Kvinder spilder tid på at bage kage

Kvinder i politik bruger alt for meget tid på at brygge kaffe, bage kage og lave mødeindkaldelser og for lidt tid på at lave politik, er udmeldingen fra DSU-formand Camilla Schwalbe på et møde om ligestilling i politik.
Foto:Line Hultengren

Jeg rydder ikke op. Jeg laver ikke kaffe til møderne. Jeg tager ikke kage med til møderne. Camilla Schwalbe, formand for DSU

Hvorfor er kun en tredjedel af lokalpolitikerne kvinder, og hvad kan kvinder selv gøre for at forbedre statistikken? Det var temaet for et møde i et nystartet socialdemokratisk ligestillingsnetværk i København. Indrømmet: Ligestilling har aldrig interesseret mig, men en kaldte det fornylig for en del af ”Socialdemokratiets DNA”, så jeg tænkte det var på tide, at blive klogere.

Inviteret til mødet på Københavns Rådhus var Marianne Bruun, tidligere formand for Socialdemokraternes landsdækkende ligestillingsudvalg; Camilla Schwalbe, forbundsformand for DSU og byrådsmedlem i Tårnby Kommune igennem fire år og kommunikationsrådgiver Nanna Kalinka Bjerke.

Det blev til en diskussion om blandt andet kvoter og kvinders manglende ambitioner.

Et dusin var dukket op. Og bortset fra den udsendte medarbejder fra Netavisen Pio, var det udelukkende kvinder, der havde valgt at bruge deres aften på emnet. Jeg føler mig lidt som en mand, der har fået lov til at gå med pigerne ud på dametoilettet.

Repræsentation er en rettighed
Marianne Bruun, der til dagligt arbejder med ligestilling i fagforbundet 3F, er første taler. Hun mener, at den nuværende kultur og struktur i partierne, udelukker kvinder. Det bliver ikke sagt direkte, men det handler vist om, at mænd sidder i små grupper og drikker øl, fortæller vittigheder og aftaler, at de skal stemme på hinanden.

For hende vil kvoter få flere kvinder ind i politik. Det handler det om, at det principielt er uværdigt for folkestyret, når der er flere mænd end kvinder, der er valgt til eksempelvis Folketinget og kommunalbestyrelserne. Kun en tredjedel af kandidaterne til årets kommunalvalg er kvinder, og under hver femte spidskandidat er kvinde.

Derfor er hun tilhænger af kvoter. Ikke bare for kvinder, men også for eksempelvis unge eller etniske minoriteter. Forskellige grupper skal repræsenteres i den politiske proces, før det kan kaldes demokratisk.

”Kommunalpolitik er ikke noget man skal lefle sig til ved 20 års arbejde i partiforeningen,” sagde hun.

Fraværet af kvoter gør de lokale partiforeninger, der skal opstille kandidater til eksempelvis kommunalvalg, tilfredse med status quo. Kvoterne vil, ifølge Marianne Bruun, være med til at ”sparke folk i røven” og få partiorganisationerne til at søge bredere efter kandidater.

Kvinder skal gøre mere selv
DSU-formand Camilla Schwalbe bliver præsenteret som case på en politiker, som det er lykkedes at bryde igennem glasloftet. Hun er den kun anden kvinde i spidsen for DSU og blev som 23-årig valgt til kommunalbestyrelsen i Tårnby Kommune.

Hun er ikke tilhænger af kvoter, men mener, at kvinder skal gøre mere selv. Alt for mange kvindelige partimedlemmer spilder deres tid på organisatoriske opgaver frem for at lave politik, mener hun.

”Jeg rydder ikke op. Jeg laver ikke kaffe til møderne. Jeg tager ikke kage med til møderne,” er hendes melding til forsamlingen . Pointen er, at kvinder skal prioritere deres tid og bruge den på det vigtige. Politikken.

En spørger, om hun derved ikke accepterer en maskulin kultur. Jeg har aldrig tænkt på kagebageri, som en særligt kvindelig behov, der skal undertrykkes. For Camilla Schwalbe handler det om, at man som kvinde ikke skal give mænd mulighed for at stereotypisere sig.

Kvinder mangler selvrespekt
Ifølge Camilla Schwalbe har mange kvinder i politik det svært ved magt og indflydelse. De mangler respekt for sig selv, og de mangler frygtløshed.

”Kvinder er bange for at lide nederlag. Man kan ikke være aktiv i politik uden at tabe en gang imellem,” siger hun.

Skal man tro hende, så bruger kvinder utrolig længe på at sidde og regne ud om de nu har chance for at blive valgt og vurdere risikoen for at det kan gå galt. Mandlige politikere er åbenbart mere optimistiske og tænker, at hvis vi ikke bliver valgt denne gang, så bliver vi sikkert valgt næste gang.

Tre slags feminister
Sidste indslag er Nanna Kalinka Bjerke, kommunikationsrådgiver, radiovært og erklæret feminist. Hendes indslag handler ikke så meget om kvinder, men mere om hvordan man skruer en velfungerende kampagne sammen.

Det er gode råd, der kan koges ned til, at man skal tænke sig om, inden man stiller op. Det er helt sikkert gode råd som mange kandidater kunne lære meget af. Både kvinde og mænd.

Ifølge hende findes der tre slags feminister: ”Dem der ser en mand med en stor bil og siger: Sådan en vil jeg også have. Dem der siger: Sådan en vil jeg også have, bare mindre og endelige dem, der siger: Jeg vil hellere have en cykel.”

Budskabet er, at hvis man skal vælges til noget, så nytter det ikke noget, at man ikke anerkender spillets regler. Man skal tilbyde vælgerne noget klart og gerne unikt, hvis de skal stemme på en. Det er ikke nok ”bare” at være kvinde.

Så meget mere oplyst er mit første møde i et ligestillingsnetværk slut. I dag er der ingen politisk aktive kvinder, der skal spilde deres tid med oprydning. Det klarer rådhusets personale.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook