Amerikanske Linda Aiken, som er sygeplejerske og professor, var for nyligt i Danmark for at fortælle om hendes omfattende forskning. Hun understregede, at for hver en patient mere, som en sygeplejerske har ansvar for, stiger patientens risiko for død med 7 procent.

Patientens risiko for død stiger med 7 procent

Mangel på sygepleje udfordrer altså patientsikkerheden, som i værste tilfælde kan slå patienten ihjel. Linda Aiken fastslår, at arbejdsmiljø også har stor betydning for patientsikkerheden. Hvis en arbejdsplads med et dårligt arbejdsmiljø får tilført ressourcer, vil dette ikke ændre på patientsikkerheden. Får en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø tilført ressourcer, vil patientsikkerheden stige med 40 procent (Kilde: Dansk Sygeplejeråd).

Jeg har sagt op

Jeg skal ikke længere arbejde som sygeplejerske. Et vemodigt valg jeg har taget, som har kostet tårer. Men jeg kunne ikke mere. Jeg var endda en af de mange på en selvvalgt deltidsansættelse, 33 timer. Min arbejdstid bestod af blandet vagter døgnet rundt. Dag, aften og nat fra mandag til fredag, i weekender og på hellige dage. Intet er nemlig helligt, når du er sygeplejerske, heller ikke julen.

Efter nattevagter kan der sagtens gå et par dage, før at jeg er mig selv igen

Som sygeplejerske ansat på 33 timer, kan det sagtens betyde, at nogle uger er med et timetal på over 40 timer og nogle uger med færre. Hvis jeg var ansat på 37 timer, havde jeg ikke mulighed for at hænge sammen. Tid til at restituere mellem vagterne er en nødvendighed. Efter nattevagter kan der sagtens gå et par dage, før at jeg er mig selv igen og ovenpå.

Liv og død                                                         

Det er liv og død, man møder ind til på neonatal afdelingen, hvor jeg var ansat og som regel en meget uforudsigelig arbejds- dag, aften eller nat. Det er ubeskriveligt, på godt og ondt, at være der, når et forældrepar oplever at miste deres barn. Det kan være smukt, på en speciel måde, men samtidig også utrolig barskt. Det kan føles meningsløst, at et lille og skrøbeligt menneske, som oveni købet har kæmpet for livet i flere måneder, dør. Det sker ikke hver dag. Men det sker.

Det er liv og død, man møder ind til på neonatal afdelingen

Til gengæld er det hverdag, at de små patienterne er meget syge og forældrene er selvsagt i krise og bange for at miste. Det kræver, at sygeplejersken er i top form, både fagligt, men også mentalt, sådan at man kan være tilstede. For man kan ikke pausere pårørende i krise og i sorg og heller ej sygepleje til patienten.

Derfor skal der være fagligt forsvarlige normeringer, som forskning viser, har betydning for kvaliteten af sygeplejen og dermed betydning for patientens overlevelse og for arbejdsmiljøet, som er med til at øge patientsikkerheden og trivslen blandt sygeplejersker, så de ikke brænder ud, bliver syge og forlader faget.

Jeg kastede håndklædet i ringen

Til januar skal jeg læse videre til sundhedsplejerske. Så jeg forlader ikke sygeplejefaget helt, men jeg forlader et arbejde, som jeg elskede. Et arbejde, som jeg var dedikeret til og meget glad for. Jeg har prøvet at brænde ud og at være sygemeldt med stress. Det vil jeg ikke igen og derfor søgte jeg videreuddannelse. Mit liv er for kort og for dyrbart til at jeg skal blive syg af at gå på arbejde.

Jeg forlader et arbejde, som jeg elskede

I vagter, som har været ekstremt travle, har jeg bevidst undgået at få øjenkontakt. For hvad nu hvis at øjenkontakten gjorde, at nogen spurgte om jeg kunne hjælpe dem. Eller hvis de pårørende, jeg fik øjenkontakt med, udviste krise og behov for at tale med mig. Desværre er jeg nok ikke er den eneste sygeplejerske, som har praktiseret dette. Det er ren og sker overlevelse og at passe på sig selv. Men det føles så forkert og slet ikke sygeplejefagligt.

Puha, der var ingen der døde på min vagt

Der har også været dage, hvor jeg har gået hjem med følelsen og tankerne om "puha, der var ingen der døde på min vagt". Og det værste er, at jeg ved, jeg ikke er alene om at have følt og tænkt sådan. Det er hverken i orden overfor mig og mine kollegaer, men hvad med patienterne og de pårørende? De kan ikke sige op, videreuddanne sig raske og gå ud af døren.

Der skal være fagligt forsvarlige normeringer

Men hvordan, når der mangler sygeplejersker? Det er komplekst at svare på og kan ikke løses fra den ene dag til den anden. Måske skal der søges hjælp hos andre faggrupper, til at udføre ikke sygeplejefaglige opgaver, som sygeplejersker render rundt og udfører hver dag. Det ville være fantastisk, hvis en sygeplejerske kunne få lov til at være sygeplejerske og udøve sygepleje hele tiden, fremfor at være blæksprutte.

Det ville være fantastisk, hvis en sygeplejerske kunne få lov til at være sygeplejerske

Det vigtigste er, at patienterne og borgerne får en værdig sygepleje, samtidig med at sygeplejerskerne ikke brænder ud, sygemeldes med stress og stopper i faget efter få år.

Jeg har været uddannet i 3,5 år, har været sygemeldt med stress og har nu også opsagt min stilling, som sygeplejerske på hospitalet, hvor der i forvejen mangler sygeplejersker.

Det gør mig trist.

2020 Year of the Nurse

Snart er vi i år 2020 ”Year of the Nurse” udnævnt af  World Health Organization (WHO).

Den nye finanslov lover midler til 1000 flere sygeplejersker. Det er en start og et tegn på at politikerne har hørt opråbene. Men der skal investeres meget mere i sygeplejersker og fastholdelse af dem. Fastholdelsen skal allerede starte på sygeplejestudiet.

Der skal skrues ned for tempoet og op for lønnen!

Der skal investeres i et holdbart og godt arbejdsmiljø, der skal skrues ned for tempoet og op for lønnen! Investering fremfor lappeløsninger, sygeplejersker er og bliver en investering. Uden sygeplejersker, er der ikke noget sundhedsvæsen.

Glædelig jul og godt nytår vi ses i 2020, Year of the Nurse, året jeg inderligt ønsker, for alvor, bliver sygeplejens år!