Henter indhold

11. oktober 2017

Nyheder
Tiden er moden til en reform af menneskerettighedsdomstolen
Gabet mellem befolkningen og Domstolen må ikke blive for stort, derfor er reformer nødvendige, siger direktør for Institut for Menneskerettigheder
11. oktober 2017

Til november overtager Danmark formandsstolen til Europarådet i Strasbourg. Den danske regering har besluttet, at Danmarks mærkesag skal være en revision af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.

Kritikere mener, at Domstolen behandler alt for mange sager, som burde behandles på nationalt niveau og derudover, at Domstolens såkaldte ”dynamiske fortolkninger” giver domstolen et for stort fortolkningsmæssigt råderum.

Revideringen blev diskuteret ved en høring i Folketingets Landstingssal i dag, hvor der var nogenlunde enighed om, at tiden er moden til at modernisere menneskerettighedsdomstolen – det store spørgsmål er, hvordan man gør det. Direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, understregede desuden, at der i et historisk perspektiv har været et ønske om modernisering fra Domstolen selv – men det har flere medlemslande – herunder Danmark – modsat sig.

Søren Pape: Hovedet ud af busken
Justitsminister Søren Pape (K) forklarede i sit indledende oplæg i Landstingssalen i dag, at den danske regering primært ønsker at bruge formandskabet af Europarådet til tre ting: Først og fremmest, at Danmark ”stikker hovedet ud af busken” og begynder at tale om problemerne med domstolens praksis, dernæst skal Domstolen behandle færre sager. Og slutteligt ønsker man at se en række reformer af domstolen – for at sikre, at domstolen ’følger med tiden.’

Vi skal ikke lave domstolen helt om, eller udfase den, men der skal laves justeringer, som sikrer, at befolkningen bevarer tiltroen til domstolen.

”Vi skal ikke lave domstolen helt om, eller udfase den, men der skal laves justeringer, som sikrer, at befolkningen bevarer tiltroen til domstolen,” sagde han til Folketingets høring.

Han erkendte samtidigt, at det er særdeles svært – og med god grund – at ændre på store tunge systemer, men regeringen vurderer dog, at man har en god sag, og at der virkelig er et behov for reformer.

Gabet mellem befolkningen og domstolen må ikke blive for stort
Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder, bakkede op om Søren Papes pointe i forhold til vigtigheden af at have befolkningens opbakning til domstolen. Han forklarede, at domstolens virke har været godt for Danmark, men at det samtidig udfordrer det nationale demokrati, fordi det sætter nogle grænser for, hvad vi kan gøre rent politisk.

Vi bliver nødt til at sikre os, at gabet mellem befolkningen og domstolen ikke bliver for stort, og derfor skal vi finde en ny strategi for domstolen.

”Vi bliver nødt til at sikre os, at gabet mellem befolkningen og domstolen ikke bliver for stort, og derfor skal vi finde en ny strategi for domstolen,” sagde han.

Jonas Christoffersen understregede samtidig, at det aldrig har været meningen, at domstolens praksis skal være urørlig, men derimod være noget, der følger med tiden. Derfor har man også lavet en lang række ændringer siden 1949, men blandt andet har Danmark helt frem til og med 2015 været tilbageholdende i forhold til, at der blev lavet for radikale ændringer.

Domstolen er skrøbelig
Både Jens Elo Rytter, professor i jura på Københavns Universitet og Jon Fridrik Kjølbro, dommer ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol opfordrede dog også til en vis varsomhed, når man kritiserer domstolen. Domstolen er en succes, forklarede Jens Elo Rytter: ”den har været gavnlig for dansk ret og den har været med til at modarbejde konflikter i Europa. (…) Men Domstolen vil hurtigt miste autoritet, hvis den ikke længere bakkes op af medlemslandene. Domstolen er skrøbelig, og derfor skal vi passe på med for meget tankeløs kritik fra dansk side, med ensidigt fokus for enkeltsager.”

EU er ikke perfekt, men hvor ville vi være uden? Det samme kan man sige om Menneskerettighedsdomstolen.

Han erkendte samtidigt, at domstolen formentlig behandler for mange sager i dag. Han refererede til briternes beslutning om at træde ud af EU – en beslutning, der har fået mange til at indse, hvor skrøbeligt det internationale samarbejde er.

”EU er ikke perfekt, men hvor ville vi være uden? Det samme kan man sige om Menneskerettighedsdomstolen,” sagde Jens Elo Rytter.

Dommer Jon Fridrik Kjølbro opfordrede også til en vis varsomhed i sprogbrugen, når man kritiserer domstolen. Han understregede, at Domstolen allerede lytter til medlemslandenes kritik, og at man fra Domstolens side håber, at man vil kunne indgå i en konstruktiv dialog.

Læs mere
Faktaboks

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Europarådet er en europæisk samarbejdsorganisation, der blev oprettet i 1949 af Danmark og 9 øvrige vesteuropæiske lande. I dag er Europarådet et samarbejdsorgan for i alt 47 lande og formålet er at sikre idealer som demokrati og menneskerettigheder.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg behandler sager, hvor en medlemsstat påstås at have overtrådt den europæiske menneskerettighedskonventionen eller dens tillægsprotokoller.

Medlemsstaterne er forpligtet til at rette sig efter Menneskerettighedsdomstolens endelige afgørelser i sager hvori de er parter.

Menneskerettighedsdomstolens fortolkning af konventionen er dynamisk, hvilket betyder, at selv om konventionen er fra 1950, fortolker Domstolen den i lyset af de nuværende samfundsforhold i Europa. Det skal sikre, at konventionen og Domstolens praksis stadig er aktuel og relevant i dag.

 

 

 

 

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO