Leder: Er Jyllands-Posten enig med Arne?

Differentieret pension skal sikre hårdtarbejdende danskere muligheden for nyde pensionistlivet. Også dem som ikke kan se frem til efterløn
“Arne undsiger grundprincip i S-model for tidlig pension”, kunne Jyllands-Posten nærmest triumferende berette, efter at havde bragt et stort opsat interview med Arne Juhl, den furede bryggeriarbejder, der op til valgkampen sidste år blev ansigtet på Socialdemokratiets kampagne for differentieret folkepension.

Her fortæller Arne Juhl blandt andet, at den tidlige folkepension skal være for dem som er nedslidte og det udlægges, af en række borgerlige politikere og debattører, til at Arne tager afstand fra det socialdemokratiske forslag, der netop handler om at undgå de endeløse og ofte ydmygende visitationer, som f.eks. ansøgere af førtidspension udsættes for.

Leder efter huller i osten

Men hvad er det konkret Arne siger? Hvis man læser hele interviewet, så forudsætter han, at efterlønnen er et alternativ, og han kritiserer de borgerlige og de radikale for at afskaffe ordningen.

Arne er i den heldige situation, at han om nogle år kan gå på efterløn, men der er også brug for et alternativ til dem som kommer efter Arne og som ikke har samme muligheder.

Er I enige med Arne i hovedpointen?

Man bør vende problemstillingen om og spørge de mange kritikere at S-forslaget: Er I enige med Arne i hovedpointen? Nemlig, at der skal være en ordning, der sikrer, at dem med flest år på arbejdsmarkedet også får mulighed for at nyde deres otium, inden kroppen siger stop?

Socialdemokratiet har selv valgt Arne som symbolet på deres forslag, og man kan ikke fortænke kritikerne i at prøve at finde "hullerne i osten".

Bare de også vil anerkende det problem som er opstået, fordi man med afskaffelsen af efterlønnen og den stadig stigende pensionsalder, har efterladt en stor gruppe arbejdere - ofte ufaglærte, med udsigten til meget få - hvis nogen, gode år som pensionister.

Danskerne ikke i tvivl

Hver fjerde 3Fer har forladt arbejdsmarkedet før de fylder 60. De bliver for nedslidte eller dør simpelthen. “Men vi har førtidspension til de nedslidte. Og nu også seniorpension”, vil de borgerlige og de radikale indvende.

Den slags kan være svært at forklare politikere og journalister, der ikke har prøvet et hårdt fysisk arbejde

Ja, men problemet ved det argument er, at for at komme i betragtning til begge, så skal man i dag være så invalideret, at man ikke kan passe et normalt fuldtidsjob.

Den slags kan være svært at forklare politikere og journalister, der ikke har prøvet et hårdt fysisk arbejde, men danskerne er ikke i tvivl. Et massivt flertal mener, at dem der er kommet tidligst ud på arbejdsmarkedet. Typisk ufaglærte og faglærte, skal have mulighed for at trække sig tilbage før andre.

Ja, selv 41 procent af Venstres vælgere mener, at Socialdemokratiet fortsat skal arbejde for at sikre tidlig pension til de nedslidte.

Det handler om retfærdighed

Det er simpelthen ikke retfærdigt, at en dansker der er begyndt på arbejdsmarkedet lige efter folkeskolen, skal tilbringe 10 år mere på arbejdsmarkedet end hans klassekammerat der fortsatte på universitetet.

Især ikke, når dem der har haft de fysisk hårdeste og dårligst lønnede jobs samtidig, statistisk set, dør tidligst.

Differentieret pension skal sikre, at tusindvis af danskere får muligheden for nyde pensionistlivet med førligheden i behold. I stand til at løbe og lege med deres børnebørn i stedet for at ende med at blive båret ned fra stilladset.

Her er vælgerne uenige med Jyllands-Posten og enige med Arne og Socialdemokratiet.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvorfor bringer I link til låste artikler? "Hvis Arne selv skal sige det ..." er jo kun for JP's abonnenter.

Det lyder rigtig spændende med at indvandrere skal betale med flere hjemsendelser til Syrien og lavere ydelse til ny tilkommende!

Så skal vi bare lige have kammerateriet ud af aftalen, man kan godt høre at 3F har betalt ministerens valgkamp!

Ja, og Morten Messerschmidt har ved hjælp af bedrageri med EU-midler betalt for dit partis valgkamp.

Sikkert, Morten Østergaard og Margrethe Auken forsøgte også!

Men de har jo de rigtige holdninger 🤪

Annonce