Todd Phillips’ opfølger til kæmpehittet, ’Joker’ fra 2019, der blandt andet førte til at Joaquin Phoenix blev tildelt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle, er desværre ikke faldet så heldigt ud.

’Joker: Folié á Deux’ tager teten op fra 'Joker', og vi møder igen kropskunstneren og skuespilleren Joaquin Phoenix i en miserabel tilstand, indlagt på Gotham Citys hospital og fængsel for rablende galninge og psykopater.

Hans krop er i en sølle tilstand, og igen må man konstatere, at det er utroligt, at filmstjerner sådan kan ændre sig fysisk, blot for at tilegne sig en karakter på den mest ekstreme facon.

Denne gang har Todd Phillips valgt at omskabe det dystre voksenunivers, som han skabte i ’Joker’, til en musical, hvor Lady Gaga sekunderer Jokeren som hans lige så sindssyge kæreste.

Umiddelbart tænker man, at det godt kan lade sig gøre at skabe noget fascinerende på de præmisser, men alligevel er der noget, der er gået galt.

Mere mørke

Todd Phillips er ikke den eneste, der i disse år laver film med Warner Brothers, baseret på DC’s superhelte og skurke, hvor universet bliver mere og mere mørkt og dystert.

Det samme så man i Matt Reeves’ ’The Batman’ fra 2022, og den igangværende tv-serie, ’The Penguin’, som Lauren Lafranc står bag, og som tager teten op fra Reeves’ film, er også kulsort.

Her følger vi Colin Farrell, der ikke er til at kende, bag hans penguin-kostume, der minder mere om en amerikansk gangster end en superhelte-skurk.

Mørket i DC’s univers gør også superhelten til en mere sårbar person, ligesom i ’The Batman’, eller simpelthen helt fraværende, som ’Joker’ og ’Joker: Folie á Deux’.

Faktisk er jeg overrasket over, at jeg finder disse dystre film for mørke og misantropiske

Det gør det hele mere trøstesløst, især fordi Gotham City portrætteres som halvfjerdsernes forfaldne og nedbrudte New York, hvor skraldet bare flød i gaderne og vanvittige mennesker drev hvileløst rundt i byens subways og ødelagte kvarterer med tomme huse.

Faktisk er jeg overrasket over, at jeg finder disse dystre film for mørke og misantropiske.

Men når selv skurken ikke længere nyder sig selv og sine bedrifter, så er det som om, at den psykiske forfatning er nået et stadie, hvor fiktionens vanvid og civilisationskritik er blevet reduceret til en kritik af et samfund, der er blevet alt for virkeligt og alt for genkendeligt.

Kort sagt, så er denne tilgang også et forsøg på at modgå konkurrenten Marvels vanvittige multiverser, der heller ikke er til at holde ud, selvom undertegnede dog finder DC.s og WB’s tilgang langt mere smagfuld og interessant.

Ekstra krydderi

Joker: Folie á Deux’ forsøger faktisk at bygge videre på ’Joker’, der udmærkede sig ved at tegne et særdeles foruroligende men også psykologisk interessant portræt af den plagede mand, der ikke har succes som komiker.

Selve ideen om, at Jokeren selvfølgelig er denne smilende og grinende galning, der slet ikke er morsom, men derimod en tragedie, der griner som reaktion på lidelse og udstødelse, er helt igennem smart og godt udført i både del et og to af Joaquin Phoenix.

Med Lady Gaga som et ekstra krydderi kunne man nok have forventet i hvert fald et hit skrevet af denne verdensstjerne.

Det er som om, at musikken og det visuelle slet ikke er koordineret ordentligt

Men nej. Ikke en eneste af filmens sange er skrevet af hende, og det mest triste er, at de mange musikalske indslag ikke rigtig fungerer.

Det er som om, at musikken og det visuelle slet ikke er koordineret ordentligt.

Man mærker tydeligt, at Todd Phillips ikke har styr på genren, og ofte virker det som om, at den ene sang efter den anden kommer og går, uden at spille en rolle i selve filmens handling.

En falsk verden

Hele plottet i de to Jokerfilm er, at det måske alt sammen foregår inde i Jokerens hoved, og dette fornemmer man klart nok.

Det ekstra krydderi i ’Folie á Deux’ er så, at Arthur Fleck, der er Jokerens borgerlige navn, måske slet ikke er Jokeren alligevel.

Og den overordnede tematik er nu, at det koster at være entertainer og kendt, fordi man herigennem lever i en falsk verden, der undergraver ens egen identitet.

Det kunne alt sammen være rigeligt til at lave en god film, hvor fiktionen bliver morderisk og modbydelig, baseret på vrangforestillinger, men det virker bare ikke særlig godt.

Slutningen er helt igennem radikal

’Folie á Deux’ er så forhippet på at karaktermyrde selvsamme genrer, som den benytter, så hverken det ene eller det andet fungerer.

Det er ærgerligt, fordi filmen samtidig oser af vældige ambitioner og enkelte elementer, som man gerne så fungere bedre, simpelthen fordi man godt kan følge ideen, der er god nok.  

Slutningen er helt igennem radikal, og den spiller på en mulig efterfølger, der så vil tage teten på endnu en ny facon, men med den fatale modtagelse ser det ikke umiddelbart ud til, at der vil komme flere anti-superheltefilm fra Todd Phillips’ hånd.

Umulig at gøre mere nuanceret

Under alle omstændigheder forstod Todd Phillips nok alligevel i sidste ende, at Joaquin Phoenix’ plagede Joker nok er vild og kompleks, men samtidig også endimensionel og umulig at gøre meget mere nuanceret, uden at figuren træder ud af karakter.

I en scene, hvor Jokeren skal have sex med sin gakkede modpart, bliver det i grunden ret klart, at sådanne simple lyster slet ikke fungerer med den figur, og selve scenen er pinagtig utroværdig.

Det er svært at anbefale folk ikke at se ’Joker: Folie á Deux’. Jeg ville ikke selv have været foruden

Og sådan er det desværre med mange af filmens scener.

Det er svært at anbefale folk ikke at se ’Joker: Folie á Deux’. Jeg ville ikke selv have været foruden.

Det er underligt at måtte konstatere det, men på den måde er filmen alligevel ‘stor’ nok til at den fortjener en form for opmærksomhed, selvom den ikke fungerer, og faktisk heller ikke er rigtig god.

 

’Joker: Folie à Deux’. Instruktion: Todd Phillips. Medvirkende: Joaquin Phoenix, Lady Gaga m.fl. 138 min. Premiere 2. oktober.