Annonce

Debat: Ukrainske flygtningestrøm tryktester værdien af den kommunale logistik

Al politisk tågesnak om overflødig offentlig administration, bliver lige nu kørt ud på et sidespor, for de administrative medarbejdere håndterer de mange ukrainske flygtninge på forbilledlig vis, mener fagforeningsformand.
Foto: Mirek Pruchnicki/Wikipedia Commons
Ung ukrainsk pige på flugt i Przemyśl, Polen, 2022
I kølvandet på Ruslands overfald på sit naboland står kommuner og regioner over for en gigantisk opgave med at tage godt imod titusindvis af ukrainske flygtninge.

Opgaven bliver ikke mindre af, at der med særloven er åbnet op for, at ukrainerne skal tilbydes et hurtigt og smidigt fodfæste i det danske samfund.

Det sætter pædagoger, lærere, hospitalsansatte og andre offentlige medarbejdere under et gevaldigt pres. Alle er de helt uundværlige i håndteringen af denne ekstraordinære situation.

Men opgaven har om nogen afdækket specielt én faggruppes værdi. Det handler om de medarbejdere i kommuner og regioner, der samlet set går under betegnelsen administrative.

De medarbejdere – som oftest HK’ere - leverer nemlig med stor dygtighed, fleksibilitet og hårdt arbejde den helt nødvendige logistiske vare i en turbulent tid.

Effektiv og smidig forvaltning

Effektivitet, retfærdighed og smidighed er nøgleord i den proces, det er, at få effektueret og ikke mindst koordineret det politiske ønske om hurtigt at give ukrainerne nogle fornuftige levevilkår.

Efter en opholdstilladelse skal flygtningene hjælpes med ansøgninger om for eksempel bankkonto, Nem-ID og ydelser. Deres nuværende kompetencer og familiesituation skal gennemgås. Der skal sørges for bolig og startes et relevant integrationsforløb.

Nogle af de helt fundamentale opgaver, der skal løses, for at ukrainerne overhovedet kan komme videre med livet

Kontakter til skole, daginstitutioner og sundhedsmyndigheder skal etableres. Der skal samarbejdes med frivillige organisationer og sikres sprogundervisning. Og det skal vurderes, om ukraineren er umiddelbart jobparat, så der kan skabes kontakt til en virksomhed.

Det er bare nogle af de helt fundamentale opgaver, der skal løses, for at ukrainerne overhovedet kan komme videre med livet i Danmark.

Det er de administrative medarbejdere i kommuner og regioner, der sørger for, at det hele sker som en del af et demokratisk funderet retssamfund.

Og jeg hører fra mange sider, at de administrative medarbejdere gør det rigtig godt - også selvom opgaverne er så komplekse og skal håndteres så hurtigt og fleksibelt, at mange er ekstraordinært pressede.

Ny anerkendelse af administrationens værdi

De administrative medarbejdere er lige nu og under indtryk af tyngden fra opgaven med de mange ukrainske flygtninge, i den grad i færd med at vise deres eksistensberettigelse.

I kommuner og regioner er HK’erne i mange sammenhænge simpelthen forudsætningen for, at man med succes kan virkeliggøre politikernes ønske om at give ukrainerne et hurtigt fodfæste i det danske samfund.

Det er klædeligt, at de politiske kræfter, der fortrinsvist er at finde på højrefløjen, nu har valgt at stikke piben ind.

At opgaven på mange måder har blotlagt værdien af en effektiv og professionel administration er sandsynligvis hovedårsagen til, at jeg nu igennem længere tid ikke har stiftet bekendtskab med de ellers allestedsnærværende politiske udsagn om, at administrationen er en overflødig byrde for samfundet.

Det er klædeligt, at de politiske kræfter, der fortrinsvist er at finde på højrefløjen, nu har valgt at stikke piben ind.

Når denne på mange måder ulykkelige flygtningesituation på et tidspunkt viger pladsen for mere velkendte velfærdsdagsordener, er det mit håb, at man bredt set i den politiske verden vil anerkende, at alle faggrupper i vores velfærdssamfund er hinandens forudsætninger.

At man anerkender værdien af, at en velfærd i stadig forandring bliver koordineret og administreret på en ansvarlig og tillidsskabende måde præget af retssikkerhed og effektivitet.

Flygtningeudfordringen fra Ukraine er en tryktest af den offentlige administrations formåen. Den test er mere end bestået.

Lene Roed er formand for HK Kommunal.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kære Lene Roed

Tak for Deres indlæg.

Mindst 20 procent af alle unge mellem 16-29 år i Danmark er i dag udlændinge og efterkommere. Jeg skriver mindst, fordi alle efterkommere i 3. generation af de 250.000 naturaliserede udlændinge og bipersoner, tælles som "danskere". Det reelle antal er derfor højere - muligvis 30 procent.

27,2 procent af dem er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. De opholder sig bare i Danmark som udlændinge, i deres arbejdsduelige alder, uden at lave noget som helst, andet end at blive passivt forsørget af HK's medlemmer. Hvor går HK's grænse? Jeg kan ikke spørge om det er 20 procent, fordi det er allerede virkeligheden i dag, og der var HK's grænse jo ikke. Så hvor er grænsen? Er det 30 procent? 40 procent? Eller 100 procent?

Med venlig hilsen
Peter Jensen

Kære Peter Jensen

Det er noget sludder og vrøvl du kommer med. Kan du venligst henvise til behørig dokumentation, der underbygger dine påstande. At "Mindst 20 procent af alle unge mellem 16-29 år i Danmark er i dag udlændinge og efterkommere" og at denne gruppe hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse?

Det er ganske enkelt løgn og latin. I øvrigt bidrager udlændinge med mindst 200 mia. kr. årligt til dansk økonomi. Som reference skal jeg venligst henvise til den nylige undersøgelse Dansk Industri har publiceret herom.

Spørgmålet er, hvor meget du producere og bidrager til dansk økonomi udover løgne?

Med venlig hilsen

Jens Lundgren