Lærere og elever til politikerne: Bland jer uden om

Mette Frederiksen indkalder til forhandlinger om censur i undervisningen. Men lærere og elever opfordrer politikerne til holde sig ud af klasseværelset
Foto: Colourbox
Statsminister Mette Frederiksen (S) var ikke i tvivl, da Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, spurgte, om hun ville være med til at sikre, at lærere kan bruge Muhammed-tegninger i undervisningen uden at skulle frygte for trusler - og det som er værre.

Der vil blive indkalde til drøftelser om ytringsfrihed og censur. Lød det.

Men, som Mette Frederiksen sagde tirsdag i Folketingets spørgetime, så skal “vi skal se på det hele vejen rundt.” Eller hvad statsministeren kalder den “brede censurdiskussion.”

Heftige sexscener

“For når jeg hører fra lærere, at man går uden om abortspørgsmålet, fordi det kan provokere nogle elever, som er imod fri abort, eller der er hæderkronede danske forfattere, som nogle elever ikke vil læse, fordi der er ‘heftige sexscener’ som de kalder det eller der skrives om sex udenfor eller før ægteskabet, så er vi jo allerede et sted, hvor vi ikke må være som samfund," forklarede Mette Frederiksen.

placeholder

Opgave: Få alle med

Inden drøftelserne starter, advarer både lærere og elever dog nu mod, at politikerne begynder at blande sig i, hvordan der bliver undervist i det enkelte klasseværelse.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, hilser debatten velkommen. Formanden understreger, at debatten handler om, at “vi skal kunne tale med hinanden og undervise i skolen ud fra de frihedsprincipper, som vi har bygget det danske samfund på."

“Men samtidig skal vi også bruge nogle tilgange, materialer og metoder i undervisningen, som bedst muligt sikrer, at vi får alle med,” siger Gordon Ørskov Madsen til Netavisen Pio.  

Eleverne går helt i sort

“Det nytter ikke, at jeg stiller mig op som lærer og bruger ord, tekster eller tegninger - eller hvad det nu kan være - som betyder, at masser af eleverne går helt i sort. Der er jeg nødt til at tænke pædagogisk: Altså hvordan når jeg længst med eleverne. Hvilket nogle gange kan betyde, at nogle føler sig provokerede - og så må vi tage den snak.

"Men det er vigtigt, at jeg kan tilrettelægge og organisere undervisningen, så jeg får bearbejdet de her - for nogle elever - svære temaer, som følelser, sex og religion er, og som kan være forskellige for dem. Min opgave er med andre ord at nå længst muligt med undervisningen, så eleverne opnår demokratisk dannelse og forståelse for de frihedsrettigheder, som vi bygger samfundet på.”

Fik skåret halsen over

Senest opstod der i efteråret en fornyet debat om blasfemi og ytringsfrihed, efter at den franske lærer Samuel Paty fik halsen skåret over for at have vist Muhammed-tegningerne i sin undervisning.

Herhjemme fik det Nye Borgerlige til at samle penge ind for at bringe en annonce i Weekendavisen, B.T og Berlingske med tegninger af profeten Muhammed fra satiremagasinet Charlie Hebdo. Men planen måtte opgives - og de indsamlede 300.000 kroner returneres - efter at Charlie Hebdo afviste at give partiet tilladelse til at bringe tegningerne.

Efterfølgende er Jannie Bøgh, som ved den lejlighed stod frem og fortalte, at hun havde tænkt sig at bruge Muhammed-tegningerne i sin undervisning nu gået “ned med stres.” Jannie Bøgh, der stiller op for Dansk Folkeparti ved kommunalvalget i Frederikssund, arbejder som speciallærer på en folkeskole i Nordsjælland.

“Frygten er reel og grum,” skriver Jannie Bøgh i dag på Facebook og fortæller, at hun har savnet opbakning fra sine kollegaer på lærerværelset. Når Jannie Bøgh træder på lærerværelset, bliver der i stedet bomstille. Og ingen hilser længere på gangen.

Ufattelig grimme gloser

“Jeg er blevet kaldt ufattelig grimme gloser,” skriver Jannie Bøgh.

"Jeg er blevet skubbet. Jeg er lagt for had. Min leder siger at jeg skal tage ansvar, for at “have gjort noget, ved nogen.” Jeg vil ikke tage ansvar for andres følelser. Jeg tager ansvar for mine holdninger. Dem står jeg inde for. Dem kæmper jeg for. Selvfølgelig skal muhammed-tegningerne anvendes i undervisningen.”

placeholder

I sidste ende læreren

Gordon Ørskov Madsen henviser til, at det er den enkelte skole - og skolebestyrelse - der laver en læseplan. Læseplanen beskriver, hvad der skal arbejdes med i et af skolens fag og hvordan. Det er altså ikke kun, hvad man skal læse, men også hvad man skal arbejde med på andre måder, for eksempel at lytte, at bruge et fremmed sprog og at planlægge et interview.

“Og så er det selvfølgelig læreren, som i sidste ende, ud fra skolebestyrelsens retningslinjer, tilrettelægger og organiserer undervisningen ud fra disse retningslinjer og kendskab til eleverne,” siger formanden for Danmarks Lærerforening.

