Top 5: Så kreativ er Løkke med sproglige bortforklaringer

Det er ord som tilskæringsmøde, individuel velfærd og omprioriteringsbidrag, som Lars Løkke griber ud efter, når han skal sælge upopulære beslutninger
Når Lars Løkke er presset eller har en dårlig sag, opfinder han typisk et nyt ord til lejligheden. Ord, der skal få en sag til at glide lettere ned hos befolkningen, medierne eller partifællerne. Det nyeste eksempel fik vi i går, da Løkke skulle redde de kuldsejlede finanslovsforhandlinger. Han indkaldte nemlig DF-formand Kristian Thulesen Dahl til et helt særligt møde.

Særlige ord kan bruges til at gøre ens kommunikation skarpere og få intentioner og værdier frem, men de kan også bruges til at skjule og forplumre. Onde tunger vil måske endda mene, at Løkkes sprogbrug i disse tilfælde er det, man kalder newspeak. Newspeak henviser til det begreb, som George Orwell bruger om det manipulerende, politiske sprog i sin dystopiske roman ”1984”. Orwell bruger eksempelvis ordet "Fredsministeriet" om sin diktaturstats krigsministerium.

1) Tilskæringsmøde
»Jeg vil indkalde Dansk Folkeparti til et tilskæringsmøde i Statsministeriet i aften, der snakker vi om at få lagt alle bolde til rette, så de kan komme i mål,« sagde Lars Løkke Rasmussen i går. Udtrykket er aldrig brugt før i danske medier – i hvert fald ikke så lang tid, mediedatabasen Infomedia har eksisteret. Herefter har Lars Løkke overtaget styringen af finanslovsforhandlingerne med DF og sendt Kristian Jensen uden for døren.

2) Formandskab
På det berømte hovedbestyrelsesmøde i juni 2014 kæmpede Lars Løkke for sit politiske liv. Efter et katastrofalt resultat ved europaparlamentsvalget var hans formandspost truet. Men hovedbestyrelsesmødet i Venstre endte med, at Lars Løkke fortsatte på posten. Kristian Jensen fortsatte som næstformand. I virkeligheden var ingenting forandret. Alligevel brugte både Kristian Jensen og Lars Løkke udtrykket ”formandskab”, som om der var sket noget helt nyt. Endda et ”stærkere formandskab”. Det skulle være en modsætning til at tale om ”formand og næstformand”.

3) Individuel velfærd
I en spørgetime i folketingssalen i november 2015 forsøgte Lars Løkke at omdefinere, hvad velfærd er, i et forsvar for kommunale nedskæringer og lavere skatter. Han fik blandt andet sagt:

»Vi kæmper også for den individuelle velfærd i samfundet. Det er også velfærd, at folk med små indkomster kan få lidt flere penge til sig selv. Det er også velfærd, at de har penge til at tage på ferie eller skifte sofaen ud, når den trænger.«

4) Omprioriteringsbidrag
Op til folketingsvalget i 2015 blev Lars Løkke og Venstre kritiseret for deres forslag om nulvækst i kommunerne. Efter valget blev nulvækstplanerne forvandlet til det såkaldte ”omprioriteringsbidrag”, som betød, at kommunerne skulle aflevere én procent af deres budget hvert år til staten.

5) Moderniserings- og effektiviseringsprogram
I sommeren 2016 blev det ovenstående omprioriteringsbidrag imidlertid allerede droppet igen, da KL indgik en aftale med regeringen om kommunernes økonomi. Fra 2018 skal kommunerne i stedet indgå i et såkaldt ”moderniserings- og effektiviseringsprogram”, der skal barbere de kommunale udgifter ned med 1 milliard om året frem mod 2021.

Bonus: Standpunkt og holdning
Et sjette punkt – måske skal vi kalde det et lille bonuspunkt – er i den mere drilske ende. For godt nok er det ikke to nye ord eller begreber, men Løkke har alligevel været mester i at bruge ord på en måde, der hjalp ham ud af en kattepine. Tilbage i 2013 forklarede Lars Løkke Rasmussen, hvordan der var stor forskel på at skifte holdning og skifte standpunkt, da Venstre pludselig ville stemme for at tillade dobbelt statsborgerskab – til stor morskab for nogen og forundring hos andre.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Annonce