Men i praksis betyder den økonomiske ulighed, at nogle begynder voksenlivet med et stort forspring.

Det slår lektor i økonomi ved Copenhagen Business School Birthe Larsen fast i et essay om ulighed, som hun har skrevet som en del af projektet Magtudredningen 2.0. Projektet har til formål at belyse folkestyrets tilstand anno 2024.

Larsen peger på forskning, der viser, at forældres formue har stor betydning for, hvor langt op ad den økonomiske stige, en 18-årig kan klatre.

Det skyldes både, at de med velhavende forældre overtager deres forældres sunde investerings- og opsparingsvaner, og at de løbende gennem voksenlivet modtager pengegaver og arv, som ikke er dem med lav socioøkonomisk baggrund forundt.

Tilsvarende er der særligt dårlige muligheder for de allerdårligst stillede. Det ses tydeligt blandt dem, der er vokset op med forældre på starthjælp, som var den særligt lave kontanthjælp til flygtninge, der blev indført af VK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2002.

Børn af forældre på starthjælp klarede sig - sammenlignet med børn af flygtninge før indførelsen af starthjælp - dårligere i skolen og trivedes værre, og efterfølgende er flere af dem kommet ud i kriminalitet, mens færre har taget en lang uddannelse.

Stigende ulighed

Bekymringen for den sociale mobilitet er særligt relevant, fordi uligheden er steget anseligt gennem mange år. Dermed er det muligt, skriver Larsen, at også den sociale mobilitet vil indskrænkes i de kommende årtier.

Navnlig er omfordelingen i skattesystemet blevet mindre, og overførselsindkomsterne til de mest udsatte familier er blevet lavere

Larsen henviser til det udbredte mål for ulighed, der kaldes Gini-koefficienten. Gini-koefficienten angiver uligheden på en skala fra 0 til 100, hvor 0 beskriver et samfund, hvor alle har præcis samme indkomst eller formue, og 100 beskriver et samfund, hvor én person ejer alt, og alle andre ingenting.

De sidste 35 år er Gini-koefficienten steget fra 22 til 29,96.

Larsen skriver, at noget af stigningen i ulighed kan forklares med demografiske forandringer, der betyder, at der kommer flere studerende og pensionister, som typisk har lav indkomst.

Men særligt de seneste år, påpeger hun, er den voksende ulighed ikke alene et spørgsmål om befolkningssammensætning.

Meget kan i stedet tilskrives politiske beslutninger.

Navnlig er omfordelingen i skattesystemet blevet mindre, og overførselsindkomsterne til de mest udsatte familier er blevet lavere.

Samtidig er der ikke sket noget fra politisk hold, der for alvor har inddæmmet stigningen i afkast fra boliger og aktier for de mest velhavende.

Birthe Larsen blev Ph.d. i økonomi ved Københavns Universitet i 1999. Siden har hun i sin forskning beskæftiget sig indgående med blandt andet ulighed og ledighed.