Det viser en gennemgang af regeringens sundhedsreform "Patienten først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder."
Alene de 21 sundhedsfællesskaber omkring hvert af Danmarks 21 akutsygehuse, som er den store nyskabelse i regeringens forslag til en ny sundhedsreform, betyder, at der skal udpeges op til 525 politikere og embedsmænd. Og det får hårde ord med på vejen af sundhedsøkonom, professor ved SDU, Kjeld Møller Pedersen.
”Sundhedsfællesskaber er det nye, men udformningen ligner et misfoster, der inviterer til handlingslammelse,” skriver Kjeld Møller Pedersen i en kommentar i Politiken Søndag.
Kjeld Møller Pedersen er meget kritisk over for den måde regeringen ønsker at sammensætte ledelserne af de 21 sundhedsfællesskaber på. Hvert sundhedsfælleskab får nemlig to samarbejdsfora: Et fagligt og et politisk.
Dermed får de 21 sundhedsfælleskaber i alt 42 samarbejdsfora.
Regeringen foreslår, at sundhedsfællesskabernes faglige samarbejdsfora kommer til at bestå af:
Det faglige samarbejdsfora i et sundhedsfællesskab med fem deltagende kommuner kommer således til at bestå af 11 personer.
Det betegner Kjeld Møller Pedersen som mange, og han frygter, at der derfor ikke bliver tale om handlekraftige faglige samarbejdsfora. Dernæst kritiserer han, at regeringen sætter sygehusdirektørerne for bordenden i hvert af de 21 sundhedsfællesskabers faglige samarbejdsfora:
”(….) hvis en sygehusperson får overledelsen, risikerer man let, at optikken bliver sygehustænkning og -kultur, som man netop skal væk fra i sundhedsfællesskaberne,” skriver han i sin kommentar.
Professoren kritiserer samtidig, at de 21 faglige samarbejdsfora skal træffe beslutninger i enighed:
Det kan skabe ejerskab, men også handlingslammelse
”Det kan skabe ejerskab, men også handlingslammelse, og at laveste fællesnævner kommer til at dominere.”
Sygehusfællesskaberne får ud over et fagligt samarbejdsfora også hver deres politiske samarbejdsfora.
Det politiske samarbejdsfora i hvert af de 21 sundhedsfællesskaber skal – ifølge regeringen – bestå af:
Består sundhedsfælleskabet af fem deltagende kommuner og to sygehuse ud over akutsygehuset, vil det politiske, ledende samarbejdsfora således komme til at bestå af 14 personer.
Her kritiserer Møller Pedersen især, at den enkelte borgmester kan nedlægge veto. Professoren betegner lige ud borgmestrenes veto-ret som en regulær ”show-stopper”.
Alt i alt får de 21 sundhedsfællesskaber altså – hvis det står til regeringen - hver to ledende samarbejdsfora med tilsammen op til 25 medlemmer.
Det betyder, at de 21 sundhedsfællesskabers faglige og politiske samarbejdsfora tilsammen får op til 525 - udpegede - medlemmer.
Læg hertil at hver af de fem sundhedsforvaltninger, der også indgår i regeringens sundhedsreform, udstyres med en bestyrelse på hver seks medlemmer. Altså i alt 30 udpegede bestyrelsesmedlemmer.
I regeringens sundhedsudspil indgår desuden et nyt nationalt organ, Sundhedsvæsen Danmark. Det udstyres med en bestyrelse på 11 udpegede medlemmer.
Det betyder sammenlagt, at 205 folkevalgte regionsrådsmedlemmer fordelt på fem regionsråd – afløses af op til 566 udpegede politikere og embedsmænd. Hvor nogle af de udpegede dog går igen regionalt og i sundhedsfællesskaberne.
Sundhedsfællesskaberne, som foreslået af regeringen, er bygget op om hver af Danmarks 21 akutsygehuse. Til hvert akutsygehus knyttes tre-fem kommuner og 150-200 praktiserende læger.
Ideen er så, at de tre parter – akutsygehus, kommuner og praktiserende læger – sammen i sundhedsfællesskaber skal skabe sammenhæng og bygge bro i sundhedsbehandlingen. Flere sundhedsopgaver skal nemlig klares lokalt – og ikke på sygehusene. Efter devisen: Hvad der ikke er svært, skal udføres nært.
Regeringens mål er på den måde at flytte 500.000 ambulatoriebesøg på sygehuse til almen praksis – og forebygge 40.000 indlæggelser på sygehusene frem mod 2025. Men Kjeld Møller Pedersen mangler konkret information om, hvordan det skal kunne lade sig gøre i praksis.
Kilde: Regeringens sundhedsudspil "Patienten først - nærvær, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder", boks 5.3, ”Sammensætning af sundhedsfællesskabet”, side 60 - se bilag).
Opdateret 18.02.2022 som led i undersøgelse af citatskik
Kommentarer
Regionerne er et overflødigt administrativt og dyrt lag hvor borgene ikke får nok for skattekronerne.
Derfor skal Regionerne lukkes, bygningerne sælges og besparelserne bruges på at øge budgetterne på de enkelte sygehuse og i lægepraksis.
I samme åndedrag skal DRG-systemet afskaffes og det enkelte sygehus får indkomst baseret på produktionen kombineret med kvaliteten hvor det hele styres af en lokal professionel bestyrelse, der refererer direkte til Sundhedsministeriet.
Det vil give ensartethed og nærhed i patientbehandling en og økonomi i hele landet der styres af kvalitet. Samtidig stoppes det manglende samarbejde mellem Regionerne, der kun har fordyret hele Hospitalsvæsenet med dette ekstra overflødige administrative led, der ikke engang har kunne ud af at samarbejde på tværs. Et fælles journalsystem havde været oplagt, men her har magtbegær kombineret med embedsværkets fejlagtige og manglende fagindsigt misledt politikerne i RegionH/S til at gå egne vegne til skade for ikke mindst patienterne, men også for Regionernes samarbejdet på tværs af landet. Regionerne slås om at få de bedste specialer og det bedste udstyr, i stedet for via samarbejde at samle de avancerede sygdomme og operationer 2-4 steder i landet.
Den flerfarvede og dyre charmeoffensiv Regionerne har gang i lige nu - er spildt krudt - det er for sent, når der der først er gået ild i taburetterne. De er alt for langt ude i ulykkerne til at en redningsaktion kan gennemføres.
Regionerne har haft 10 år til at lære at økonomistyre sygehusvæsenet.
Regionerne har ikke magtet opgaven og slet ikke fulgt med udviklingen.
Først nu hvor der er gået ild i deres taburetter begynder de at reagerer og udfylde noget af deres mangeårige pseudoarbejde med tanker om at passe deres egentlige opgaver, men det er for sent.
Luk Regionerne, sælg bygningerne og brug besparelserne på at lægge budgetterne ud på de steder hvor patienterne befinder sig.
Hospitalerne, speciallægepraksis, almen praksis, hjemmepleje mf, kan uden problemer samarbejde med at følge den den enkelte patient hele vejen, så alle patienter får samme muligheder for kompetent ensartet behandling, uanset hvor man bor.