I Netavisen Pios podcast ‘Tingets Tilstand’ diskuterer de to værter chefredaktør, Niels Jespersen, og politisk kommentator, Benny Damsgaard rygterne om, at statsminister Mette Frederiksen (S) skulle være på vej til at få posten som den næste generalsekretær for Nato.

De to værter kommer med tre grunde, som taler for, at Mette Frederiksen er på vej væk fra dansk politik og tre, som taler imod.

For: Besøget i Det Hvide Hus 

Den første grund, som taler for, at Mette Frederiksen er på vej til Nato, er et besøg hos en af verdens mest indflydelsesrige mennesker: Den amerikanske præsident.

Mandag den 5. juni besøger Mette Frederiksen USA’s præsident Joe Biden i Det Hvide Hus.

Besøget ligger tæt på Nato-topmødet i juli, hvor emnet om en ny generalsekretær sandsynligvis er på dagsordenen.

Og netop sammenfaldet af de to møder, har fået mange til at overveje, om Mette Frederiksen og Joe Biden mon ville diskutere om, Mette Frederiksen skulle have Nato-posten som den næste.

“Man skal være en dårlig kommentator, hvis man ikke kan få det til at handle om et muligt jobskifte til Nato-generalsekretær,” lyder det fra Benny Damsgaard.

For: Donationer til Ukraine

Den anden grund, som taler for, at Mette Frederiksen bliver Nato-generalsekretær, er, at Danmark yder stigende donationer til Ukraine.

SVM-regeringen offentliggjorde tirsdag sit udspil til et forsvarsforlig.

Her fremgår det, at regeringen foreslår at afsætte 21,9 milliarder til militær støtte under Ukrainefonden, som kommer oveni de eksisterende donationer på 10,9 milliarder.

Det er noget, som giver plus i Nato-karakterbogen

“Det er noget, som giver plus i Nato-karakterbogen,” siger Benny Damsgaard om pengene til Ukraine.

Pengene til Ukraine-fonden har desuden rejst spørgsmålet om, hvorvidt Danmark - med de nye donationer - lever op til Nato-målsætninger om at bruge 2 procent af BNP på sit Forsvar.

Det skriver fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V) på sin Facebook, at Danmark vil gøre i år og næste år, når donationerne til Ukraine tæller med i forsvarsbudgettet.

Udmeldingen har vakt røre i vandene, og kritiske stemmer mener, at der er tale om “kreativ bogføring”.

Ifølge den nuværende generalsekretær for Nato kan støtte til Ukraine godt tælle med i kravet om de 2 procent, men det er ikke sikkert, at det vil gælde for Danmark, da ikke al støtte til Ukraine automatisk tæller med, lyder det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

For: Ofte vil statsministre gerne videre til toppolitik 

Den tredje - og sidste - grund, som de to værter bringer frem, der taler for, at Mette Frederiksen har kursen mod Nato, handler om, at hun har været statsminister for Danmark i et stykke tid.

“Det er helt normalt, at statsministre i deres anden eller tredje valgperiode får lyst til det internationale. De får lyst til at komme ud i verden og lave international politik. Dansk politik begynder at kede dem lidt,” siger Benny Damsgaard.  

Imod: Det er ikke Danmarks tur

Et tungtvejende argument imod, at Mette Frederiksen kan regne med at blive generalsekretær for forsvarsalliancen er, at hun kommer fra Danmark.

Natos generalsekretær er fra Norge. Før det var den danske tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, som havde posten. Med to lande fra Norden vil det næppe blive Danmarks tur næste gang en person skal vælges, mener Benny Damsgaard:

“Det er bemærkelsesværdigt, hvis man har en nordisk kandidat tredje gang i træk”

“Det ville i enhver henseende være usædvanligt,” tilføjer han.  

Dog kan man tilføje, at selvom Mette Frederiksen har geografien imod sig, så har hun muligvis kønnet med sig.
Ifølge TV2 peger flere internationale kilder således på, at det ville blive set som et friskt pust at udnævne en kvinde som generalsekretær for Nato for første gang nogensinde.

Imod: Mette Frederiksens er i sin bedste alder 

Det andet argument imod et kommende jobskifte handler om hendes alder.  

“Hvis hun bliver Nato-generalsekretær, hvad skal hun så lave bagefter?“ spørger Niels Jespersen.

Han henviser til, at Helle Thorning-Schmidt kom over i NGO-verdenen, da hun blev generalsekretær for Red Barnet, efter hun sluttede sin karriere i dansk toppolitik, og Anders Fogh Rasmussen startede sit eget konsulentfirma.

“Jeg har svært ved at se hende i nogle af de roller,” siger Niels Jespersen om Mette Frederiksen.  

“Selv hvis der gik 10 år, ville Mette Frederiksen stadig være en ung kvinde i den (politiske, red.) verden,“ siger Niels Jespersen.

Mette Frederiksen er født den 19. november 1977 og er dermed 45 år gammel.

“Jeg synes godt nok, at det er tidligt at lukke ned for en karriere, der indtil videre går godt,” tilføjer Jespersen.  

Imod: Mette eller kaos 

Det sidste argument imod, at Mette Frederiksen er at finde på posten som den næste generalsekretær, handler om, hvad der ville ske med Socialdemokratiet, hvis hun forlader skuden på nuværende tidspunkt.

“Det er hende, som holder sammen på tingene. Der er en frygt i Socialdemokratiet for, hvad der vil ske, hvis hun ikke er der længere,” siger Benny Damsgaard.

Som et lille p.s. kan man tilføje, at Mette Frederiksen til TV2 selv har understreget, at hun skam sætter pris på at være Danmarks statsminister og ikke er på vej væk.

Selvom hendes udsagns troværdighed er til at overse med tanke på Anders Fogh Rasmussens gentagne benægtelser i sin tid, så understreges glæden ved jobbet i Danmark dog: “Jeg er meget, meget glad for at være statsminister i Danmark,” lyder det .