Radio24Syv udstiller udbudsmaniens dræbende konsekvenser

Hvert år rammes tusinder af danskere af utryghedsskabende udbud, der giver både fyringer og virksomhedsdød. Mediedanmark har nu fået syn for konsekvenserne.
Jeg var skeptisk, da man først sendte FM-4 i udbud. Dengang så jeg det, som et unødigt og rent ideologiske opgør med DR.

Det var en rendyrket anti-DR, der handlede om at begrænse DR, udfordre et monopol og øge konkurrencen på et marked, hvor ingen private aktører havde haft ressourcerne til at være med.

Selvom jeg dengang havde svært ved at se ideen, så tog jeg fejl

Selvom jeg dengang havde svært ved at se ideen, så tog jeg fejl. Jeg mener til fulde at Radio 24Syv har bevist, at der er brug et stærkt alternativ til DR og en større konkurrence om lytterne.  

Mediedanmark trukket i sørgedragt

Der har været utallige fejlskud undervejs, men der er bestemt også betydelige tab, når Radio 24Syv ved midnat 31. november lukker og slukker ved midnat.

DAB-udbuddet åbner op for nogle mere principielle diskussioner, der rækker langt udover det lukkede medie-cirkus

Og politikernes zig-zag-kurs har været dybt mærkværdig. Derfor er ”mediedanmark” også trukket i sørgedragt og skyder hårdt på ethvert udsagn, der ikke indeholder en fuldtonet hyldest af Radio 24Syv. Nuancerne er suspenderet.   

Om denne type af udbrud er rimelige eller retvisende, skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men jeg synes, at hele virakken om DAB-udbuddet åbner op for nogle mere principielle diskussioner, der rækker langt udover det lukkede medie-cirkus i indre København.

Udbudsindustrien dominerer

De mange medarbejdere på Radio 24Syv, der i dag føler sig snydt og bedraget er langt fra alene. Selvom journalister og mediefolk måske ikke er blandt dem, der oftest rammes af udbuddets konsekvenser, så bliver tusindvis af danskere i den private og offentlige sektor hvert år kastet ud i nye udbud.  

De mange medarbejdere på Radio 24Syv, der i dag føler sig snydt og bedraget er langt fra alene

Derfor er dette tweet også ankevækkende:

Hvis man slår op på udbud.dk, så er det alene i dag opslået 18 nye udbud, hvor virksomheder konkurrer om det offentliges gunst.

Derfor er der også embedsmænd, der lever af at lave kravspecifikationer, udforme udbudsmateriale og indhente bud fra virksomheder, ligesom der er utallige rådgivningsvirksomheder, advokater og fastansatte konsulenter, hvis eneste formål er at hjælpe budgivende virksomheder på vej.

Udbudsjunglen udgør en selvstændig industri i den moderne kapitalistisk økonomi

Og selv om man skulle tror, at de omfattende erfaringerne med udbudsprocesserne gjorde, at det hele forløber mere eller mindre gnidningsløst, så viser statistikkerne at hvert femte udbud må gå om. Der er med andre ord rigelige at lave, hvis man arbejder med udbud.

Udbudsjunglen udgør en selvstændig industri i den moderne kapitalistisk økonomi.

Uro, kaos og frygt i 3F-land

Jeg glemmer aldrig ordene fra en 3F’er, der var vaskeriassistent på Syddansk Vaskeri i Odense, der forklarede hvordan man oplever hverdagens udbudsindustri: ”Udbud, udlicitering, kontrolbud og konkurrenceudsættelse er i vores hverdag oversat med: uro, kaos og frygt."

Samme uro og kaos gør sig om nogen gældende for de mange journalister, der i dag må vinke endeligt farvel til deres spændende, trygge og velbetalte job på Radio 24Syv. Det er en forfærdelige situation at stå i!  

Vi diskutere sjældent udbudslogikkens konsekvenser, når de rammer hjemmepleje og skraldemænd

Forskellen er blot at vi sjældent diskutere udbudslogikkens konsekvenser, når de rammer hjemmeplejen, skraldemændene eller kommunernes rengøringspersonale.

Her er det en ting, at udbuddene altid udpeger vindere og tabere – og oftest koster arbejdspladser. Et biprodukt, der ofte rammer den offentlige sektor, er hvordan plejepersonalet bliver tvunget til at løbe hurtigere, opnår dårligere arbejdsmiljø og generelt bliver presset på deres velerhvervede vilkår.

Samfundet betaler regningen

På trods af kritikken skal vi næppe drømme os tilbage til en tid uden udlicitering og udbud. I de glade 70’ere, hvor udbud og konkurrenceudsættelse endnu var fremmedlegeme var effektiviteten lavere og svindet større. Derfor er konkurrenceudsættelse en nødvendighed.

Et vidnesbyrd om den pris man må betale, når udbudsindustrien får frit løb

Men selvom konkurrencen kan være af det gode, så kræver udbudsindustrien også sin pris. Samfundet betaler ved kasse et, når man stresser medarbejderne i stykker, når man skaber en kronisk utryghed i ansættelsen for medarbejderne og når man skal hyre en jungle af bureaukrater til at sagsbehandler hvert enkelt udbud. Særligt den stærkt underbelyste bureaukratiske pris tør jeg slet ikke tænke på hvad koster os alle sammen.

Udgangen for Radio 24Syv er tragisk, men det er også et vidnesbyrd om den pris man må betale, når udbudsindustrien får frit løb.  

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Når man fra EU`s side har valgt at forlange at alle offentlige virksomheder der hyrer de private virksomheder til at arbejde for sig, så er det at ødelægge et land og dets opbygning, dets gode medarbejdere og dets gode arbejdspladser, det ødelægger menneskene som bliver nedslidte alt, alt for hurtigt, de private arbejdsgivere er nødt til også at køre vildt og vanvittigt derudaf, ellers kan de ikke konkurrere med de ofte udenlandske udbuds vindere.. som løber med vort arbejde og dermed vort levebrød. Udliciteringer er helt klart en dræber af de værste..og det på alle områder og i alle fag, det dræber alt godt og velfungerende gør folk syge af stress og andre stress relaterede sygdomme. Det dræber arbejdsglæden og dermed livskvaliteten for de som er så uheldige at være på en sådan arbejdsplads. Jeg ønsker at vi skal ud af EU så vi slipper for at sende arbejdet i udbud og dermed øge konkurrencen på både private og offentlige arbejdspladser i DK samt i forhold også til de andre EU lande. Det er et hamsterhjul som snart kollapser, ikke ret mange vil blive ved med, at skulle bruge deres levede liv på at ødelægge sig selv, bare fordi man andetsteds har bestemt at der skal spares på den måde på arbejdsindsatsen og derved vil der så blive meget mere overskud til ejerne, det er noget frygteligt svineri som ingen bør udsættes for.. og da slet ikke for at kunne skabe større penge til de som i forvejen sidder på samfundets guldstole.. stop dette vanvid.. NU!

Vil lige tilføje at det er en katastrofe for den danske befolkning, at vores ucensurerede radiostation radio 24syv nu er blevet lukket ned, fordi man fra Christiansborg lavede en fælle i form af en DAB kanal som skulle i udbud og som de ikke kunne opdage eller gøre noget ved førend det var for sent. Det var en nedlukning af en alt for dygtig og indformerings venlig og åben kanal, netop af disse her nævnte grunde, da det er den eneste kanal som har været ærlig og oplysende om, hvad der sker i samfundet og som har stor betydning for befolkningen her i Danmark, på de allervigtigste områder i og for vort levede liv. DR og stort set resten af pressen her i DK. er nærmest blevet censurerede i de sidste mange år.. mere og flere..som årene i EU løber afsted. Vi må ikke vide hvad der foregår og hvad der skal ske i nærmeste fremtid med vores land, vi er nemmere at styre når vi intet ved. Men det er ikke det et ægte DEMOKRATI handler om, det handler om oplysning og inddragelse. Hvordan skal vi ellers kunne vide på et åbent og ærligt grundlag, hvor vi skal vælge, at sætte vores X i demokratiets hellige navn? Når vi skal til "VALG"? Det er kun i et DIKTATUR at man vælger at forholde borgerne alt hvad der sker på den politiske arena.. og alt i et samfund er jo politisk opbygget og bestemt, vi bliver nu sat helt uden for døren, med hensyn til en ordentlig information på et ufarvet politisk og ærligt og ordentligt oplyst grundlag. Det er en sorgens dag i Danmark nu idag, hvor vi ikke har mulighed for at få disse super relevante professionelle programmer at høre på radio 24syv og deres enormt professionelle og knald dygtige medarbejdere, som gik til manden selv som det handlede om og bad om en forklaring eller en udtalelse omkring, hvad det nu var som var oppe at vende? Lige netop i det program og i den udsendelse. Jov.. de var alt for gode.. det var der nogen i toppen som ikke kunne tåle.. Derfor skulle de væk.. og så var det jo smart at gøre det som EU jo har gjort det muligt at gøre, netop med at man valgte så at sætte det ud i Licitation og dermed ud i en udbudsrunde, hvor man jo vælger den laveste pris for det samme stykke arbejde.. Men det kan jo ikke sammenlignes med det nye.. som vandt??? Man må håbe at Radionævnet ikke har følt sig alt for pressede nogen steder fra til, at "vælge"? Radio 24syv fra. Og HVOR VIL VI BARE SAVNE DEN, HER I VESTJYLLAND. For mig personligt opfatter jeg dette stunt som er foregået, SOM EN SVINESTREG AF FORMAT, SOM ER MEDVIRKENDE TIL AT NEDBRYDE VORES TILLID TIL AUTORITETERNE HER I VORT LAND.