Annonce

Messerschmidt i vildrede: “Hvem er det, der er hanløven?"

På baggrund af Løkke-udtalelser er DF’s formand kommet i tvivl om SVM-regeringens holdning til brugerbetaling
Foto: Folketinget TV - Fotografik: Anders Bredsdorff
Morten Messerschmidt (DF), Mette Frederiksen (S), Lars Løkke Rasmussen (M)
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har i et interview nævnt ældreplejen som et område, hvor man engang ud i fremtiden måske kunne indføre brugerbetaling.

Det fremgår af interviewet, at Løkke forestiller sig, at brugerbetaling i ældreplejen for den bedrestillede del af befolkningen kunne komme på tale i forbindelse med reformer, der skal række 15 - 30 år frem.

På baggrund af udtalelserne er Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, kommet i tvivl om SVM-regeringens grundlæggende holdning til brugerbetaling i ældreplejen.

I Folketingets spørgetime tirsdag eftermiddag spurgte han således statsminister Mette Frederiksen om, hvem der bestemte i SVM-regeringen, statsministeren eller den herre, der sad lige ved siden af statsministeren i folketingssalen, nemlig udenrigsministeren:

“Vi var mange, der lyttede intenst med, da statsministeren fortalte om livet på savannen. Hun har jo en kandidatuddannelse i afrikastudier. Og taler derfor med en større vægt end de fleste af os. Og man fristes jo næsten til som indledende spørgsmål at spørge, om det så er hanløven, hun har taget med ved siden af sig? Altså ham, der brøler. For jeg synes godt nok vi hører meget fra udenrigsministeren for tiden,” lød det indledende fra Morten Messerschmidt, der så satte sit stød ind:

at hanløven lige som ligger i skyggen og brøler sine budskaber ud

“Lige i øjeblikket er der en debat om, hvorvidt man skal indføre mere brugerbetaling i ældreplejen. Og nu ved jeg så ikke, om det er den der allegori fra savannen, altså at hanløven lige som ligger i skyggen og brøler sine budskaber ud (Løkke sidder lidt smågenert og smågriner - mens han holder en hånd for munden, red. - se ca. 56 minutter inde i TV-optagelsen), mens hunløven er ude på savannen med børnene og skaffer foder og sådan nogle ting - og ikke rigtig tager sig af hvad der foregår i lejren.”

“Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvem er det, der er hanløve? Er det statsministeren, eller er det udenrigsministeren? Går regeringen ind for brugerbetaling i ældreplejen, eller hvad mener man,” spurgte Messerschmidt, mens Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen så på hinanden og forsøgte at finde en grimasse, der kunne passe.

“Det gør regeringen ikke”

Mette Frederiksen forblev i sit indledende svar til Messerschmidt i det afrikanske savanne-billedsprog, og mere end antydede, at hvis hun og Løkke er løver, ja, så må Messerschmidt være en struds:

der kan man jo godt som strudsen stikke hovedet i busken

“Jeg har ikke haft lejlighed til at læse det pågældende interview, men jeg ved hvad udenrigsministeren i almindelighed mener om tingene. Og hvis jeg tror ret, så er det udenrigsministeren vil sige med interviewet, at vi står over for nogle udfordringer, og der kan man jo godt som strudsen stikke hovedet i busken, og håbe på, at der ikke sker noget, og at tingene går over, eller også så kan man lidt mere up front forholde sig til, at vi egentlig har et ret alvorligt udfordringsbillede.”

Statsministeren understregede, at SVM-regeringen ikke går ind for brugerbetaling:

“Jeg tror ikke udenrigsministeren foreslår brugerbetaling. Det gør regeringen ikke, og det er i øvrigt ikke noget, vi har diskuteret på noget tidspunkt, “ sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

“Men jeg skal da være fuldstændig ærlig og sige, at vi har en diskussion mellem regeringspartierne - den håber jeg sådan set, vi kan have med alle folketingets partier: Hvad er det for et velfærdssamfund, vi gerne vil have i fremtiden? Og når vi ved, at vi mangler arbejdskraft, og når vi ved, at der er nogle danskere, der bliver rigere, og når vi i øvrigt kan se en ulighed på flere forskellige niveauer i vores velfærdssamfund, så er der en risiko for, hvis vi bare lader tingene fortsætte, som de er i dag, at nogen vil vælge det fælles fra, fordi de har muligheden. Dét ønsker vi ikke,” lød det fra statsministeren.

Kronjuvelen i det danske velfærdssamfund

Mette Frederiksen henviste yderligere Morten Messerschmidt til, at SVM-regeringen yderligere vil styrke det danske sundhedsvæsen, ikke ved hjælp af brugerbetaling, men ved at tilføre flere offentlige midler:

Det er fordi vi ønsker at styrke kronjuvelen i det danske velfærdssamfund

“Og det er jo det, man kan se i dag i morges på Rigshospitalet, når der står en regering og foreslår fem milliarder kroner ekstra om året på vores offentlige sundhedsvæsen (SVM-regeringen fremlagde tirsdag morgen en sundhedspakke til samlet fem milliarder kroner, red.). Det er fordi vi ønsker at styrke kronjuvelen i det danske velfærdssamfund. Det er dét, regeringen gerne vil.”

Morten Messerschmidt synes ikke rigtig, at Lars Løkke Rasmussen blev sat på plads af statsministeren:

“Det jeg hørte var ikke en afklapsning. Det var ikke en afvisning,” sagde Messerschmidt og tog hul på næste spørgsmål, som også kredsede om, hvem hanløven i SVM-regeringen er, og om "hvem, der brøler, og hvem der bestemmer”.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det har da været klart længe, at det er Lars Løkke der er chef i regeringen.
Mette F. er blevet så taburet-syg at hun indordner sig for ikke at miste jobbet.
At S-vælgerne bliver de store tabere, er hun og partitoppen kolde over for.
Ministerlønnen, eftervederlaget og ministerpensionen har 1. prioritet.

Løkke som ikke kunne betale sit eget tøj, men måtte have partiet til det, er også den rette til at
tale om brugerbetaling.

Bent Hansen - husk nu at LLR fik SILKEunderbukser - fin mand med følsomme 'kugler' - han er kvalmende

Løkke ville sikkert gerne være bestemmende, men det er han ikke, han fører sig bare frem, men MF har fat i den lange ende. Jeg hørte godt den spørgetime og så med, Løkke gnækkede lidt i " skægget",men kunne vist godt lide betegnelsen, hanløve. Hvilket jeg så ikke mener, han er. Jeg tror nu ikke, MF mente, Messerschmidt var en struds, mere en sjakal, en ådselsæder, en struds det er Søren Pape. Nok om politikere og dyreverdenen.

Løvemor på savannen.

Løvemor i sin nye dragt
Viser vognmændene sin foragt
Der hvor socialdemokrater spiser, ryger og rejser
Mette er velfærdssamfundets nye kejser

Brugerbetaling i ældreplejen
Strudsen i busken betaler lejen
Vetoretten hænger i en tynd tråd
Regeringen kender ikke sit levende råd

Hanløven brøler hvad folket mener
Gazeller og zebraer med anspændte sener
I løb mod rent vand med flodheste og vandbøfler
Hanløven blot kigger på sine nedslidte tøfler

Vand i Sahara er Mettes store studie-pris
Som indfødte med udtørrede Københavner-is
Vandlinjen mod Sverige er gul, grøn og klar
Atom-kraft-værker igen svensken har

Folketingets spørgetid i tur på en savanne
Mette vil hele Danmark special-uddanne
Hanner og hunner i veltalende dyrisk retorik
Med animalsk produktion de på landet påny får skik

Landet er fyldt med "hanløver".Dem der har "magten".Sådan har det været siden "tidernes morgen".Og det bliver vist
aldrig anderledes.

HANS JENSEN.Det du siger kunne ikke siges mere RIGTIGT. Mette ligner en der ender i EU. Det var nok det hun ville
hele tiden. Så pyt med resten ik.....? Sådan er det jo på Borgen. Smil og vær glad. Tro du ser godt ud eller se godt ud. ....."Admiralens vise" ..om og om igen. Skuffer de ikke allesammen før eller siden... ? JO, det er det de gør. Også PIA OLSEN DYHR der KUN kan tale for "Børnefamilier". Det gør hun af strategiske grunde .Fordi der giver stemmer. Og hvis man SKRIVER til hende får man ingen svar. Det gør man heller ikke hos så mange andre derinde i "stolene".