Annonce

København: Grøften mellem rig og fattig bliver dybere

Siden finanskrisen er de rigeste områder i København blevet rigere, mens de fattigste halter bagefter.  
259.200 kroner. Så stor er forskellen på familiernes gennemsnitlige årlige indkomst i Københavns fattigste og rigeste sogn – efter skat, vel at mærke.

Det viser en ny analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som samtidig konkluderer, at hvor den disponible indkomst i Københavns tredjerigeste sogn, Østervold på Østerbro, er steget med 38,8 procent siden år 2009, er den tilsvarende faldet med 2 procent i Københavns fattigste sogn, Tingbjerg i Brønshøj.

Rapporten viser, at vi ikke bare ser en stigende tendens til ulighed på landsplan med en rig hovedstad og en fattig udkant, men at også vores hovedstad er dybt polariseret, og at de rigeste områder vækster hurtigt, imens de fattigste halter bagefter.

I Tingbjerg er borgerne blevet fattigere siden 2009
Det fattigste sogn i København er Tingbjerg Sogn i Brønshøj, hvor indkomsten efter skat i gennemsnit er på knap 150.000 kroner. Ni af de ti fattigste sogne i hovedstaden er beliggende i områderne Nørrebro, Nordvest og Brønshøj.

Grafik: AE

Særligt det fattigste sogn, Tingbjerg, skiller sig ud med et fald i indkomsten siden 2009. Som det eneste sogn har Tingbjerg i gennemsnit haft et fald i indkomsten efter skat. Tagensbo og Bispebjerg sogn har stort set ikke haft en fremgang i indkomsterne siden 2009, hvor indkomsterne er steget med under 1 procent samlet for hele perioden.

”Det tegner overordnet et billede af, at de fattigste områder i København ikke har fået glæde af det økonomiske opsving - i hvert fald ikke endnu,” forklarer Jonas Schytz Juul fra AE til Netavisen Pio.

Markant lønfremgang på Østerbro
Det rigeste sogn i København er Garnisons Sogn i Indre By, hvor den gennemsnitlige indkomst efter skat er på 409.100 kroner. De ti rigeste sogne i hovedstaden ligger i Indre By, Østerbro eller på Frederiksberg.

Grafik AE

Hvor de ti fattigste sogne har oplevet en indkomstfremgang siden krisen på mellem -2 og 11,2 procent har de 10 rigeste sogne haft en indkomstfremgang på 22-38 procent siden krisen.

Løn er den afgørende faktor
Rapporten konkluderer, at det primært er lønindkomsten, der er udslagsgivende. Indkomstforskellen skyldes altså primært, at de personer, der er i arbejde i de rigeste sogne, har en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og tjener markant mere end borgerne i de fattigste sogne.

Men derudover har borgerne i de to rigeste sogne en betydelig formueindkomst, det gælder blandt andet aktieafkast, renter og afkast af ejerbolig, på 60-80.000 kroner årligt, mens den gennemsnitlige formueindkomst for de to fattigste sogne er omkring 0 kroner. Det hænger blandt andet sammen med, at borgerne i de fattigste områder bor til leje, hvormed de ikke profiterer af stigende boligpriser, forklarer Jonas Schytz Juul.

Til gengæld udgør overførselsindkomsterne en større andel i de fattigste sogne, end i de rigeste.

 

Analysen tager udgangspunkt i familiernes samlede indkomst, det vil sige løn, indkomstoverførsler, formueindkomster og så fremdeles opgjort efter skat. Indkomsterne er opgjort for hele familien korrigeret for stordriftsfordele, så indkomsterne kan sammenlignes uanset familiens størrelse.

 


Flere artikler om emnet