Det får nu 3F til at gå i rette med Berlingske, som de ikke mener fremstiller sagen korrekt.

Sagen handler om, at organiseringsgraden for lønmodtagere under hovedorganisationerne er røget ned under 50 procent - i hvert fald hvis man kigger på den opgørelse, der fremgår i Berlingske.

Hovedorganisationerne er Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Akademikernes Centralorganisation og Lederne.

Når man taler om organiseringsgrad, dækker det over, hvor mange procent af lønmodtagerne, som er medlem af en fagforening.

Forkert grundlag

Ifølge artiklen i Berlingske var organiseringsgraden for fagforeninger under hovedorganisationerne på 49,76 procent af danske lønmodtagere.

Men dette tal giver økonom i fagforbundet 3F, Jesper Grunnet-Lauridsen, ikke meget for.

“Mine kritikpunkter går på, at opgørelsen ikke er den måde, som man normalt opgør organiseringsgraden på,” siger han til Netavisen Pio.

“I opgørelsen i Berlingske ser de på erhvervsaktive fagforeningsmedlemmer i forhold til alle beskæftigede. Her bør man afgrænse til de herboende i den erhvervsaktive alder, som Danmarks Statistik blandt andre gør i deres officielle opgørelse,” uddyber han.

Ifølge Jesper Grunnet-Lauridsen opgør Danmarks Statistik tallene for organiseringsgrad ved at kigge på aldersgruppen 16-66 år. Og det mener han er det rigtige at gøre for at undgå misforståelser:

“Ellers får man en masse med, som ikke potentielt kan være med i en fagforening. Det drejer sig om blandt andre om de yngste medlemmer og pensionerede medlemmer samt pendlere,” siger han.

Pendler dækker over personer, som arbejder i Danmark, men bor i et andet land. Det kan for eksempel være en person, som arbejder i København, men bor i Malmö.

“På den baggrund får man undervurderet organiseringsgraden,” lyder det opsummerende fra Jesper Grunnet-Lauridsen om Berlingskes artikel.

Ifølge Jesper Grunnet-Lauridsen er organiseringsgraden for overenskomstbærende fagforeninger på 52,4 procent. Regner man de gule fagforeninger som eksempelvis Det Faglige Hus med, er organiseringsgraden på 65,1 procent.

Han har dog ikke tallene på, hvad organiseringsgraden er, hvis man kun kigger på de overenskomstbærende fagforeninger, som samtidig er medlem af hovedorganisationerne Akademikernes Centralorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Lederne.

Det er værd at bemærke, at der findes overenskomstbærende fagforeninger, som ikke er med i hovedorganisationerne, eksempelvis Dansk Journalistforbund.

Det betyder, at tallet for hvor mange lønmodtagere, der er organiseret i Danmark i en overenskomstbærende fagforening, og hvor mange, der er repræsenteret ved trepartsforhandlingerne ikke er det samme.

Det kan være relevant netop nu at kigge på, hvor mange lønmodtagere, der er repræsenteret i hovedorganisationerne, fordi der snart kommer en række vigtige trepartsforhandlinger blandt andet om lønløft samt en permanent trepartsinstitution, som regeringen har lovet vil blive sat i gang på et tidspunkt.

Sammenligner forskellige perioder 

Jesper Grunnet-Lauridsen har en anden anke, som han mener er et problem ved tallene, som de fremgår af Berlingskes artikel.

“Samtidigt benytter man et beskæftigelsestal fra 2023 og et tal for antal fagforeningsmedlemmer fra 2022,” siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

Er det Berlingske eller Danmarks Statistik, som du mener har rodet rundt i tallene?

“Danmarks Statistik har ikke rodet rundt i noget. Jeg tror bare, at Berlingske har kigget på beskæftigelsestallet, som det er nu, og så sammenlignet med Danmarks Statistiks tal for, hvor mange der er med i en fagforening. Og hvis det er Berlingske, der har lavet det, så må det stå for deres regning at opgøre det på den måde,” siger han.

Jeg kan bare se, at når Danmarks Statistik opgør deres organiseringstal, så gør de det på en anden måde

“Jeg kan bare se, at når Danmarks Statistik opgør deres organiseringstal, så gør de det på en anden måde,” tilføjer Jesper Grunnet-Lauridsen.

Berlingske afviser kritik 

Hos Berlingske kan man ikke genkende kritikken.

“Tallene fra Danmarks Statistik for antallet af organiserede er ikke opgjort med alder. I Statistikbanken kan man slet ikke vælge alder, så det er ikke en mulighed. Vi anser naturligvis Danmarks Statistiks tal for de mest pålidelige, og eksempelvis FH laver ikke en løbende opgørelse,” udtaler erhvervsredaktør hos Berlingske, Thomas Bernt Henriksen, til Netavisen Pio.

Han henviser desuden til, at Berlingske i artiklen tager forbehold for, at der bliver sammenlignet på tværs af perioder.

“Vi deklarerer klart i avisen nogle forbehold og peger på, at den stigende beskæftigelse er et vigtigt element: ‘De nye tal fra Danmarks Statistik er ikke én til én sammenlignelige med den daværende opgørelse, men graden er dog uden tvivl dalet de seneste år, samtidig med at beskæftigelsen er steget støt,’ skriver vi”.

På et punkt er Thomas Bernt Henriksen og Jesper Grunnet-Lauridsen dog enige - i hvert fald om det faktuelle.

Thomas Bernt Henriksen anerkender, at Berlingske har sammenlignet beskæftigelsestal fra 2023 med tal for medlemmer af fagforeninger, som stammer fra 2022.

“Vi har i artiklen taget den seneste offentliggørelse af antallet af medlemmer af en faglig organisation og så sat det i forhold til de seneste tal for beskæftigelsen,” siger Thomas Bernt Henriksen.

Antallet af fagforeningsmedlemmer bliver kun opgjort en gang om året, mens beskæftigelsestallene kommer langt oftere. De nyeste beskæftigelsestal er opgjort for juli 2023, mens de nyeste tal for fagforeningsmedlemmer er for 2022.

Fra 2022 til 2023 er beskæftigelsen steget. Og når man opgør organiseringsgraden, ser man netop på, hvor mange procent af de beskæftigede, som er medlemmer af en fagforening.

Det betyder, at da tallet for fagforeningsmedlemmer blev opgjort af Danmarks Statistik, var der ikke så mange beskæftigede, som tilfældet er nu.

Hvorfor har ikke bare sammenligne beskæftigelsestallene fra 2022 med medlemstallene for fagforeninger fra 2022? 

“Det kunne man vel også have gjort. Men vi vil gerne lave den historie, som er mest aktuel i den forstand, at vi har haft en meget kraftig vækst i beskæftigelsen i år,” siger Thomas Bernt Henriksen.

Han argumenterer for, at det grundlæggende er en fair måde, Berlingske har sammenlignet tallene på.

“Der er en rimelighed i det, vi gør i den forstand, at antallet af mennesker, der har forladt fagforeningen er mere stabilt end beskæftigelsestallene - det er det tal, der bevæger sig mest. Og det mener jeg er grunden til at man kan tillade sig at gøre det, vi gør. Men man kan sagtens anfægte, at man skal tage ultimo tallene for beskæftigelse i 2022 og sammenligne med ultimo tallene for medlemmer af fagforeninger,” siger han.

Berlingske: 3F vil pynte på tallene 

Thomas Bernt Henriksen har desuden et par pointer, som han på det kraftigste beder om kommer med i denne artikel:

"Det er en væsentlig samfundsdebat, at de organisationer, som repræsenterer lønmodtagere, har legitimitet,” siger han og tilføjer, at Berlingske også kunne have fokuseret på fagforeninger for privatansatte, som sætter rammen for udviklingen på arbejdsmarkedet, da deres overenskomster er styrende for overenskomster for det offentlige.

“Det ville have sat problemstillingen yderligere på spidsen. Virkeligheden er, at fagforeningerne for de offentligt ansatte trækker markant op i organisationsgraden,” udtaler han.

Han er desuden overrasket over, at 3F i deres kritik fokuserer på pendlere, som arbejder i Danmark uden at være bosat i landet.  

Vi må forstå, at 3F mener, at man skal pynte på organisationsgraden

“3F kritiserer os for at medregne pendlere og udenlandsk arbejdskraft i beskæftigelsestallene, hvilket er overraskende. Kernen er jo, at organisationsgraden netop falder, fordi der er stadig flere lønmodtagere, som slet ikke har en stemme i den danske model,” udtaler Thomas Bernt Henriksen.

Afslutningsvis langer han ud efter 3F for at ville pynte på organiseringsgraden.  

“Vi må forstå, at 3F mener, at man skal pynte på organisationsgraden, hvilket man bestemt må være kritisk over for," slutter erhvervsredaktøren.