Forklaringen er enkel: Det Folketing, som vælgerne sammensatte på valgdagen, umuliggjorde en traditionel regering med flertal ”til venstre” eller ”til højre”.

Havde man forsøgt med en eller anden kombination af partier, ville det uden tvivl betyde både en kort levetid og en massiv ustabilitet.

At fortsætte efter valget med en S-mindretalsregering, der kunne forhandle til begge sider i Folketinget, var en umulighed. Den tidligere S-regering blev reelt væltet af en Radikal mistillid og et ultimatum om at udskrive valg.

De Radikale ville ikke under nogen omstændigheder støtte en ren S-regering.

Personligt håbede jeg på, at SF havde været med i regeringen i stedet for Lars Løkke Rasmussen(M).

Jeg forstår dog godt, at SF sagde ”nej tak” til tilbuddet, med de erfaringer man havde fra sidst.

SF i regeringen havde heller ikke gjort det lettere for Venstre at forklare ”sit bagland”, at valgets tale gjorde det nødvendigt for et ansvarligt parti at tage medansvar.

Plejer var død

For at sikre stabilitet og holdbare løsninger for Danmark, måtte der dannes en anden regering, end man plejer. ”Plejer var død”.

Der måtte tænkes nyt og forfra, af hensyn til Danmark og danskernes tryghed.

Det letteste i den ”politiske verden” for Jakob Ellemann-Jensen og Venstre, havde været at sætte sig hen i et hjørne og råbe ”mink og Rigsret” efter Mette Frederiksen.

Det er der helt sikkert også mange vrede venstremedlemmer, der havde håbet på.

I stedet traf Jacob Ellemann den svære, men rigtige beslutning for Danmark

Havde han gjort det, havde Ellemann sandsynligvis undgået både sygeperiode og fortsat været leder af Venstre med ros og klapsalver på Venstres landsmøde den 18. og 19 november.

I stedet traf Jakob Ellemann den svære, men rigtige beslutning for Danmark.

Derfor håber jeg, at både historien og Venstre på et tidspunkt vil ”hædre” Jakob Ellemann for at sætte ansvaret og Danmark over de lette kortsigtede partipolitiske interesser. Det er faktisk det, der gør politikere til ”statsmænd”.

Nu skal Venstre så vælge ny ledelse.

Erfaring fra det virkelige liv

Personlig er jeg glad for, at Stephanie Lose har stillet sig til rådighed for at træde ind i regeringen. Hun kender hele sundhedsområdet fra det virkelige liv.

Det giver håb om, at Lars Løkke kommer til at fylde mindre på sundhedsområdet. Det har vi brug for.

Hverken Venstre eller Socialdemokratiet bør på forhånd binde sig til at fortsætte regeringssamarbejdet efter næste valg

Det er også klogt og godt at Troels Lund Poulsen, der ser ud til at blive ny formand for Venstre, har signaleret loyalitet over for regeringsgrundlaget og regeringen, men samtidig holder dørene åbne for, hvad der skal ske efter næste valg.

Hverken Venstre eller Socialdemokratiet bør på forhånd binde sig til at fortsætte regeringssamarbejdet efter næste valg.

Det vil være dumt at udelukke muligheden, men det må afhænge af den måde, som vælgerne sammensætter Folketinget på.

Bør holde dørene åbne

Kan der dannes en holdbar og handledygtig regering til en af siderne efter næste valg, kan det sagtens være den mest regeringsduelige løsning.

Man bør holde dørene åbne for, at både Venstre og Socialdemokratiet kan vælge andre løsninger efter et valg.

Jeg mener, at vi bør være taknemlige for, at der fortsat er partier og personer, der påtager sig den utaknemlige og udskældte opgave at bære ansvaret og regere i svære tider.

Det er ikke småting, som statsministeren og andre ministre kritiseres og beskyldes for

Medier og vælgere skælder ud på SVM-regeringen. En gang imellem kan jeg godt undre mig over, at Mette Frederiksen stadig står op og har overskud.

Hun fremstår med både ro og godt humør, når jeg møder hende. Det er ikke småting, som statsministeren og andre ministre kritiseres og beskyldes for.

Ikke min ønskedrøm

Samtidig kan vi konstatere, at vi har den højeste beskæftigelse nogensinde, en stærk og sund økonomi og en stabilitet, som sjældent set i Danmark.

Derfor er inflationen nu også en af de laveste i Europa. Det gives der åbenbart ikke mange point for, hverken i pressen eller hos vælgerne.

Mange glemmer, at når det går godt i Danmark, skyldes det også, at vi har en regering, der skaber ro og stabilitet. Derfor tør virksomhederne disponere langsigtet. Det samme gør vi private.

En SVM-regering er ikke min ønskedrøm, men jeg er taknemlig for, at vi har partier og politikere, der sætter ansvaret for Danmark og os danskere over snævre partipolitiske hensyn.