Så dyster lød forudsigelsen fra Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, da det såkaldte Svarer-udvalg i februar fremlagde deres forslag til, hvordan en CO2-afgift på landbruget kan indrettes.

At en afgift virkelig skulle kunne suge al idyl ud af landdistrikterne, sætter en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd imidlertid nu et stort spørgsmålstegn ved.

Det har længe været kendt, at landbruget er blandt de brancher i Danmark, der ansætter flest udenlandske arbejdere. Men den nye rapport viser tilmed, at de udenlandske arbejdere i landbrug, skovbrug og fiskeri især er overrepræsenterede blandt de dårligst lønnede i branchen.

Konkret er 44 procent af de ansatte i branchen udlændinge - men i den dårligst lønnede femtedel udgør de hele 66 procent.

Rapporten peger på en lav organiseringsgrad som en mulig grund til, at de udenlandske arbejdere i landbruget ender med pauvre lønninger. Da der ikke findes tal for, hvor mange der er medlem af en fagforening i hver branche, opgør rapporten i stedet andelen af a-kasseforsikrede og andelen med en arbejdsgiveradministreret pension.

De fleste er uden hverken arbejdsgiveradministreret pension eller a-kasseforsikring

De tyder stærkt på, skriver økonomerne i rapporten, at landbruget har en meget lav organiseringsgrad. Kun 18 procent af ansatte i landbruget har en a-kasse og kun 39 procent en arbejdsgiverpension. Det er de laveste tal overhovedet for nogen af de 19 brancher, som rapporten undersøger.

Mange vil rejse

Som en af økonomerne bag den grønne regnemodel GrønReform, Jens Sand Kirk, tidligere har påpeget over for Netavisen Pio, betyder den store andel udenlandsk arbejdskraft i landbruget, at mange af de afskedigede formentlig vil tage til andre lande for at finde nyt arbejde, hvis en CO2-afgift pålægges landbruget.

Dermed er der altså god grund til at tro, at ledigheden i landdistrikterne kun vil stige ganske beskedent som følge af en CO2-afgift.

Derfor må man antage, at der stadig kan være så dejligt ude på landet selv efter en CO2-afgift

Desuden viser erfaringer fra økonomiske nedture, at det ofte er ansatte på bunden af lønstigen, som er de første, der bliver afskediget, når virksomheder skal spare. Det kan altså nemt tænkes, at de jobs, der vil gå tabt grundet en CO2-afgift, fortrinsvis vil være dem med de dårligste lønninger og arbejdsvilkår. Og at mange af de afskedigede vil prøve lykken i et andet land og dermed ikke trække på lokalsamfundets ressourcer.

Tilbage står, at de stillinger, Støjberg forsvarer som afgørende for landdistrikternes fremtid, er nogle af Danmarks mest utaknemmelige. De fleste er uden hverken arbejdsgiveradministreret pension eller a-kasseforsikring, og branchen som helhed er kendetegnet ved et hierarki, der placerer udenlandske arbejdere på bunden med de dårligste lønninger og vilkår.

Derfor må man antage, at der stadig kan være så dejligt ude på landet selv efter en CO2-afgift. Og - afhængig af øjnene der ser - måske endda en smule dejligere.