Vigtigt princip at holde fast i

“Hvilket er et vigtigt princip at holde fast i. Men derfor kan vi selvfølgelig godt have brug for at få drøftet tingene med andre end os selv. Helt sikkert.”

Ikke fået henvendelser

Ifølge Gordon Ørskov Madsen har Danmarks Lærerforening for øjeblikket ikke henvendelser liggende fra lærere, som føler sig truet eller forulempet.

"Det er et problem, hvis nogle synes, at der er noget materiale, som de ikke kan bruge i undervisningen," siger foreningens formand.

"Men der er elever - og det er ikke kun muslimer - som er meget følsomme, når det eksempelvis handler om nøgenhed eller andet - og det er jeg altså også nødt til at tage hensyn til i min undervisning. Ikke for at underlægge mig andre kulturer eller middelalderlige holdninger. Men fordi jeg ikke kommer særlig langt med undervisningen, hvis eleverne går i sort over et eller andet, som sker i undervisningen.

Ansvaret ude på den enkelte skole

"De hensyn bliver man nødt til at tage, og dem kan man altså ikke tage på Christiansborg. Der er vi nødt til at tage ansvaret ude på den enkelte skole ud fra vores kendskab til eleverne og bruge de relationer, som vi har til dem, som udgangspunkt for at vurdere, hvilke materialer, der er anvendelige.”

Caroline Holdflod Nørgaard, formand for Lærerstuderendes Landskreds, advarer også politikerne.

“Statsministeren åbner nu op for at sætte Muhammedtegningerne på pensum,” skriver Caroline Holdflod Nørgaard på Twitter.

“Helt forkert vej at gå! Hvor mange emner skal så på skemaet? Abort? Israel-Palæstina?”

placeholder

Elever støtter lærere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) understreger, at det bestemt er et problem, når “lærere er bange for at tage bestemte emner eller materiale op i undervisningen.” 

“Det er afgørende, at vi bevarer og beskytter ytrings- og undervisningsfriheden,” siger DGS’s formand, Ingrid Kjærgaard, til Netavisen Pio.

“Men netop derfor handler det om, at lærerne skal bruge det materiale, de finder fagligt relevant - ikke det materiale som politikerne af ideologiske årsager mener er vigtigt at præsentere i en undervisningssituation. Undervisningsfriheden går altså begge veje: vi skal ikke tillade censur, men vi skal heller ikke detailstyre pensum ud fra politiske dagsordener.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Det er et indgreb i lærerens metodefrihed at lovgive. Det er et indgreb i lærerens metodefrihed at true læreren til selvcensur. Det er et indgreb i lærerens metodefrihed at kollegaer ikke med egenindsats ikke støtter læreren. Det er et indgreb i metodefriheden, at skoleledelsen ikke ved egenindsats støtter læreren. Det er at acceptere trusler mod metodefriheden, at kommunale politikere ikke ved myndighedsindsats sikrer sikrer problemorienteret undervisning. Da de alle sammen er bange, er lovindgreb fra staten nødvendig, så undervisning og uddannelse kan blive problemorienteret og have læringspotentiale - ikke blot orienterende med potentiale af udenadslære.

Woke-lærere og woke-elever til politikerne: Føj middelalderlegen islam
Det er lettere at holde kæft og sænke blikket, end at udfordre tilvandrede terrorister.

Det politikere kunne gøre for at støtte den enkelte lærer er at oprette en ytringsfrihedskommission.

I gamle dage var der en skolekommission i enhver kommune, der tog sig af skolespørgsmål.

Med oprettelsen af skolebestyrelser er lærerne blevet overladt til sig selv.

Ytringsfrihedskommissionen skulle være en overordnet instans, som lærere kunne henvende sig til, når de følte sig truede i deres gerning, enten af skolelederen, af skolebestyrelsen, af kolleger, af forældre, af elever, eller af andre der eventuelt blandede sig i skolelærerens virke.

I dag må lærere fyres, afskediges, tvinges til opsigelse, tvinges på pension, tvinges til at ændre tilgang, osv. uden at det prøves ved en højere instans end skoleinspektøren. Og måske er skoleinspektøren helt galt afmarcheret i forhold til folketinget, styrelse, love, læseplaner, osv.

Lærere står meget alene og den såkaldte dialog som Folketingets partier fejlagtigt tror at der eksisterer ude på skolerne er lige så differentieret som at lytte til en folketingsdebat om blot et simpelt værdipolitisk emne. Lærere har mange forskellige tilgange på trods af fælles læseplaner og vejledninger.

Lærere udsættes derfor dagligt af urimeligheder fra mange sider. Ofte fører det til at lærere forlader undervisningsstedet og søger bedre græsgange, der passer til lærerens egen pædagogik.

Ofte stopper lærere deres gerning eller går på tidlig pension.

