Annonce

Paludan nærmer sig Folketinget og K-spids kikser solo-udspil

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Ugens sidste arbejdsdag viste sig at være spækket med nyheder.

De konservative spidskandidat til europarlamentet, Pernille Weiss, gik solo med et kontroversielt udspil, som hendes eget parti hurtigt skød ned bagefter. Derudover tyder alt nu på, at islamkritikeren Ramus Paludan og hans parti, Stram Kurs, når at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget.

Her er vores nyhedsoverblik for fredagen.

 

K-kandidat ville åbne en hoveddør for afrikanere

Den konservative spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Pernille Weiss, spillede torsdag ud med et kontroversielt forslag, som skulle gøre det nemmere for europæiske virksomheder at få den arbejdskraft, de mangler. Netavisen Pio har historien.

Jeg spildte kaffe ned ad mig selv i morges af ren forbløffelse over Pernille Weiss

Weiss forslag har fået en hård medfart. Blandt andet fra Socialdemokratiets spidskandidat til europaparlamentsvalget, Jeppe Kofoed, som du kan læse i artiklen, men også fra egne rækker internt i Det Konservative Folkeparti.

”Jeg spildte kaffe ned ad mig selv i morges af ren forbløffelse over Pernille Weiss,” lyder det fra børne- og socialminister Mai Mercado i et tweet.

placeholder

 

Bredt flertal vil sikre erhvervsrettede uddannelser i hele Danmark

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået en ny aftale om en række initiativer, der skal bringe de erhvervsrettede uddannelser tættere på de unge.

Aftalen skal blandt andet sikre, at afstanden til en erhvervsuddannelse ikke afholder unge fra at vælge at gå den vej efter grundskolen. Derfor er partierne enige om at afsætte 25 millioner kroner til at oprette nye uddannelsessatellitter af erhvervsrettede uddannelser i de egne, hvor der ikke findes et udbud i forvejen.

Læs mere her.

 

Stram Kurs tæt på klar til folketingsvalg

Partiet Stram Kurs med indvandringskritiske Rasmus Paludan i spidsen er fredag morgen oppe på 17.739 vælgererklæringer af de 20.109 der er kravet for at blive opstillingsberettiget. Det skriver DR Nyheder.

Stram Kurs er dog på kant med loven i deres bestræbelser. Loven siger, at fra man giver sin email til et parti, skal der gå syv dage, før man modtager en ny email og godkender erklæringen med sit Nem-Id. Men går man ind på Stram Kurs’ hjemmeside og afleverer sin email, bliver man straks ledt over på en side, hvor man kan bekræfte med sin Nem-Id.

Stram Kurs ønsker ifølge sin hjemmeside blandt andet at forbyde religionen islam, udtræde af internationale konventioner om flygtninge, udvise alle ikkevestlige personer, der har fået asyl, og udvise alle ikkevestlige personer, der ikke er statsborgere.

Personer, der har fået statsborgerskab, skal ifølge partiet have det vurderet og i udgangspunktet annulleret.

placeholder

 

Regeringen vil ophæve indrejseforbud i Irak og Syrien

Det skal igen være lovligt at rejse til hele Irak og dele af Syrien. I hvert fald hvis det står til regeringen, der ønsker at ophæve indrejse- og opholdsforbud i hele Irak og dele af Syrien. Det skriver TV2.

Fremmedkrigeres vanvittige tanker og handlinger er en reel trussel

Personer, der har opholdt sig i området under forbuddet, vil dog stadig kunne straffes, men der er behov for hele tiden at justere indsatsen, lyder det fra Pape Poulsen.

”Fremmedkrigeres vanvittige tanker og handlinger er en reel trussel mod vores demokrati og sikkerhed - ikke blot i Danmark, men i hele verden”

Regeringen har sendt forslaget i høring. Den foreslår, at ændringer træder i kraft medio maj.

 

Finansministeren jubler: Kontanthjælpsloft har givet job til 450

En dugfrisk effektanalyse fra Finansministeriet viser, at det omdiskuterede kontanthjælpsloft og den såkaldte 225-timers regel kun har givet arbejde til 450 fuldtidsansatte. Det er en historie vi bringer på Netavisen Pio.

Effekten er jo nærmest ingenting. Det må regeringen bare indrømme

Finansminister Kristian Jensen (V) er tilfreds med effekten af kontanthjælpsloftet:

”Analysen viser, at regeringens politik virker” udtaler han.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn er dog langt fra imponeret. Han kalder effektanalysen for en ren tilståelsessag:

"Statsministeren påstod ellers at flere tusinde var kommet i arbejde på grund af fattigsdomsydelserne. Ja, man tager sig til hovedet. Effekten er jo nærmest ingenting. Det må regeringen bare indrømme. Vi må have nogen holdbare ydelser” siger Lahn til Netavisen Pio.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Frederik Ingemann er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet