Meget mere bevendt er det ikke med en billedsøgning, hvor et mylder af latterliggørende fotos dukker op.

Sumobrydning har ikke et godt ry og betragtes mest som værende latterligt. I Japan er det derimod nationalsporten.  

Netflix’ nye, japanske serie, ’Sanctuary’, om en modkulturel sumobryders vej til toppen, er meget bedre, end hvad det flygtige øje ser.

Faktisk er serien noget af det bedste, jeg længe har set. Men den er, indrømmet, samtidig vanskelig at kapere, fordi den består af så mange modstridende facetter.

På den ene side minder den om slapstick, ala kampsportsfilm med Jackie Chan, kombineret med japansk patos for fuld udblæsning. Men serien er meget dybere og indeholder også alt muligt andet end billig fald-på-halen humor.

En anakronisme

I serien følger vi en ung utilpasset mands indrullering i sumobrydningens verden, der er stærkt traditionsbunden og på mange måder en anakronisme.

Samtidig har sumobrydning de sidste årtier oplevet store skandaler i form af matchfixing, afsløring af en voldsom mobbekultur samt kritik af dens kønsstereotypiske afvisning af kvinders tilstedeværelse.

Det er en både stærk og dyb serie, der først og fremmest giver et indblik i Japan, der er præget af traditioner og ekstreme fornyelser

Skandalerne har skabt ridser i denne sports renommé, men på mange måder forsøger denne serie at genoprette respekten og udbrede kendskabet til sportens mindre stereotype sider.

Serien italesætter og problematiserer samtidig disse mange skandaler, men forsøger samtidig at vise en vej fremad, omtrent som efter de store dopingskandaler i cykelsporten.

Det er en både stærk og dyb serie, der først og fremmest giver et indblik i Japan, der er præget af traditioner og ekstreme fornyelser, der hele tiden clasher imod hinanden.

Det er filmet så eminent smukt, og mange steder minder den om Quentin Tarantinos ’Kill Bill’-film, med smukke, brutale kampscener.

Indgyder respekt

Det mest forbløffende og meget respektindgydende ved serien er, at den faktisk formår at give undertegnede et indblik i disse ekstemt store (fede) mænds liv.

Og samtidig indgyde mig med en respekt for dem, og faktisk også det æstetisk smukke i hvide, kæmpe manderøve og svedende lårbasser i abnorme størrelser.

Så giv den en chance.

Det tager lidt tid, førend man rigtig kommer ind i serien, men den er værd at holde fast i. Alene traileren til serien kunne skræmme mig væk, hvis ikke jeg var så vild med alt, der er japansk.

Så giv den en chance. Det er en spændende, dramatisk inderlig og meget anderledes serie, der alligevel byder på klassiske fortællemønstre, der for eksempel minder om ’Karate Kid’, blot for voksne.

En fan af sumobrydning, der kender meget til sporten, vil angivelig være kritisk indstillet, men skuespillerne har trænet et helt år op til at lave filmen, og det har givet pote.

Krydser fingre for en sæson mere

Det er ikke en pædagogisk film, og sportens mange regler og traditioner følges ikke til punkt og prikke, men introduceres drypvist, så man efterfølgende føler sig meget klogere.

Jeg har i hvert fald ikke fået nok af at betragte tonstunge mænd med blottede baller, der viser komplekse følelser

Tænk sig, skuespillerne har trænet sig op i et helt år! Hvor ofte sker det lige i nutidige serier? 

Respekt for det.

Serien slutter meget brat, og man kan kun krydse fingre for at en sæson to vil se dagens lys.

Jeg har i hvert fald ikke fået nok af at betragte tonstunge mænd med blottede baller, der viser komplekse følelser.

'Sanctuary'. Serie i otte dele. Instrueret af Kan Eguchi. Med Wataru Ichinose i hovedrollen. Fik verdenspremiere på Netflix den 4. Maj, 2023.