Nye tal viser, at 16.200 har mistet dagpengene i løbet af de sidste 4 måneder. I alt anslås det, at omkring 30.000 langtidsledige står til at falde ud af dagpengesystemet. De Radikale er urokkelige og nægter at gøre noget for at hjælpe de mennesker, der risikerer at miste deres levegrundlag. Netavisen Pio kaster her et blik på, hvordan de udfaldstruedes muligheder for at få job egentlig er, og hvad man kunne gøre for at hjælpe dem.

Torben M. Andersen påpeger, at et genoptjeningskrav på 52 uger betyder, at der vil være nogle job som arbejdsløse simpelthen ikke ønsker at søge, fordi de ikke bidrager til at genoptjene dagpengeretten.

Langtidsledige udgør kun 5 procent af nyansatte

Det er ikke let for langtidsledige at få job. I en undersøgelse konkluderer Arbejderbevægelsen Erhvervsråd at kun cirka 5 procent af de nyansatte er langtidsledige. Samtidig viser de seneste tal fra akutjobordningen, at der kun er blevet ansat 191 langtidsledige i en af de 5.081 akutjob, der var opslået i regionerne. Det er kun 3,76 procent. Så der skal altså skabes rigtig mange jobs, hvis der skal findes jobs til de 30.000 udfaldstruede – næppe noget, der sker, med de nuværende vækstprognoser. Derfor er det også klart, at dagpengeproblemerne ikke bliver løst ved at de Radikale fortsætter i retorikken om at ’skabe så mange jobs som muligt’. Det kræver reelle ændringer af dagpengereglerne og en særlig indsats fra jobcentrene, at hjælpe de udfaldstruede langtidsledige.

Nedsæt genoptjeningskravet

Allerede i 2012 foreslog Poul Nyrup Rasmussen, at regeringen skulle nedsætte genoptjeningsperioden. Det er af afgørende betydning for mange, at genoptjeningsperioden blev fordoblet i forbindelse med dagpengereformen, så det kræves, at man har arbejdet i 52 uger – og ikke 26 uger – før man igen har ret til dagpenge.

Da man i 2010 indførte dagpengereformen, valgte VKO og De Radikale kun at lytte til halvdelen af den anbefaling. Nemlig at dagpengeperioden skulle forkortes, men ikke at den skulle være konjunkturafhængig.

Senest har flere fagforeninger og A-kasser været ude med meldinger om, at det kan redde 20-25 procent af de udfaldstruede, hvis regeringen sænker genoptjeningsperioden. Som de påpeger, er der flere af deres medlemmer, der har gjort meget for at få arbejde hist og pist, men de har ikke fået noget fast i over et helt år. Det vil være af afgørende betydning for dem at ændre genoptjeningskravet. Det er faktisk ikke kun fagforeninger og A-kasser, der bakker op om det synspunkt, men også økonomer som Torben M. Andersen er enig. Han påpeger, at et genoptjeningskrav på 52 uger betyder, at der vil være nogle job som arbejdsløse simpelthen ikke ønsker at søge, fordi de ikke bidrager til at genoptjene dagpengeretten.

Konjunkturafhængig dagpengeperiode

I 2009 pegede Arbejdsmarkedskommissionen på, at man burde forkorte dagpengeperioden. Det stod dog også meget tydeligt, at i en lavkonjunktur skulle der være mulighed for at forlænge dagpengeperioden, så den blev konjunkturafhængig. Det vil sige at en dagpengeperiode på 2 år kun vil gælde, hvis der er en lav arbejdsløshed, mens den vil være længere i perioder med høj arbejdsløshed, hvor det er meget sværere for de ledige at finde job, simpelthen fordi der er færre af dem. Da man i 2010 indførte dagpengereformen, valgte VKO og De Radikale kun at lytte til halvdelen af den anbefaling. Nemlig at dagpengeperioden skulle forkortes, men ikke at den skulle være konjunkturafhængig. Samtidig regnede de med, at krisen ville være overstået nu. I dag hænger Danmark dog stadig fast i krisen, og ledige kan derfor ikke finde jobs.