De seneste år har der herhjemme været en heftig debat om udenlandsk arbejdskraft. Den røde tråd i fortællingen om udenlandsk arbejdskraft er ofte, at danskerne ikke gider tage lavtlønsjob. Ofte efterlades det indtryk, at danskerne ligger hjemme på sofaen, mens tusindvis af østeuropæere strømmer herop og med kyshånd tager i mod det arbejde, danskerne ikke gider tage.

Det billede er misvisende og direkte forkert. Ser man på jobfremgangen de sidste år, så er antallet af beskæftigede lønmodtagere vokset med knap 80.000 personer fra 2013 til 2015. Af den fremgang tegner indvandrere fra Østeuropa sig dog kun for 15.700 personer.

Man kan derfor ikke tale om, at jobfremgangen er båret af østeuropæere

Gruppen af østeuropæere, der her og nu kommer til Danmark for at arbejde, er dog endnu mindre. Ud af de 15.700 personer kom cirka 10.000 til landet for mere end tre år siden. Man kan derfor ikke tale om, at jobfremgangen er båret af østeuropæere, som for nyligt er kommet til landet. Faktisk er det kun 1.700 af østeuropæerne, som har været her i mindre end et år.

Højere beskæftigelse trods færre i arbejdsdygtig alder
Danskerne tegner sig til sammenligning for en jobfremgang på 31.000 personer. Det lyder måske ikke umiddelbart af meget, men det er det faktisk. Antallet af danskere i den arbejdsdygtige alder er nemlig faldet markant.

Når antallet af danskere i den arbejdsdygtige alder falder, vil man egentlig forvente, at antallet af danskere i arbejde også ville falde. Når antallet af danskere i beskæftigelse alligevel stiger, vidner det om, at danskerne i stor stil er kommet ud på arbejdsmarkedet for at udbyde deres arbejdskraft.

Stigningen i antallet af beskæftigede udlændinge herhjemme skyldes i højere grad, at flere indvandrere og efterkommere er kommet i arbejde, end det skyldes, at østeuropæere er kommet til Danmark for at arbejde. Der er mange nuancer i debatten om den udenlandske arbejdskraft og personer på overførselsindkomst, som desværre drukner i den ofte ophedede debat.

Positivt at flere indvandrere kommer i arbejde
Ofte glemmer man, at vi herhjemme på trods af adgangen til offentlige ydelser alligevel i stor stil deltager på arbejdsmarkedet. Vi har således markant færre, der står uden for arbejdsmarkedet, end det eksempelvis er tilfældet i Tyskland og USA, hvor adgangen til offentlige ydelser er langt mere begrænset end i Danmark.

Faktisk ligger vi i toppen over lande, hvor flest i den arbejdsdygtige alder udbyder deres arbejdskraft. Samtidig har de reformer, vi allerede har gennemført, være med til at sikre, at vi fortsat vil være at finde i toppen, hvad enten vi kigger frem mod 2030 eller 2060.

Tilstedeværelsen af udenlandsk arbejdskraft kan ikke bruges som noget bevis for, hvorvidt danskerne gider udbyde deres arbejdskraft eller ej. Faktum er, at vi i stor stil udbyder vores arbejdskraft, men da vi bliver færre danskere i den arbejdsdygtige alder, har vi brug for arbejdskraft, der ikke er etnisk dansk, og derfor skal vi blive bedre til at integrere indvandrere og efterkommere.

Derfor er det glædeligt, at beskæftigelsesgraden for indvandrere og efterkommere er vokset siden 2013 – også for de ikke-vestlige indvandrere. Der er dog fortsat lang vej, før de får den samme tilknytning til arbejdsmarkedet, som danskerne har.

 
Erik Bjørsted er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.