En institution som CPH:DOX, der hvert år viser dokumentarfilm, stod i et kæmpe dilemma, og valgte derfor at handle hurtigt, ved at oprette en streamingprofil, så man kunne leje filmene og se dem derhjemme i sofaen.

Dokumentarfilm i udvikling

Siden slutningen af halvfemserne, hvor dokumentarfilm som genre ligesom i stigende grad har udviklet sig til et selvstændig kunstnerisk koncept, har undertegnede og mange andre måttet kæmpe for at nærlæse årets festivalprogram fra CPH:DOX og forsøge at finde tid til få set de mest interessante af dem, vel vidende, at man måske kunne misse chancen for at kunne se dem senere.

Jeg ved ikke hvor mange timer, jeg har brugt på at forsøge at finde nogle af mine favoritter, ofte uden at have heldet med mig

For dokumentarfilm har det med at forsvinde og ende med at være næsten umulige at skaffe. For selvom dokumentarfilm i stigende grad har vundet anseelse, kan det være uhyre vanskeligt at støve dem op igen, med mindre at de vinder de helt store priser.

Jeg ved ikke hvor mange timer, jeg har brugt på at forsøge at finde nogle af mine favoritter, ofte uden at have heldet med mig.

Tilgængelig året rundt

Derfor er det også en vederkvægende nyhed, at PARA:DOX nu lanceres som en streamingkanal, der er tilgængelig året rundt.

Der er nu mere end hundrede dokumentarfilm tilgængelig på sitet, og det er delt op, ligesom på de fleste store streamingtjenester, såsom Netflix og Filmstriben, hvor man kan orientere sig ud fra temaer, og ud fra redaktionens udvalg af favoritter.

Og der er også allerede masser at komme efter på PARA:DOX

Men dokumentarfilm kan være vanskelige at navigere i, fordi flertallet ikke kender til instruktørerne og fordi man ikke altid har hørt om filmene.

Derfor er det også smart og godt, at sitet allerede fra begyndelsen har valgt at spørge forskellige kritikere fra andre medier til råds, så de hver især har kunnet give deres bud på hvilke film de mener, der er værd at se.

Og der er også allerede masser at komme efter på PARA:DOX, hvor film af blandt andet Michael Glawogger, Ulrich Seidl og Joshua Oppenheimer samt CPH:DOXs egne vinderfilm fra de forgangne år er repræsenteret.

Men det bedste og mest lovende ved selve konceptet er, at de forsøger at bakke filmene op med talks, artikler, podcasts og andet, der uddyber og nuancerer dokumentarfilmenes og instruktørernes betydning.

En herlig julegave

Det ser lidt spædt ud lige nu, men vil med garanti blive udviklet løbende. Det er en sand gave for alle, at man på den facon kan fordybe sig i emner og temaer, der kan gøre alle klogere. Faktisk er det overordentlig smart og tiltrængt.

Streamingtjenesten kræver ikke noget abonnement, og du betaler blot for hver film, du ser. Samtidig er adgangen til alt det andet, talks, podcasts og artikler gratis.

Så mit råd til alle er: Gå i gang!

Man kan ikke sige andet end, at det er en herlig julegave, som jeg med garanti vil vende tilbage til mange gange, når jeg igen, igen har spenderet uendelige timer på at pløje Netflix, HBO og alle de andre tjenester igennem for at finde noget, jeg orker at se, oftest uden held.

Og så er det sådan med moderne dokumentarfilm, at man ofte bliver positivt overrasket, fordi formatet er så eksperimenterende, poetisk og tematisk rammende i disse år.

Og er man fan af film som medie, så er det bare her, at det meste sker. Hvor man oftest forbløffes og glædes over at blive positivt overrasket og stimuleret.

Så mit råd til alle er: Gå i gang! Det ser måske lidt uoverskueligt ud, men skuffet bliver du sjældent. Tværtimod.