De unges kamp for et faglært Sjælland

Politiske unge har stået i spidsen for en kampagne, der skal få flere faglærte på Sjælland.
De unge har taget kampen op for flere faglærte på Sjælland.

I 10 år har der ikke været så få unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det skal der laves om på, var konklusionen hos den socialdemokratiske ungdom og fagbevægelsens ungdom på Sjælland. Derfor kastede de sig i foråret ind i kampen for flere faglærte på Sjælland. Sammen har de fået indført tiltag i sjællandske kommuner, hvor de lokale politikere har været lydhøre overfor nye løsningsforslag. Og ét forslag er nået helt til Christiansborg.

Erhvervsskolerne lider
For det går stadig rigtig dårligt på erhvervsuddannelserne, hvor optaget er faldet støt. I 2001 var det cirka 32 procent af en ungdomsårgang, der søgte mod erhvervsuddannelserne. I år er antallet nede på 18 procent. Samtidig viser en undersøgelse fra august fra Danske Regioner, at generationskløften blandt de faglærte er steget markant. Antallet af faglærte under 40 år er faldet med 110.000 de sidste 10 år, mens antallet over 40 år er steget.

Kampen for flere faglærte står også i skyggen af tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at vi i 2025 står til at mangle 70.000 faglærte.

Med erhvervsskolereformen fra 2012 blev der sat et konkret mål om, at 25 procent af en årgang skal søge ind på en erhvervsuddannelse i 2020. Men den aktuelle politiske kurs peger ikke i retning af et øget fokus på erhvervsuddannelserne. Senest har der været politisk ramaskrig over, at regeringen i forbindelse med efterårets finanslovsforhandlinger har fortsat det omdiskuterede omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet. Omprioriteringsbidraget er på 2 procent, og vil ifølge Danske Erhvervsskoler betyde, at erhvervsuddannelserne har 400 millioner mindre i 2018 at drive skoler for.

Ud til beslutningstagerne
Det var den sjællandske afdeling af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) også blevet klar over, og derfor satte de sammen med ungdomsorganisationerne hos 3F, Dansk Metal og Dansk El-forbund gang i en kampagne, som skulle gøre problemet synligt for de kommunale politikere i Region Sjælland. Konkret præsenterede de unge deres oplæg “Et Faglært Sjælland” med fem forslag, der kunne gøre vejen fra grundskole til erhvervsskole lettere.

[content_block id=40769 slug=et-faglaert-sjaelland]

Forslagene skulle være tilgængelige, så det hurtigst muligt kunne blive til virkelighed, lyder det fra en af projektets initiativtagere, Frederik Vad Nielsen, der er medlem af DSU Sjælland og sidder i forretningsudvalget på nationalt plan i DSU. 

“Vores forslag er effektive, tager udgangspunkt i virkeligheden og koster ikke alverden. Derfor har vi været sikre på at de hurtigt ville kunne blive til virkelighed på skolerne. Det er også en af grundene til at så mange kommuner har været interesserede i projektet. Vi har vist dem at vores forslag kan gøre en forskel lynhurtigt og uden alt for store omkostninger".

Det er også en af grundene til, at oplægget er blevet så vel modtaget rundt omkring i de sjællandske kommuner, vurderer han.

"Resultatet er at Sorø, Slagelse, Køge, Guldborgsund, Roskilde og Christiansborg har taget hele eller dele af vores oplæg til sig. Det bliver undersøgt hvordan det kan implementeres i kommunerne netop nu. Helt fantastisk. Vi har skabt forandring for mennesker, og selv Christiansborg har hørt os. Det er ret stort"."

Roskilde kommune siger’ ja tak’
Hos Roskilde kommune har man budt tiltagene velkommen, og i juni blev alle fem forslag vedtaget af kommunens Skole- og Børneudvalg.

Kvaliteten af forslagene er det, som borgmester Joy Mogensen hæfter sig ved, da Netavisen Pio ringer og spørger ind til Roskilde kommunes opbakning.

“Forslagene tilsammen adresserer hele den måde, man arbejde med uddannelsesvalg og uddannelsesorientering. Både i relationen mellem grundskole og erhvervsuddannelserne, i forhold til den praktiske projektopgave, erhvervspraktik og brobygning. Men også hvordan man på grundskolerne formidler uddannelsesmuligheder, i form af de faglige forældremøder og uddannelsesvejlederne.”

Og hun tror, at det kommer til at gøre en mærkbar forskel for både de unge og erhvervsuddannelserne i Roskilde kommune.

“Det er jeg helt overbevist om. Helt personligt sætter jeg rigtig stor lid til den praktiske projektopgave. Det synes jeg er helt genialt, og jeg er nærmest lidt ærgerlig over, at vi ikke selv er kommet på den.”

Flertal på Christiansborg for praktisk projektopgave
Og det er netop den praktiske projektopgave, som har fundet vej helt ind til Christiansborg. I august kom nyheden nemlig om, at der kan findes et flertal for at indføre den praktiske projektopgave i 9. klasse, som et alternativ til den traditionelle projektopgave. Den praktiske projektopgave skal udføres i samarbejde med den lokale erhvervsskole, hvor eleverne får muligheden for at arbejde med et fysisk produkt under vejledning af undervisere fra erhvervsskolen.

Forslaget blev fremlagt af SF, og SF’s undervisningsordfører Jacob Mark udtalte i den forbindelse. “Den primære tanke er at skabe en bedre folkeskole for de elever, der savner fokus på andet end det boglige. Derudover håber jeg, det kan føre til, at flere elever får indsigt i, hvad det vil sige at gå på en erhvervsskole og får lyst til at gå den vej. Det har vi virkelig brug for.”

En af de varmeste støtter til forslaget var Socialdemokratiets Mattias Tesfaye, som i forbindelse med diskussionen udtalte til Berlingske “Der er nogle elever, der forlader folkeskolen med den opfattelse, at de er dumme, og som først senere i livet finder ud af, at det er de ikke. Dét, synes jeg, er skolens fallit. For vi mennesker er ikke ens, og vi skal ikke kunne det samme.”


placeholder

Annonce