Socialdemokratiets indfødsretsordfører Astrid Krag langer ud efter Dansk Folkeparti, der er løbet fra deres egen aftale om, hvornår udlændinge kan få dansk statsborgerskab.

”Det undrer mig, at DF ikke mener, at noget så grundlæggende som statsborgerskab skal være omfattet af forlig”, siger Astrid Krag til Netavisen Pio.

Konflikten startede, da Dansk Folkeparti for under en måned siden, ved 1. behandlingen af loven, proklamerede fra Folketingets talerstol, at de ikke ville stemme for tildelingen af nye statsborgerskaber, selvom de selv har været med til at lave reglerne for, hvornår udlændinge kan få dansk statsborgerskab.

I dag blev det så til virkelighed, da loven om nye statsborgerskaber skulle stemmes igennem. For Dansk Folkeparti holdt deres ord, og stemte nej i folketingssalen.

Lovforslaget blev dog stemt igennem alligevel, på trods af nej-stemmer fra Dansk Folkeparti. Bag forslaget stod de resterende partier i folketinget.

Aftaler eller forlig
Grundloven foreskriver, at udlændinge kun kan få dansk statsborgerskab ved lov. Derfor skal det til afstemning i Folketinget, hver gang udlændinge skal have dansk statsborgerskab. Folketinget aftalte i 2015, hvilke regler udlændinge skal leve op til for at kunne få dansk statsborgerskab.

“Det var et ønske fra S, at det blev et forlig i første omgang, og ikke bare en aftale. Men det blokerede DF oprindeligt,” udtaler Astrid Krag, der er indfødsretsordfører for Socialdemokratiet, til Netavisen Pio.

Forskellen mellem aftaler og forlig ligger i, at der på Christiansborg er en kutyme for, at man ikke kan springe fra et forlig, mens man lettere kan løbe fra en aftale.

Vi skal skabe ro
Både fra Socialdemokratiet og Venstre lyder det, at der skal skabes ro om processen.

Under debatten den 5. maj betonede Jan E. Jørgensen, der er indfødsretsordfører for Venstre, at et forlig "vil have den betydning, at zig-zag-kursen ville blive afskaffet".

Til Netavisen Pio siger Astrid Krag “Noget så grundlæggende som statsborgerskab bør ikke være noget man kan skalte og valte med. Det bør der være ro omkring. Og det skaber usikkerhed, at et parti kan træde ud og ind af aftaler, som de har lyst,” og fortsætter “Det er i forvejen en lang og hård proces, man skal igennem, når man ansøger om statsborgerskab. Derfor burde der også være sikkerhed og ro omkring vores proces i folketinget.”

Optimisme fra S om kommende forhandlinger
Men siden den 5. maj er der endnu ikke sket noget. Desværre, lyder det fra Astrid Krag. Men hun er optimistisk for, at der snart kommer gang i processen.

“Det står i regeringsgrundlaget, at der skal igangsættes forhandlinger om reglerne for statsborgerskab, så jeg er optimistisk i forhold til, at vi nok skal komme i gang på et tidspunkt,” fortæller hun.