Samlet opposition: Drop nedskæringer på Arbejdstilsynet

Med samlet udmelding lægger oppositionen pres på regeringen og DF forud for afsluttende finanslovsforhandlinger.
Mens finanslovsforhandlingerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti trækker ud, kommer en samlet opposition nu med et klart opråb: Drop de næste to års planlagte nedskæringer på Arbejdstilsynet. Derned lægges der maksimalt pres på regeringen og Dansk Folkeparti forud for de afsluttende forhandlinger.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet skriver i en fælles pressemeddelelse, at nedskæringer for i alt 65 millioner kroner skal droppes. Det svarer til de nedskæringer, som regeringen ifølge regeringens finanslovforslag lægger op til at gennemføre i 2018 og 2019.

”Vi prioriterede arbejdsmiljøet ude på landets arbejdspladser højt, da vi var i regering. Men siden Lars Løkke Rasmussen blev statsministeren er det kun gået en vej med indsatsen for arbejdsmiljøet. Og det er nedad. Nu siger vi fra overfor Lars Løkke Rasmussen og hans regering, og siger stop til nedskæringerne på arbejdstilsynet og arbejdsmiljøet”, udtaler Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen.

Vil afsætte fast ramme på finansloven
Som vi tidligere har beskrevet, så lægger regeringens finanslovsudspil op til drastiske nedskæringer på Arbejdstilsynet. Nedskæringer som kommer oven i dem, der allerede er gennemført siden 2015. Det fremgår af finanslovsforslaget, at udgifterne til Arbejdstilsynet næste år skal skæres med 10 millioner kroner, og i 2019 yderligere 55 millioner kroner.

Det får selvsagt betydning for hvor mange ansatte der er i Arbejdstilsynet, til blandt andet at tage rundt på arbejdspladser og kontrollere såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø. Ifølge tal fra regeringens finanslovsforslag kan nedskæringerne betyde, at der forsvinder næsten 100 medarbejdere bare i perioden fra 2017 til 2019.

En stor del af nedskæringerne skyldes, at Arbejdstilsynet i dag er delvist finansieret af midlertidige bevillinger, som løbende udløber. Selv hvis bevillingerne ender med at blive forlænget, kan den usikkerhed, der er skabt om næste års budget, have betydet, at tilsynet af afskediget medarbejdere, eller at medarbejdere selv har valgt at finde nyt arbejde. Dermed svækkes kontinuiteten i tilsynets arbejde.

Derfor vil partierne sikrer en mere permanent finansiering. Pengene skal komme fra den såkaldte forhandlingsreserve, som er på i alt 2,5 milliarder kroner.

Dansk Folkeparti: Der skal ikke skæres
Med udmeldingen er bolden nu spillet over til Dansk Folkeparti, som sidder med de afgørende stemmer.

Partiets arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted udtalte forud for forhandlingerne, at ”Vi går ikke til finanslovsforhandlinger for at skære på Arbejdstilsynet”, og at ”Vi mener ikke, der kan skæres i medarbejdere, fordi Arbejdstilsynet skal løfte opgaver med at forbedre sikkerheden, arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø.”

Det er ikke kun på Christiansborg, at nedskæringerne mødes med modstand. Det samme er tilfældet i fagbevægelsen. Som LO-næstformand Morten Skov Christensen tidligere har gjort opmærksom på her på Netavisen Pio, så viser undersøgelser, at det faktisk går den forkerte vej med danskernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

”Fra 2015 til 2016 blev der givet 10 procent færre påbud til virksomhederne. Det er en klokkeklar konsekvens af nedskæringerne i Arbejdstilsynet, for vi ved fra undersøgelser, at arbejdsmiljøet er ikke blevet bedre de seneste år”, sagde han blandt andet.


Kommentarer fra Facebook