Budgetloven forhindrer kommuner og regioner i at omsætte ubrugte midler det ene år til forbrug det næste.

Det har medvirket til, at borgerne er gået glip af kommunal service for hele 23 milliarder kroner de sidste syv år. Det viser en opgørelse, som LO har lavet.

Derfor beder LO nu finansminister Kristian Jensen (V) om at gøre budgetloven mere fleksibel og styrke det flerårige fokus. Socialdemokratiet bakker op.

”Det kan ikke være rigtigt, at vi har et system, der hæmmer kommunerne i at træffe kloge og langsigtede investeringer i velfærden til gavn for borgerne. Når kommuner og regioner i øjeblikket lægger sidste hånd på næste års budgetter, kan de blive tvunget til at droppe vigtige tiltag i for eksempel beskæftigelsesindsatsen eller på sundhedsområdet. Det giver jo ingen mening,” siger LO-formand Lizette Risgaard i en pressemeddelelse.

Tiltag og investeringer, der måske i år giver røde tal i regnskabet, men som de efterfølgende år giver overskud, risikerer dermed at blive lagt på hylden.

Budgetloven er simpelthen ikke fulgt med tiden.

Budgetlovens begrænsninger

Med budgetloven blev en ny styring af de offentlige udgifter født. Budgetlovens rammer fortæller os, hvor mange penge der er på den offentlige sektors budget. Men et budget ændrer sig jo løbende.

”Budgetloven er simpelthen ikke fulgt med tiden. Vi har i dag en stærk økonomi med robuste offentlige finanser. Det mener både Finansministeriet og De Økonomiske Vismænd. Men budgetloven har den konsekvens, at vi ikke til fulde kan drage nytte af den gode økonomi,” siger LO-formand Lizette Risgaard.

Hvis Finansministeriet inddrog de nyeste tal i deres beregninger bag budgetloven, ville man kunne lempe finanspolitikken med godt 10 milliarder kroner mere, viser beregninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

S: Behov for bedre styring

Lignende tanker gør man sig i Socialdemokratiet, fortæller partiets finansordfører Benny Engelbrecht.

”Vi har behov for at finde en bedre styring af de offentlige budgetter, så vi bruger pengene på den mest hensigtsmæssige måde. Blandt andet ved at indføre flerårige budgetter, og der er det selvfølgelig godt, at en stor organisation som LO bakker op om det ønske,” siger han.

”Det handler for det første om, at kommunerne får bedre mulighed for at budgettere med større anlægsudgifter, for eksempel i forbindelse med byggeri af skoler eller plejehjem, hvor man ikke altid ved, om regningen falder i december eller i januar,” siger han.

”Det andet, som vi gerne vil undgå, er, at der er en tendens i nogle kommuner til, at man i slutningen af året bruger løs af ubrugte midler, såkaldt benzinafbrænding, fordi man ikke kan overføre pengene til året efter,” siger han.

Vi har behov for at finde en bedre styring af de offentlige budgetter

Stadig brug for at holde snor i udgifterne

Benny Engelbrecht tilføjer, at man kan godt diskutere, om budgetlovens krav om, at underskuddet på maksimalt 0,5 procent af BNP er for stramt og holder de offentlige udgifter i en alt for snæver spændetrøje.

”Men det er slet ikke der, hvor dansk økonomi er lige nu. Ser man på de planer, der er lagt for dansk økonomi, så er der balance på budgetterne fra 2020 og frem, så det er slet ikke aktuelt.”

LO skal dog ikke forvente, at de flerårige budgetter bliver indført fra dag 1, hvis Socialdemokratiet vinder regeringsmagten.

”Det kan godt være, at der er behov for at lave en overgangsordning, så vi undgår, at kommunerne og regioner bruger alle deres ophobede midler på en gang og dermed skaber en overophedning af en dansk økonomi,” slutter han.