløb i regnskabsåret. Det er således for eksempel uden betydning, om et tilskud fra den samme tilskudsyder ydes på en gang, eller om det ydes i årets løb over mindre rater,” siger Jørn Vestergaard.

Det er således for eksempel uden betydning, om et tilskud fra den samme tilskudsyder ydes på en gang, eller om det ydes i årets løb over mindre rater

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), der er kaldt i samråd om sagen, er ikke enig med juraprofessorerne. Han mener ikke, det er afgørende, hvem der træffer beslutningen om at donere penge. Så længe pengene kommer fra forskellige cvr-numre, så skal de ikke lægges sammen, lyder det.

”Det er en del af forarbejdet til loven, og dermed er det en del af det, man lægger til grund, når man tredjebehandler og vedtager den,” siger ministeren til Politiken.

Professor Morten Borberg konkluderer:

”Britt Bager modtog jo en donation, som lå over beløbsgrænsen, og som blot blev kanaliseret fra bidragyderen til hende igennem flere forskellige selskaber. Det var således bidragyderen, der støttede Britt Bager – det var ikke de enkelte selskaber, der hver især valgte at yde støtte,” siger Morten Broberg.

Også Marcus Knuth

Også Venstres tidligere udlændingeordfører Marcus Knuth har – ifølge Politiken – benyttet sig af Britt Bager-finten. Han fik således op til folketingsvalget i 2015 to valgkampstilskud af erhvervsmanden og Fritz Schur á 20.000 kroner. De to beløb blev givet fra hvert sit Fritz Schur-selskab, og blev heller ikke indberettet til regionen – i dette tilfælde Region Sjælland.

Grænsen for anonyme valgkamps-bidrag er fra i år 20.900 kroner.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook