Der bliver ikke afsat penge til en styrkelse af dagpengesystemet - børn, klima og pension til Arne står højere på regeringens liste.

Det er beskeden fra statsminister Mette Frederiksen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Afvisningen kommer efter at store dele af fagbevægelsen har krævet, at man stopper udhulingen af dagpengene.

Vil man blot stoppe den gradvise udhuling fremover? Går man efter at give dagpengesatsen et nøk opad?

Men hvad koster det, hvis man skal styrke vores dagpengesystem, som over mange år gradvist er blevet udhulet?

Ja, det afhænger fuldstændig af, hvilken styrkelse vi taler om - og om man bruger Finansministeriets regnemodeller.

Vil man blot stoppe den gradvise udhuling fremover? Går man efter at give dagpengesatsen et nøk opad? Eller vil man fra den ene dag til den anden indhente alt det tabte?

Tre modeller til tre forskellige priser, som Netavisen Pio her hjælper dig med at få overblik over.
 

Koster fem gange prisen

Men før vi taler kroner og ører, så er der endnu en forvirrende faktor, som man er nødt til at forstå, når vi taler om priser på styrkelse af dagpengene.

Det er nemlig sådan, at forbedringer af vores sociale sikkerhedsnet ved arbejdsløshed er meget dyrt at finansiere for politikerne på Christiansborg.

Det skyldes, at der i Finansministeriets regnemodeller ligger en antagelse om, at folks lyst til at arbejde falder markant, når ydelserne stiger.

Antagelserne i de modeller bliver kritiseret af en del økonomer og politikere for ikke at give et retvisende billede af omkostningerne

Faktisk regner Finansministeriet regnemodeller med en så stor negativ påvirkning af det såkaldte arbejdsudbud - altså hvor mange, der kan forventes at ville stille sig til rådighed for at tage et job - at man skal gange prisen for det faktiske løft i ydelsen med fem. Direkte oversat betyder det, at hvis man vil hæve dagpengene med 20 kroner, så skal man finde finansiering for cirka 100 kroner.

Priserne på listen er derfor den forventede omkostning ud fra regnemodellerne. Antagelserne i de modeller bliver kritiseret af en del økonomer og politikere for ikke at give et retvisende billede af omkostningerne ved investeringer i det sociale sikkerhedsnet.
 

1. ➜ Læs også:Flexicurity er en vigtig forudsætning for et stærkt samfund

   Stop for udhulingen - Èn milliard kroner

Hvis vi starter med en løsning, hvor man stopper udhulingen af dagpengene fra næste år og frem mod 2023, sådan som fagbevægelsen har ønsket, så lyder prisen på 200 millioner for alle tre år, viser tal og beregninger fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Tager man Finansministeriets antagelser om de såkaldte dynamiske effekter på arbejdsudbuddet med ind i beregningerne, så femdobles regningen og lander på lidt over én milliard kroner. Hvis Mette Frederiksen skulle stoppe udhulingen i 2021-2023 skulle hendes regeringen altså finde over én milliard andre steder. Deler man udgiften lige op over de tre år, vil politikerne skulle finde omkring 340 millioner kroner på finansloven for 2021.

Derfor sakker dagpengene hvert år bagud i forhold til lønningerne i samfundet

Når man taler om, at dagpengene gradvist udhules, så skyldes det blandt andet, at Helle Thorning-regeringen i 2012 indførte en såkaldt mindre-regulering af dagpengene på 0,75 procent. Derfor sakker dagpengene hvert år bagud i forhold til lønningerne i samfundet, og resultatet er, at kompensationsgraden falder.

Også inden var der en satsregulering, som sammen med stærkere arbejdsmarkedspensioner og mindre skat på arbejde, har givet en faldende kompensationsgrad, som er den procentdel af ens løn, som man får udbetalt i dagpenge, hvis man skulle miste sit arbejde.

Alt det til sammen gør, at kompensationsgraden siden midten af 90’erne er faldet fra 57 procent til 48 procent i gennemsnit. Fastholdes udhulingen lander man på 45 procent i 2023, viser nye beregninger fra FH.
 

2. Et reelt løft på 1000 kroner: 2 milliarder kroner

En anden model kunne være at lave et reelt løft af dagpengene, så arbejdsløse faktisk oplever, at dagpengene kompenserer for en større del af indkomsttabet ved at blive arbejdsløs.

efter Finansministeriet har medregnet dynamiske effekter, så ville det cirka koste 2,5 milliarder kroner i 2021-2023

I 2018 anbefalede det daværende LO (i dag FH), at man hævede dagpengesatsen med 13.400 kroner årligt, altså gav lidt over 1000 kroner ekstra om måneden.

Skulle man lave et sådant løft frem mod 2023, så koster det omkring cirka 480 millioner, og efter Finansministeriet har medregnet dynamiske effekter, så ville det cirka koste 2,5 milliarder kroner i 2021-2023.

3. Spol tiden tilbage til midt 90’erne: 7 milliarder kroner

Endelig kunne man, hvis man havde den store pengepung frem, spole tiden tilbage og gøre op for alle de gradvise forringelser af dagpengesystemet, som har svækket kompensationsgraden siden midten af 1990’erne.

Det ville kræve, at man løfter dagpengesatsen med hele 51.000 kroner om året, svarende til 4.200 kroner om måneden for hver eneste dagpengemodtager.

Det er vel og mærke fordi, man her regner med et markant fald i arbejdsudbuddet

Tager man udgangspunkt i beregningen af, hvad det koster at hæve dagpengene med lidt over 1.000 kroner om måneden, så lander man i omegnen af 1,4 milliarder. Et overslag på prisen i Finansministeriets regnemodeller kunne derfor lyde på omkring 7 milliarder kroner. Det er vel og mærke fordi, man her regner med et markant fald i arbejdsudbuddet, som mange eksperter dog betvivler rigtigheden af i virkelighedens verden.

Det skal understreges, at fagbevægelsen ikke har krævet en sådan genopretning af tidligere tidligere tiders kompensationsgrad.