Debat: Lavere dagpengesats til nyuddannede er uværdigt

Forringelsen af dimittendsatsen vil ikke få flere nyuddannede hurtigere i beskæftigelse, mener stifter af organisation for nyuddannede akademikere.
Foto: Jakob Boserup/CBS
Torsdag den 9. juni blev et lovforslag om at nedsætte dimittendsatsen for nyuddannede akademikere samt halvering af dagpengeperioden til et år i stedet for de nuværende to år vedtaget.

Det betyder, at dimittendsatsen per 1. oktober 2023 bliver sænket med 4.000 kroner om måneden, så satsen bliver 9.500 kroner før skat for ikke-forsørgere.

Rationalet bag nedsættelsen er, at en lavere dimittendsats vil få flere nyuddannede i arbejde og således er det med regeringens egne ord, muligt at: “Bremse den  stadig stigende andel af dimittender, vi har i vores dagpengesystem”.

Usikker regnemetode

Men der er begrænset videnskabelig belæg for, at forringelsen af dimittendsatsen vil få nyuddannede akademikere hurtigere i job.

En ny analyse fra Det Økonomiske Råd viser nemlig, at der er usikkerhed forbundet med den reelle effekt nedskæringen vil have i forhold til at få flere i beskæftigelse.

Regnemetoden bag regeringens dagpengemodel er nemlig kritisabel.

Her har man kun kigget på adfærden blandt de nyuddannede akademikere, der har gået ledige mellem et halvt år og helt op til fire år og altså ikke de helt spritnye nyuddannede. Med adfærden menes der, den måde de agerer på for at komme i job.

Regnemetoden bag regeringens dagpengemodel er nemlig kritisabel.

I stedet for at kigge på adfærden blandt de såkaldt langtidsledige nyuddannede, vil det give mere mening at kigge på de helt nyudklækkede nyuddannede.

Man kunne nemlig formode, at en forringet dimittendsats er tiltænkt at ‘skræmme’ nyuddannede, som er på vej ind i dagpengesystemet, fra at ‘takke ja’ til dimittendsats og med nød og næppe tage et hvilket som helst job

Det andet punkt rapporten peger på er, at ændringer af dagpengeperiodens længde har mindre betydning.

Dagpengemodellen kommer altså til en anden konklusion end forskningslitteraturen. Dermed er der ikke belæg for, at en halvering af perioden skulle få flere nyuddannede akademikere hurtigere i job.

Forringelserne af dimittendsatsen er altså ren symbolpolitik.

Uværdig behandling af mennesker

En forringelse af dimittendsatsen er en uværdig behandling af de mennesker, der har brugt flere år på at dygtiggøre sig og få sat deres kompetencer i spil på arbejdsmarkedet.

Den er uværdig, fordi at ydelsen i forvejen er lav. I forhold til leveomkostninger er den nuværende, før nedsættelsen ikke voldsomt stor.

De fleste ønsker derfor allerede i forvejen at komme væk fra dimittendsatsen og i job

Med en husleje på 7.000 kroner, hvilket er ret normalt i de store byer og en udbetaling af dagpenge på ca. 9.500 kroner efter skat kan det i forvejen være svært at få det hele til at løbe rundt økonomisk.

Når man har så begrænset et rådighedsbeløb, kan det være svært at slappe af. De fleste ønsker derfor allerede i forvejen at komme væk fra dimittendsatsen og i job, så det økonomiske incitament er der allerede.

En yderligere reduktion af rådighedsbeløbet gør mere skade end gavn. Og man vil blot smide en hel gruppe under fattigdomsgrænsen, der ifølge Danmarks Statistiks ligger på 117.000 kroner efter skat, da dimittenderne vil få en årsindkomst på 114.000 kroner - før skat vel og mærke.

Forringelsen af dimittendsatsen vil ikke få flere nyuddannede hurtigere i job. Det vil den ikke, fordi dimittendsatsen i forvejen ikke får nyuddannede til at hvile på lauerbæerne.

Respekten tilbage

Lovforslaget står til at træde i kraft den 1. oktober 2023, hvis det bliver vedtaget.

I Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere, LONA, gør vi alt der er i vores magt for at forhindre at lovforslaget bliver virkelighed.

Vi ønsker respekten tilbage til den nye generation.

