Sophie Hæstorp trækker sig

Sophie Hæstorp Andersen

Sophie Hæstorp trækker sig

Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i København træder tilbage som regionsrådsformand i utide for at fokusere på kommunalvalget.

Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester i København for Socialdemokratiet
Billedtekst

Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester i København for Socialdemokratiet

Foto: Privatfoto

Sophie Hæstorp Andersen, overborgmesterkandidat i København for Socialdemokratiet, træder tilbage som regionsrådsformand i Region Hovedstaden til august for at hellige sig opgaven om at blive valgt som overborgmester til kommunalvalget til november.

“Jeg har de sidste knap 8 år haft det store privilegie at være regionsrådsformand i Region Hovedstaden,” skriver Sophie Hæstorp Andersen på Facebook.

“Derfor ligger der også mange overvejelser bag den beslutning, jeg har truffet om at træde tilbage som regionsrådsformand til august.”

Jeg ved hvor meget arbejde, det kræver at stille op

“Jeg træder tilbage for at hellige mig den opgave, jeg har taget på mig som overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet i København. Jeg ved hvor meget arbejde, det kræver at stille op.”

Fortsætter som menigt medlem

Selvom Sophie Hæstorp Andersen træder tilbage som regionsrådsformand, fortsætter hun som menigt medlem af regionsrådet.

“Det er med vemod, jeg takker af, men samtidig er det helt naturligt at overlade stafetten til Lars Gaardhøj. Han har gjort et fantastisk stykke arbejde i både regionens forretningsudvalg og sundhedsudvalg, og jeg ved, at Lars Gaardhøj hver dag vil kæmpe for et mere menneskeligt sundhedsvæsen,” skriver hun.

Det er med vemod, jeg takker af

 

placeholder
 

 

Den nu afgående regionsrådsformand meddelte tilbage i oktober, at hun ville være kandidat til overborgmesterposten i København.

En post, som blev ledig, efter at Frank Jensen måtte træde tilbage efter en række sager om krænkelser.

Sophie Hæstorp Andersen går blandt andet til valg på at ville skabe “verdens bedste hovedstad og en by, der er mere lige, mere fælles og mere grøn.”

Tim Tørnqvist Jensen

Tim Tørnqvist Jensen er journaliststuderende på Roskilde Universitet og tidligere student på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.05.2021 - 12:35

Hvad med en pause fra politik og få lidt erfaring fra virkeligheden?
Det gælder ikke kun SHA, men alle politikere der vil have politik som levevej.
Er det rimeligt at fx Bertel Haarder kan sidde i folketinget og EU parlamentet i sammenlagt mere end fire årtier uden at at have haft et job uden for det offentlige???

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.05.2021 - 16:54

Som svar til af Kurt Jensen (ikke efterprøvet)

Men godt hun koncentrerer sig for kun en post, og ikke 2-3 poster,
som er normalt for borgerligt valgte politikere...
S har en politik om kun at varetage én politisk valgt post...

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.05.2021 - 17:57

Bjarne, hun skal blive på posten indtil næste regionsvalg!
Det er en rigtig levebrøds-politiker hele tiden at shoppe efter det 'næste'.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Succeshistorier fra fagforeningerne