Samfundet har et stort spild af ressourcer på veluddannede og erfarne lærere, der blot løber ind i ledere, forældre og børn med alternative holdninger og kultur. Verden er meget differentieret. Klasselokalet er blevet mødestedet for mange holdninger og kulturer. Hvilke skal danne grundlaget for det fælles. Det klassen kan leve med. Det skolen kan leve med. Det samfundet kan leve med. Det folketinget kan leve med.

Netop nu vender folketinget bøtten om.

Og vil sende malingen. Rød, grøn eller blå ned i klasselokalet! Så kan de lære det!

En ytringsfrihedskommission ville kunne give folketinget og folketingsmedlemmerne et godt indtryk af hverdagen i folkeskolen og andre undervisningsinstitutioner, og skabe et godt styringsredskab, således at urimelige fyringer, afskedigelser, påtvungne opsigelser, påtvungen tidlig pension, urimelige påtaler, osv. kunne få en retfærdig påtegnelse fra ytringsfrihedskommissionen, således at kommunalbestyrelsen blev tvungen til at foretage de nødvendige styrelsesmæssige tiltag.

Ofte fyres lærere. Eller lærere holder op. Hvor lederen i stedet burde få en fyreseddel. Lovløsheden skriger til himmelen siden skolelederen blev styrket igennem lovgivningen for mange år siden. Fagforeninger gør deres bedste. Men skolelederen har mange ubehagelige udemokratiske knapper at trykke på. Og det gør hun så!

Skoleledere i Danmark er ikke bare socialdemokrater! De har alle mulige politiske tilhørelsesforhold. Og ligeledes med skolelærere. Det betyder noget i klasselokalet, når forskellige kulturer og holdninger skal finde et fællesskab. Frikvartererne er den største udfordring. Her mødes alle kulturerne som de enkelte lærere har succes med i egne klasser. En fælles skolekultur kan være at foretrække. Men Danmark er et demokratisk samfund. Selv folketinget har spilleregler som regering og opposition ofte er uenige om. Et frikvarter mødes af de samme udfordringer!

Ind imellem gøres spillepladen op. Nok er nok!

Enten melder elever fra.
Eller læreren.
Eller skolelederen.
Eller forældrene.
Elller forældre på sociale medier.

Så starter balladen. Og ofte bliver skolelæreren sorteper. Som sagen der startede debatten i folketinget.

Løsningen er en ytringsfrihedskommission! Hvor alle lærere der føler sig uretfærdig behandlet, kan få foretræde og fremlægge deres sag!
Kommissionen skal kunne indkalde yderligere vidnesbyrd. Og sende en skriftlig redegørelse og anbefaling til kommunalbestyrelsen.

Anbefalingen ville være sundt for læreren.
Anbefalingen ville være en hjælp for kommunalbestyrelsen.
Anbefalingen ville lære skoleledere at folketinget er den generelle rettesnor for kulturen i Danmark.
Anbefalingen ville lære folketingsmedlemmerne at de må gøre deres stilling op med hensyn til hvad de vil med Danmark og skolerne i Danmark.

Hvad hjælper det at alle de røde partier taler forarget om sexisme og rydder op i egne rækker, når en folkeskolelærer, der forsøger at lære en muslimsk dreng i syvende klasse, at man ikke går og tager på pigerne, blot må erkende at skolelederen erklærer at “læreren er blevet for gammeldags og må hellere gå på pension” i en alder af 61 år.

En ytringsfrihedskommission kunne blot i denne ene sag have sparet samfundet for henved en million kroner. Den slags sager florerer hele tiden med forskelligt indhold og baggrund.

Sagerne er dyre for samfundet. Alt for mange lærere skifter erhverv eller stopper for tidligt.

Folketinget skal ikke detailstyre undervisningen, men hjælpe lærerne når de brodne kar ikke har mod, indsigt og overskud.

Mange skoleinspektører er overbebyrdede og træffer forkerte beslutninger.

En pandemi giver forkerte beslutninger. Sagde Mette Frederiksen forud for covid 19s hærgen.

Folkeskolen er en daglig pandemi, hvor mange kulturer og holdninger mødes.

Som lærer føler man det som de borgerlige partiledere under Mette Frederiksens coronaregime. Der er ingen indflydelse.

Det går bare derudad. Nogle lærere ryger bare med i minkgravene.

Det kan en “ytringsfriheds-kommission” rette op på! Jo før, jo bedre!

Det er vigtigt at alle partier er repræsentativt repræsenteret i kommissionen. Ellers får læreren ikke den retfærdige behandling som demokratiet i sin yderste instans repræsenterer igennem skoleloven, forordninger, læseplaner osv.

Held og lykke med projektet. Lærerne ville elske en institution der er bedre og mere ophøjet end blot den bedste lokale lærerforening med nok så god en formand.

Det fortjener Danmark og demokratiet i Danmark.

Min vurdering er at “ytringsfriheds-kommissionen” vil kunne spare skatteborgernes for ca. 100 millioner om året.
Hvis kommissionens arbejde kostede 10 millioner om året, ville overskuddet være på ca. 90 millioner.

Kommissionen ville få et fantastisk godt indtryk af hverdagen i danske undervisningsinstitutioner.
Og lærernes retsstilling ville få et gevaldigt løft.

Annonce