Annonce

Unge socialdemokrater er imod forbud mod koran-afbrænding

Regeringen bøjer sig for voldelige kræfter og indskrænker danskernes frihedsrettigheder, mener DSU-formand
Foto: FunkMonk/Wikimedia Commons
Rasmus Paludan brænder koran af på Nørrebro, 2019.
Formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, Katrine Evelyn Jensen, er imod SVM-regeringens planer om at fremlægge en art forbud mod koranafbrænding foran ambassader.

I et debatindlæg i Børsen skriver hun - med henvisning til SVM-regeringens bebudede planer om at fremsætte en lov, der mere eller mindre direkte forbyder afbrænding af koraner foran ambassader i Danmark - at lovinitiativet er det samme som at “sige undskyld til de undertrykkende, islamiske ledere”.

Hun understreger, at hun ikke er enig med koranafbrændernes budskab eller deres metode. Hun betegner afbrænderne som intolerante fjolser. Men hun forsvarer retten til koranafbrænding, fordi det efter hendes opfattelse er selve essensen af ytringsfriheden:

Regeringens håndtering af den nuværende situation er ude af proportioner

“Regeringens håndtering af den nuværende situation er ude af proportioner. Det vi danskere lige nu er vidne til fra vores sommerferie er enkelte, åndssvage om end fredelige og lovlige koranafbrændinger, der i Mellemøsten modsvares af voldelige angreb mod Dansk Flygtningehjælp, trusler om vold og terror og et helt ufatteligt stormløb mod en svensk ambassade,” skriver DSU-formanden og fortsætter:

Vil tilbage til S-linjen: Gud har vigepligt

“Regeringens svar er at bøje sig for voldsmændenes krav, indskrænke danskernes frihedsrettigheder og ovenikøbet undskylde til lande, der dagligt beordrer tortur og henrettelser af kvinder og LGBT-personer.”

DSU-formanden tilråder, at Socialdemokratiet vender tilbage til den linje, som Mattias Tesfaye (S), formulerede under en S-kongres tilbage i 2017 - og gentog i 2919, da var var blevet udnævnt til udlændinge- og integrationsminister:

Når religion og demokrati støder sammen, så er det Gud, der har vigepligt

“Når religion og demokrati støder sammen, så er det Gud, der har vigepligt.” 

Også Venstres Ungdom er imod et forbud mod afbrænding af koraner foran ambassader i Danmark.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Den eneste rimelige løsning vil naturligvis være, at vi behandler OIC-landenes krav til vores lovgivning på nøjagtig samme måde, som de selv reagerer på andre landes krav til dem om at respektere menneskerettigheder.

Det er jeg sikker på, de også godt selv vil kunne forstå ;)

Der er kun ét socialdemokratisk parti i Danmark, og det er Dansk Folkeparti.

S er konservative islamister.

Jeg tør nu godt love, at Morten Messerschmidt ikke opfatter DF som et socialdemokratisk parti.

Når man afbrænder en koran, hvad er det så for en ytring, man fremsætter? Hvad BETYDER en koranafbrænding, oversat til dansk?

Jeg opfatter en koran-afbrænding som en ytring om, at dens budskab om, at vantro er undermennesker og er tilladt at slå ihjel, er intolerant.
Koranens budskab er beskyttet af ytringsfriheden. Det bør en protest mod budskabet også være.

Det er ikke nødvendig med forbud eller en ny lov. Det kan stoppes her og nu med lov om offentlig orden. At brænde koraner af har absolut intet med ytringsfrihed at gøre. Det er en provokation og en forstyrrelse af den offentlige orden.

Ved at betegne offentlig afbrænding af koranen som en forstyrrelse af den offentlige orden kan man forbyde handlingen uden at begrænse ytringsfriheden.

+1

Den menneskelige race har indtil nu overlevet ved at bruge sin intelligens.
Noget tyder på at det kapitel er ved at være slut.
Jeg vil slet ikke nævne klima m.m.
Kun den simple ting, som at indrette os efter den nære virkelighed, har vi svært ved.
Primitive mennesker skal i teorien have lov til at brænde alle de bøger af de har lyst til. Pga. de først nævnte, mener andre primitive mennesker, at de har ret til at myrde løs på sagesløse og uskyldige.
Det er den virkelighed, vi som intelligent race skal løse.
Forbyd dog al afbrænding af bøger. Man kan sagtens ytre sig alligevel, uden problemer.
Jeg har ikke den fjerneste lyst til at blive martyr, for at forsvare en primitiv afbrænding.
Alle mulige fremtidige teoretiske skræk-senarier, tager vi hvis de skulle blive virkelighed.
At myndigheder og politi ikke har fantasi til en lavpraktisk løsning er pinligt. Politiet kan ganske enkelt meddele, at de ikke har mandskab til at beskytte en anmeldt afbrænding. Så ville det nok begrænse sig selv.

Helt enig.

+1

Tænk at nogen kan kalde destruktiv adfærd for frihed. Men det er det der sker. Og som Hans Jensen vil jeg heller ikke komme ind på ødelæggelse af klimaet eller ødelæggelse af naturen. Men hvordan man kan forsvare "frihed" gennem ødelæggelse af klima, miljø og kultur fatter jeg ganske enkelt ikke. Og kommer aldrig til det. Vores såkaldte "frihedsbegreb" går udelukkende ud på at berige de få på de manges bekostning.

Og det har intet med "frihed" at gøre. Tværtimod.

Ud fra meldingerne til den danske ambassade i Tyrkiet, så udgør tyrkere i Danmark en stor sikkerhedstrussel.
Det er vi selvfølgelig nødt til at tage til efterretning.
Så pas på derude. Tyrkerne truer med at overtage Danmark, og undertvinge os deres fanatiske tro.

Det er en god debat. DSU-formanden har mange GODE pointer. Frank Hummelgaard var engang OGSÅ DSU-formand. HAM kan man SLET IKKE KENDE MERE. Socialdemokratiet har udspillet sin rolle i dansk politik. Medlemmerne og de velmenende vælgere må finde et NYT ståsted. Lev med det det. S får Danmark til at køre baglæns og det går HÅRDEST ud over de svageste. Enhedslisten har defineret den bedste ældrepolitik i Danmark i mange år. S er LYSÅR væk fra det. S burde skamme sig, men nej de FORTSÆTTER salamitaktikken. Hvor ER det sørgeligt. Håber S kommer under spærregrænsen snarest muligt.

Godt skrevet Palle Eghjort.