Det gør vi, fordi den nye generation fremadrettet kommer til at betale så meget tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor skal de, der i forvejen har det svært økonomisk, ikke straffes og smides under fattigdomsgrænsen.

Vi ønsker respekten tilbage til den nye generation.

En værdig behandling giver nemlig incitament og overskud til at træde ind på arbejdsmarkedet og give igen til samfundet.

Er cand. soc. i udviklingsstudier og Internationale forhold og bestyrelsesmedlem i Landsorganisationen for Nyuddannede akademikere, LONA.


placeholder

Kommentarer

Tilværelsen for mange mennesker gøres enerverende og triviel på utallige områder. Underdrejet af regler.
Det vigtigste i livet ER at ethvert menneske får sig en GOD start. Så det er meget FORKERT at sende nyudannede på en lavere dagpengesats. Det er vel ikke kun de riges unge der skal kunne klare sig ?

Så stem anderledes,selvglade mettes regering magter kun højere afgifter og skatter samt lange ventelister
i sundhedsvæsenet.Nedskæringer for de unge, og 29 kr mere om måneden for pensionisterne.

.
Apropos uværdigt...

SIKKERHEDSNETTET ER KUN TIL POLITIKERNES "UDVALGTE"
Det er ikke kun de unge der presses/udsultes. Det er ALLE dem der bor helt alene, uden børn (børn = ekstra god økonomisk velfærdsforsikring). Når nogle af de unge i fremtiden får børn, så får de helt automatisk en ekstra god velfærdsforsikring, via deres børn.

HAR DU BØRN KAN DU FÅ HJÆLP, HAR DU INGEN, SÅ ER DU PÅ SKIDEREN
Det er fordi vi har fået et "udemokratisk og usolidarisk" samfund, at hvis du ikke har/kan avle børn til BørneFamilieDanmark-samfundet, så er du nemlig ikke del af "fællesskabets" velfærdkasse/sikkerhedsnet/tryghed. Du eksistere simpelthen ikke i folk bevidsthed og slet ikke på Borgen. Bliver du som alene-dansker ramt af ulykke/sygdom/livskrise/arbejdsløshed, så er du yderst sårbar/udsat, både økonomisk, praktisk og psykologisk.

FRA JOB TIL BUND
ISÆR den sølle usle lave kontant"hjælp" til alene-danskeren (uden børn/partner) – der bor helt alene som voksen – er uværdig. Ingen alene kan leve af det sølle beløb. Den dækker jo knap nok almene husleje og de gængse udgifter på et alene-lavbudget. Og din økonomiske situation, som helt alene, bliver presset langt ud over kanten, så du (måske) er nødsaget til at bo i en campingvogn, som du måske kan låne af et venligt menneske (du må nemlig heller intet eje over 10.000 kr.). Du har som mangeårige trofast arbejdende skatteborger måske forinden mistet dit job pga en sygdom/ulykke, dagpenge udløb, og kontanthjælpen ramte; uværdigt, hårdt og kontant. Alt hvad du havde tilbage i alene-livet mister du: Dit hjem (lejebolig), din lille bil (= job-fleksibilitet) du har knoklet for at eje, din hårdtjente reserve-opsparing (som kunne havde hjulpet til at supplere ussel kontanthjælp op), og din pensionsopsparing ryger også (som eller skulle gemmes til du er gammel). Fordi, inden du kan få såkaldt "hjælp" med det sølle beløb, der ikke engang dækker basale udgifter, der skal du nemlig først total ydmyges og ruineres fuldstændigt som menneske. FØRST dér efter, kan du tigge om hjælp på socialkontoret. Du som alene-dansker må ingen værdi have tilbage i livet. Du får stemplet "ubrugelig og intet værd på arbejdmarkedet og må derfor INTET eje" (selvom du måske blot er midlertidig fysisk syg/ude af drift, men fordi du er helt alene er der ingen anden "hjælp" end ydmygelse fra "velfærdssamfundet" såkaldte sikkerhedsnet, kaldet kontanthjælp).
Du vil derved OGSÅ gå ned med flaget psykisk. Samfundet/politikerne lukker øjnene. Ingen greb dig på vejen ned til bunden, og nu er der endnu længere vej tilbage på arbejdsmarkedet, selvom du måske igen er erklæret fysisk rask efter ulykke/sygdom – men psykisk og økonomisk er du blevet en ruin.

Blå politikere og Whisky-bæltet af velhavende såkaldte konservative "liberale borgelige" er ligeglade, bare de selv har penge nok og champagne på køl. Børnefamilierne bag ligusterhækken, i de røde stuer, har nok i egen hverdag og tænker kun børn, børn, børn, og om der er minimumsnomeringer nok.

DE USYNLIGE LIV
Hver gang der er blevet forringet og skåret i velfærdskassen, feks ydelser, så er det alene-danskeren uden børn/partner, der er ALENE om ALT og ALLE udgifter, som er blevet udsultet mest, og aldrig tilgodeset/husket. Alene-danskeren som voksen UDEN børn, er nemlig blevet ligegyldige usynlige skatte(med)borgere i dette land, og hvis deres liv vælter omkuld og levebrød forsvinder, så er det åbenbart ligegyldigt. Alene-danskeren har ingen tryghed i velfærdens økonomisk sikkerhedsnet, selvom de også betaler skat til "fælleskassen", men går i stedet rundt med en form for evig utryghed, hvad nu hvis, hvad nu hvis... man bliver syg, fyret og dagpenge udløber. Så er du vitterligt på skideren, i dette moderne digitale dyre samfund, som efterhånden kræver en ret høj indtægt i levevilkår. Og hvis du skal have bedre chance for at finde job kræver det at du har en bil for at kunne komme på arbejde. Medmindre du bor ved en metro og storby, hvor det er dyrt at bo.

Bemærk: Søren Pape stod for nylig på talerstolen, og sagde meget kraftigt og kontant, at danskerne er afhængige af deres biler og kan IKKE undvære deres bil til arbejde, og derfor bør benzinafgifter sænkes.
Men Søren Pape (og politikere) har intet problem med at en kontanthjælpmodtager, der om nogen mangler et job, ikke må eje/beholde en bil over 10.000 kr. (I 80-90'erne kunne du måske godt finde et kørende rusten lig til den pris, men vi skriver 2022). Jo jo, jo mere man ydmyger og udsulter alene-kontanthjælpsmodtageren, desto sværere har han/hun ved at få et job igen. Til gengæld hvis det er 2 kontanthjælpsmodtagere, der er to om dele udgifter, så må de sammen gerne eje en bil til 24.000 kr.

DE GLEMTE, ER DEM JEG HUSKER
Jeg er ikke selv på kontanthjælp og har aldrig været det. Men jeg har i rigtig mange år undret mig over ydmygelsen og den dårlige behandling alene-mennesker får, hvis alene-danskeren (uden børn) havner i krise.
Jeg har set det ske, at hæderlige anstændige arbejdende alene-mennesker i voksenlivet, uden børn (=børneforsikringen), blive til en "ruin". Desuden kender jeg selv ret godt til udgifter med voksen-alene-budget, og er selv barnløs. Så derfor synes jeg at kontanthjælpsystemet og beløbet til alene-danskeren er helt urimelig. Og meget ulig i forhold til den enlige mor eller forældre med børn på kontanthjælp, der får pænt meget økonomisk hjælp. Det er sgu ikke fair, at bare fordi man som pæredansker ikke kan få børn, så skal man behandles elendigt. Det kan Danmark fandeme ikke være bekendt i dette velhavende land, ikke at hjælpe den der står helt alene.

Jeg (be)mærker desuden ofte, hvor usynlige alene-danskeren er i både mediernes og politikernes dagsorden/bevidsthed. Derfor står jeg også hver gang i stemmeboksen, og tænker; der er ikke en eneste på Borgen, der fortjener mit kryds. Fordi de er fløjtende bedøvende ligeglade med alene-danskeren – der ikke avler børn til "velfærdsfællesskabet BørneFamilieDanmark" – (eller avler børn til den overbefolkede klode i klima-krisen, apropos)

Jeg undres bare...
Alene-danskeren i voksenlivet betaler altså også en del skat til den fælleskasse, men er ikke en del af trygheden, der burde være i den danske velfærdssamfundsmodel. Burde velfærdskassen vi alle betaler til ikke være en økonomisk tryghed/sikkerhed, også til den der står helt alene, hvis du som alene en dag er så pisse uheldig i dit liv, at du har brug for hjælp, fordi du rammes af ulykke/andet? Nogle rammes længere tid og er midlertidig "ude af drift", andre rammes desværre for resten af livet.
Dem der er i parforhold, der vil den ene part jo altid hjælpe sin syge hustru, måske knokle ekstra på job, og derved undgår den syge hustru at tigge om kontanthjælp, fordi hun netop heldigt har en mand og ikke er afhængig at systemets "sikkerhedsnet". Men den der bor helt alene, har intet valg, men straffes helt vildt økonomisk, så ikke kun af evt. kræft, men mister ALT. Kan vi være det bekendt?

HMMM...
Jeg forstår bare ikke helt logikken i "velfærden", hvorfor alene-danskeren skal ruineres fuldstændigt økonomisk først, for der efter at få ussel sølle "hjælp", feks hvis du rammes af kræft og derved en kontanthjælp rammer som eneste mulighed, og den sølle "hjælp" du så får som helt alene menneske på kontanthjælp, den er så lav så lav så lav, så den jo stort set ikke hjælper en skid alligevel, og så bliver du hjemløs. Den opsparing du havde og knoklet for, der kunne havde suppleret det sølle kontanthjælpbeløb, den skulle bruges først. Alene-danskeren ville derved kunne undgå at blive hjemløs som voksen, hvis opsparingen kunne have suppleret. Ikke alle har familie/venner der hjælper økonomisk og spæder til ved siden af.
Den bette gældsfrie lille bil du har sparet op til, måske nu med brugtbilpris på ca. 40.000 kr. der kan hjælpe til tur på sygehuset til behandling, må du heller ikke beholde, hvis du skal have økonomisk "hjælp" i form af kontanthjælp. En bil du allerede har betalt af, og som du ejer 100%, der senere kan hjælpe med job ved raskmelding. En bil koster ikke meget når den bare holder stille, og venter på at sin ejer er på "benene igen".
I stedet skal du, efter du har mistet ALT, starte helt forfra, fra 0 af som voksen, som økonomisk ruineret, og så kan du da være 100% på at banken ikke låner dig til en bil, så du kan få det job 30 km væk.
Jeg er helt med på at en kontanthjælp ikke bare kan gives til en der i forvejen har en eller anden fed kæmpe stor opsparing i banken, ejer kæmpe ville i arv fra rige forældre, og en bil i carporten til 300.000 kr.
Men jeg forstår ikke logikken, ved at ruinere et alene-menneske fuldstændigt, og lade et menneske gå helt ned med flaget.

Så ja, jeg synes kontanthjælpen er blevet en ydmygelse af et voksent menneske der er havnet i midlertidig krise, og som i forvejen måske ikke lige ejede alverden når man netop er alene om alle udgifter, og står helt alene.
Kontanthjælpen er ikke blevet gentænkt mht. hjælp i dette rige velfærdsamfund, også til helt almindelige gængse danskere der er uheldige, men er i stedet blevet til ydmygelse på helt almindelig mennesker, der af en eller anden pisse uheldig årsag røg ud af dagpenge. Ikke pga at de blev narkomaner, alkoholikere, eller lignende af "skæve eksistenser" som kontanthjælpen (bistanden) måske oprindeligt mest var tiltænkt, til dem på (måske) på evig forsørgelse. De allermest udsatte.

Jeg synes der er blevet glemt lidt, at dagpenge i 90'erne jo var ubegrænsede tid – men så blev det forringet og forringet, så det blev 7 år, så 5 år, så 4 år i mange år – og så tog fanden ved politikerne, at så fik det et ordentligt hak ned til 2 år. Efterløn røg, kapitalpension røg, ydelser sat ned, danskere skulle piskes og udsultes, osv osv. Måske det hele skulle strammes pga islam-invasionen af muslimer, der udnyttede velfærden, udnyttede kontanthjælpen og ikke gad arbejde – og det har SÅ fået enorme konsekvenser for pæredanskere og deres velfærd og sikkerhedsnet.
Kontanthjælpen (ydelser og reglerne omkring) blev ikke lige gentænkt, at nu var der sørme også dagpengemodtagere/sygedagpengemodtager af helt almene gængse voksne danskere, der kunne havne der, og pludselig også risikere at miste ALT, blive hjemløse/gå psykisk ned. Især alene-danskeren i voksenlivet uden børn. Fordi, det kun er dem der har børn, der den dag i dag, får ekstra særlig hjælp.

Alene-danskeren blev glemt, blev usynlig og blev åbenbart et ligegyldigt menneske i det danske land.

Annonce