Annonce

Pape angriber Ekstra Bladet: "Grov indblanding i mit privatliv"

Den konservative statsministerkandidat raser over historie om mandens familieforhold hjemme i Caribien.
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative
"Så er Ekstra Bladet i gang igen. Nu er det grov indblanding i mit privatliv," skriver Søren Pape Poulsen onsdag på Facebook.

Historien som har fået den konservative partiformand og statsministerkandidat til tasterne, handler om hans mand, Josue Medina Vasquez Poulsen, og om hvorvidt han er i familie med den tidligere præsident i Den Dominikanske Republik, Danilo Medina Sánchez.

Josue Medina Vasquez Poulsen har tidligere fortalt, at præsidenten er hans onkel. Og det samme har Søren Pape Poulsen.

Det er han ikke, lyder det fra Danilo Medina Sánchez' familieadvokat, som Ekstra Bladet har talt med.

Glemmer at fortælle

Søren Pape skriver, at det er korrekt at den tidligere præsident ikke er Josue Medina Vasquez Poulsens onkel.

Det er helt normalt i den Dominikanske Republik, at man kalder sine familiemedlemmer længere ude i stamtræet for onkler og tanter

Men, det er der ifølge Pape en forklaring på:

"Ekstra Bladet glemmer bare at fortælle, at det er helt normalt i den Dominikanske Republik, at man kalder sine familiemedlemmer længere ude i stamtræet for onkler og tanter.

Derfor har jeg heller aldrig betvivlet, at Josue var i familie med den nu tidligere præsident. De bærer det samme efternavn, de er fra samme del af øen - og de har været tæt knyttet indtil farens død for 15 år siden."

Familieadvokaten fortæller, at familien dog slet ikke kender Josue Medina Vasquez Poulsen.

“Det er for lavt”

Søren Pape Poulsen mener, at Ekstra Bladet insisterer på at chikanere Josue Medina Vasquez Poulsens dominikanske familie.

"Ekstra Bladet har haft journalister i Den Dominikanske Republik til at grave i Josues fortid, og vi har spurgt flere gange, hvad det handler om.

Det har de ikke villet fortælle - og nu bringer de så en faktuel forkert historie, som de har givet os en halv dag til at modbevise. Det er for lavt," skriver Pape Poulsen.

Søren Pape Poulsen og Josue Medina Vasquez Poulsen har dannet par siden 2013. De blev gift i 2021.

placeholder

Sidder på en guldmine

Josue Medina Vasquez kommer fra Den Dominikanske Republik, der ligger i Caribien på den samme ø, Hispaniola, som Haiti.

Den Dominikanske Republik er det klart rigeste af de to lande, ikke mindst takket været Nordamerikas største guldmine og en stor turisme-industri.

Blandt andet derfor er gennemsnitsindkomsten seks gange højere i Den Dominikanske Republik end den er i Haiti.

Landet, der blev selvstændigt fra Spanien i 1844, har omkring 10 millioner indbyggere.

Danilo Medina Sánchez var præsident i Den Dominikanske Republik fra 2012 til 2020.

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg sidder og tænker på om oplægget om Pape, har været forbi Vensres pressegruppe - som andre har beskrevet, ligner det noget der er set før!!!

Hvad er det dog for noget, må Pape nu ikke engang gøre sin slave til næsten præsident eeller konge af den Dominikanske republik, det er da ganske forfærdeligt, at han så skal ende med at være en ganske almindelig legekammerat...
Fuldstædigt utilgiveligt....

Jeg har meget vanskeligt ved at forstå at det konservative Folkeparti tør begive sig ud på den galej at deres statsministerkandidat har en ægtefælle som smækker lussinger på bøssebarer og kører spritkørsel. Denne mand fra et langtborteland skal også repræsentere Danmark hvis han som statsministerens ægtefælle skal deltage i statsbesøg i udlandet og modtages med æresbevisninger af disse landes regeringer.

Skynd jer at tage fat i hele denne missere, så den kan blive afkræftet, og fortæl alle os undrende at Søren Papes ægtefælle ikke er en skallesmækkende natklub-besøgende.

Du har ret, det vil være en 'katastrofe' for Danmark hvis Papes 'mand' skal med på officielle rejser

Jeg synes man skal holde dig for god til at trække homo kortet, det er uværdigt, man er den man er, og det er direkte grimt det nogen her nedlader sig til at skrive. Troede faktisk socialdemokrater var mere
Tolerente. At Pape har sværtet Mette Frederiksen, det kan man angribe, og også når han siger noget som ikke er sandt, men hans ægtefælles hudfarve eller andet, det er for dårligt at angribe.

Helle. Du har da ret i at vi i DK, skal respektere Papes valg. Selv om jeg har meget svært ved at forstå, at han render rundt på Københavnske barer kl. 4 om natten og gør sig til over for andre mænd.
Det der kan være et problem er hvordan udenlandske regenter m.m. reagerer, og de er nok ligeglade med din irettesættelse.

Der er rigtig mange elever i denne børnehave

Banke banke banke på...

Hallo Pape, har du snakket med Bendtsen for nylig. Ellers må du hellere ringe til ham hurtigst muligt... Han har noget han gerne vil snakke med dig om helt privat.

"Det er for lavt" skriver Pape. Men som vi har lært Pape & Co at kende de seneste år, så er intet for lavt for den hårdføre pæne Pape. Så bare ryk videre Ekstra Bladet og lad os få sandheden at vide.

Sider