De seneste år har der været en tendens til at ulighedsdebatten i Danmark, herunder på centrum-venstre, har fokuseret på ulighed i muligheder. Fokus har været på, at vi skal sørge for, at alle har lige muligheder for at leve det liv, de gerne vil. Det er både godt og rigtigt at kæmpe for.

Det øgede fokus på at skabe lige muligheder har dog skubbet det fordelingspolitiske aspekt i baggrunden. Men uligheden kan ikke bekæmpes ved kun at forsøge at sikre lige muligheder for alle. Forudsætningen for, at folk får reelt lige muligheder er, at der er en vis økonomisk lighed. Derfor er det fordelingspolitiske blik også stadig nødvendigt.

Uligheden kan ikke bekæmpes ved kun at forsøge at sikre lige muligheder for alle

Socialdemokraterne og resten af centrum-venstre er enige om at arbejde for at uligheden mindskes. Men det lykkes kun, hvis uligheden bekæmpes ved roden. Og den rod er, hvor gammeldags nogen må mene det er, økonomisk ulighed.

Ulighed i indkomst svækker social mobilitet
Der er nemlig en tættere sammenhæng mellem lighed og lige muligheder end hvad man kunne tro på baggrund af den politiske debat.

Det viser den såkaldte ”Great Gatsby Curve”. Den blev introduceret af den amerikanske økonom Alan Krueger, mens han var formand for Præsident Obamas økonomiske rådgivere, og blev brugt i Det Hvide Hus’ officielle ’Economic Report of the President’. Kurven illustrerer sammenhængen mellem indkomstulighed i én generation og muligheden for, at næste generation kan bevæge sig op ad økonomisk i forhold til deres forældre.

Kurven viser, at børn fra fattige familier har mindst sandsynlighed for at forbedre deres økonomiske status som voksne i lande, hvor der er stor ulighed i indkomst. Omvendt står det til i lande med mere lighed i indkomst. Her har børn fra fattige familier større sandsynlighed for at forbedre deres økonomiske status og således bryde den negative sociale arv.

I USA, hvor den økonomiske ulighed er høj, er der en lille grad af social mobilitet på tværs af generationer

Der er altså en sammenhæng mellem indkomstmæssig lighed og social mobilitet på tværs af generationer. Jo mere lige et land er, jo større social mobilitet – og omvendt. I USA, hvor den økonomiske ulighed er høj, er der en lille grad af social mobilitet på tværs af generationer. I Danmark og resten af Skandinavien, hvor indkomstuligheden er lav, er der også en meget højere grad af social mobilitet.

5.000 nyfødte risikerer at blive socialt udsatte
Vil man for alvor give lige muligheder til alle og bryde med den negative sociale arv, må man altså bekæmpe den økonomiske ulighed – som for øvrigt desværre er stigende i Danmark. Diskussionen omkring bekæmpelse af ulighed skal udvides, så det ikke kun handler om, hvordan vi sætter ind overfor enkelte aspekter af ulighed, men derimod hvordan vi skaber et mere lige samfund generelt.

Tænketanken Cevea afholder derfor hvert år Ulighedens Topmøde. Her samler vi eksperter og praktikere, præsenterer den seneste viden, og sikrer et fortsat fokus på uligheden i vores samfund. I år er ingen undtagelse. Torsdag den 17. december mødes beslutningstagere og praktikere i Fællessalen på Christiansborg, hvor årets emne er sociale investeringer.

I Danmark lever ca. 400.000 mennesker allerede på kanten af eller udenfor samfundet. og hvert år kan vi forvente, at ca. 5.000 nyfødte børn vil vokse op med risikoen for at blive socialt udsatte. Hvis de skal have mulighed for at bryde den sociale arv, må vi gøre op med den stigende økonomiske ulighed.

 
Kristian Weise (f. 1979) er direktør i tænketanken Cevea.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.