Henter indhold

11. januar 2018

Nyheder
Støjberg går til bekendelse: Et meget beklageligt forløb
Inger Støjberg erkender, at man langt tidligere burde have reageret på en dom fra Menneskerettighedsdomstolen. Oppositionen er langtfra tilfreds.
11. januar 2018

”Der blev under stort arbejdspres i ministeriet foretaget en umiddelbar vurdering af dommen, der ikke var fuldt ud korrekt, og det blev efterfølgende først for sent fulgt op og endelig fastlagt”.

Sådan lød den korte forklaring fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg på dagens samråd i Folketinget. Her erkendte hun, at hendes ministerium gennem et helt år har administreret reglerne i strid med en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. En praksis, der muligvis har betydet, at alvorligt syge er blevet udvist til lande, hvor de ikke har haft reel adgang til behandling mod deres sygdomme.

Men selvom Støjberg kaldte det ”et meget beklageligt forløb” og lovede, at der nu vil blive strammet op på procedurerne i ministeriet, så var det langt fra nok til at tilfredsstille en samlet opposition, som var mødt talstærkt frem til samrådet. Her undrede man sig over, at det har taget ministeriet et helt år at finde frem til det, som eksperter har sagt i månedsvis.

Blev advaret af Justitsministeriet og eksperter
I december 2016 ændrede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med den såkaldte Paposhvili-dom sin praksis i sager om humanitært ophold til alvorligt syge personer.

Frem til dommen var praksis, at alvorligt syge udlændinge kunne nægtes humanitær opholdstilladelse og sendes ud af landet, hvis blot behandling mod den pågældende sygdom var tilgængelig i hjemlandet. Men efter den nye dom skal myndighederne nu også sikre, at behandlingen er en reel mulighed for den syge, eksempelvis at den syge har råd til at betale for medicin og behandling.

I går kunne Altinget.dk fortælle, at de norske udlændingemyndigheder allerede dagen efter dommen ændrede sin praksis, så den tog højde for dommen. Det skete ikke i Danmark. Her blev udlændinge- og integrationsministeriet først opmærksom på dommen i marts 2017, da Justitsministeriet flere gange skrev til Udlændinge- og Integrationsministeriet og gjorde opmærksom på dommen, som Justitsministeriet vurderede ville få konsekvenser for den danske praksis.

En embedsmand i Støjbergs ministerium svarede i april, at ”Vi er lagt fuldstændigt fladt ned, så vi har ikke haft tid til at kigge nærmere på den endnu.” Den forklaring fastholdt Støjberg i oktober i et svar til Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen. Hun skrev, at dommens konsekvenser ”fortsat er under overvejelse i ministeriet”.

Fik lavet fejlagtig vurdering i april-maj
På dagens samråd kom Støjberg så med en ny oplysning: Der blev faktisk allerede i april-maj blev lavet en vurdering i ministeriet, som viste, at der ikke var grund til at ændre reglerne. ”Men foretager jo en vurdering, men som er midlertidig, og som jo så også er – viser det sig – fejlagtig”, sagde hun.

Den nye forklaring udløste en skarp reaktion fra Enhedslistens Johannes Schmidt-Nielsen: ”Hvis der er lavet en vurdering i april-maj, hvorfor redegør man ikke for det i svaret til mig i oktober 2017?” spurgte hun. ”Det er jo det, jeg kommer her og fortæller i dag”, lød Støjbergs svar, uden at oppositionen tilsyneladende blev klogere af den grund.

Støjberg afviste gang på gang, at det skulle være hende personligt, der har forsøgt at undgå, at Paposhvili-dommen førte til ændringer i ministeriets praksis. Tværtimod fastholdt hun, at hun først hørte om dommen i forbindelse med presseskriverierne i april 2017, men at der ikke kom nogen anbefaling fra hendes embedsmænd om at ændre reglerne. ”Der er ikke nogen i ministeriet, der hejser et flag,” sagde hun. Den fejlagtige vurdering fra embedsværket forklarede Støjberg med ”ekstremt stort arbejdspres” blandt medarbejderne.

Blot tre personer fik tildelt humanitært ophold i 2017, mens der blev givet 88 afslag. Først i en pressemeddelelse lørdag erkendte Støjberg, at dommen betyder, at Danmark i en række tilfælde har en såkaldt ”udvidet undersøgelsespligt” til at undersøge adgangen til behandling i hjemlandet, og at der derfor er ”behov for at justere den hidtidige praksis”.

Ministeriet valgte derfor at suspendere udsendelsen af de udlændinge, der ellers har fået besked på at forlade landet, mens det undersøges, om den nye praksis betyder, at de alligevel kan få lov at blive i Danmark. Støjberg meddelte samtid, at ministeriet ved en manuel gennemgang foreløbig har opdaget syv personer, som er udsendt af Danmark, uden at deres sag er blevet vurderet i henhold til den udvidede undersøgelsespligt.

Oppositionen kræver stadig svar
Fra en samlet opposition regnede de kritiske spørgsmål ned over Støjberg gennem hele samrådet. Ud over de nye oplysninger, om den hidtil ukendte vurdering fra april-maj, spurgte flere ind til, hvorfor Støjberg ikke på et langt tidligere tidspunkt satte sagerne i bero, mens det blev undersøgt, hvad dommen skulle få af konsekvenser. Specielt efter Dagbladet Information i april citerede flere eksperter for, at dommen måtte få konsekvenser for den danske praksis på området.

Flere spurgte ligeledes undrende ind til, hvordan det kunne være, at ministeriet ikke fulgte med i, hvad der kom af domme fra Menneskerettighedsdomstolen, når nu ministeren er så optaget af at ville ændre på Menneskerettighedsdomstolens praksis. Støjberg erkendte, at der var sket fejl i ministeriet, og at der vil blive strammet op fremadrettet.

Det er ikke første gang, at Inger Støjberg er i samråd om fejlagtig eller ulovlig administration i ministeriet. Sidste år måtte Støjberg erkende, at hun havde fejlinformeret Folketinget i sagen om de såkaldte barnebrude. ”Sket er sket”, lød det dengang fra Støjberg.

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO