En styrket organisering kræver en indsats både fra forbund og gode aktive medlemmer ude på pladserne.

I gamle dage blev overenskomsten håndhævet ved, at organiserede kolleger aktivt stod op for deres rettigheder ude på byggepladserne. Desværre ser virkeligheden mange steder anderledes ud i dag, og det er der ingen quick fixes på.

Det kræver hårdt arbejde – ikke købte medlemmer – at ændre på den kultur.  

Gennem lokalaftaler

Den konklusion er jo egentlig ikke noget nyt for os i 3F. Et forslag om medlemsrettede goder i overenskomsten blev stemt ned ved sidste kongres efter lang debat. Forud for det har vi haft en arbejdsgruppe, der har haft til formål at belyse muligheder, dilemmaer og udfordringer ved at gå den vej.  

Et grundlæggende dilemma er jo også, at man vil give arbejdsgiver ret til at forskelsbehandle deres medarbejdere – og at det vil blive dyrest at have medlemmer ansat. Hvem ryger så først, hvis krisen først rammer? 

Arbejdsgruppen indstillede til vores hovedbestyrelse, at særlige fordele bør aftales i lokalaftaler og ikke i hovedoverenskomster. Vi er bekendt med, at man på Malerforbundets kongres har besluttet det modsatte. Men det ændrer ikke på, at vi i 3F mener, at der er bedre måder at løse problemet på.  

Jeg savner, at Jesper Hansen tager aktivt stilling til problematikken med, at vores overenskomster potentielt vil gå fra at være områdeoverenskomster til at blive medlemsoverenskomster.

For vi ved, at det kan få indflydelse på vores ret til at konflikte for overenskomster, hvis der ikke er medlemmer i virksomhederne.

For vi ved, at det kan få indflydelse på vores ret til at konflikte for overenskomster, hvis der ikke er medlemmer i virksomhederne. Et værktøj, der er særligt vigtigt i byggeriet, hvor vi oftere og oftere møder virksomheder med rene udenlandske sjak, der grundet frygt ikke er medlem af fagforeningen.   

For os i byggeriet vil det betyde et kæmpe tilbageskridt, hvis vores mulighed for at konflikte for at overenskomstdække de udenlandske virksomheder, bliver os frataget. Det vil alt andet lige stille os endnu dårligere i kampen for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for de udenlandske kolleger, som jo også er et forsvar for vores overenskomster.  

Tror på grundorganisering 

Skulle retten til at konflikte for at tegne overenskomster forsvinde, tror jeg også at vi med sikkerhed skal værge os med frygt for EU’s mindstelønsdirektiv. Her bliver tingenes tilstand straks værre, hvis vores overenskomstdækning kommer under de 70 procent.

Det vil jeg – og resten af fagbevægelsen - meget gerne undgå. Så kan vi for alvor tale om nogle potentielt fatale konsekvenser for den danske model.  

I 3F’s Byggegruppe vil vi have medlemmer, der er her, fordi de tror på fællesskabet. Ikke medlemmer, der kun er her, for at sikre sig selv en større bid af kagen. Men det kræver en større indsats fra os alle.

Derfor har vi i 3F’s Byggegruppe f.eks. igangsat et organiseringsprojekt, der skal understøtte organisering aktivt ude i de lokale fagforeninger og ikke mindst klæde vores tillidsvalgte bedre på til at tage snakken med kollegerne.  

For det kan godt være, at jeg lyder nostalgisk, når jeg taler om de gode gamle dage – men jeg tror på, at grundorganisering fra kollega til kollega er helt afgørende for, at vi også har en stærk fagbevægelse i fremtiden.