Fagforeninger om finanslov: Regering fører vælgerne bag lyset

Regeringen forsøger med sit finanslovsudspil at forføre vælgerne med pæne ord, lyder kritikken fra landets største fagforbund.
Finansminister Kristian Jensen præsenterede torsdag regeringens forslag til en finanslov for 2019. En finanslov der, ifølge regeringen, prioriteter kernevelfærd, med penge til børn, ældre og sundhed. Næste års finansloven er den sidste inden der skal være folketingsvalg seneste næste sommer.

Men finanslovsforslaget får ikke umiddelbart mange roser fra både landets store fagforeninger og LO.


3F: Svækket indsats mod socialdumping


De er ingen håndsrækning til 3Fs medlemmer og arbejdsmarkedet i regeringens finanslovsudspil. Sådan lyder vurderingen af finansloven af 3Fs formand Per Christensen, der ”oprigtig nervøs” over regeringens udspil til finansloven.

"Finanslovsforslaget leverer absolut intet på de felter, der er afgørende for 3Fs medlemmer: En målrettet satsning på erhvervs- og efteruddannelser, imod social dumping og for et bedre arbejdsmiljø samt et økonomisk løft på dagpengene,” siger han og påpeger, at står udspillet til troende, så vidner det mere om evnen til at føre vælgerne bag lyset med pæne ord, end om konkret politisk vilje til at sætte handling - og finansiering - bag en indsats til gavn for lønmodtagerne.

”Tværtimod ser myndighedsindsatsen imod social dumping ud til næste år at være underfinansieret med over 100 millioner kroner, hvis man med et stigende antal udlændinge skal sikre samme effektive niveau som i 2015. Det er absurd, da indsatsen dokumenteret betaler sig for de offentlige kasser – udover, at man helt elementært sikrer fair konkurrencevilkår for danske virksomheder og forsvarer danske løn- og arbejdsvilkår for lønmodtagerne,” siger han i en pressemeddelelse.

Indsatsen for et bedre arbejdsmiljø står også i skarp modsætning til de politiske vedtagelser om en stadigt stigende pensionsalder.

Også den manglede prioritering af arbejdsmiljø, bekymrer 3F-formanden.

”Indsatsen for et bedre arbejdsmiljø står også i skarp modsætning til de politiske vedtagelser om en stadigt stigende pensionsalder. Finansministeriets egne tal om, at op imod hver fjerde fremover må se frem til at skulle trække sig tilbage på førtidspension på grund af nedslidning med videre kalder på en langt mere ambitiøs indsats med flere tilsynsbesøg, flere påbud og markant flere ulykkesundersøgelser.

Det samme gør de fortsatte besparelser på erhvervsskolerne.

”VLAK (regeringen, red.) lægger også skuffende op til fortsatte grønthøster-besparelser på erhvervs- og AMU-skoler, der kun i et vist omfang kompenseres, selv om erhvervslivet efterlyser medarbejdere med de rette kvalifikationer; ikke mindst mange, mange flere faglærte i de kommende år.”

Hos 3F mangler man også et svar på udfordringen med, at dagpengenes værdi år for år udhules.

”I forhold til de ledige må mange års gentagne forringelser af dagpengedækningen høre op; senest et langvarigt opholdskrav, som helt uanstændigt skal gennemtrumfes med tilbagevirkende kraft. Regeringen må erkende behovet for at øge dækningsgraden gennem et løft i den maksimale dagpengesats.”

FOA: Enkelte gode gaver kan ikke skjule års nedskæringer

Regeringen kommer med gode gaver på enkeltområder. Desværre dækker gavmildheden over generelle og massive nedskæringer på velfærden, mener formanden for fagforbundet FOA, Mona Striib, der repræsenterer blandt andet SOSU-assistenter, portører og pædagogiske assistenter.

"Rundt om i Danmark sidder kommunalbestyrelser og byråd og kæmper med brutale nedskæringer på velfærden for at leve op til regeringens stramme økonomistyring. Så klinger det unægtelig hult, når Kristian Jensen og co. varmt fortæller om alle de gode gaver, de vil drysse ud over velfærden," siger hun.

Det kommer til at gøre rigtig ondt.

Men de gode gaver blegner desværre, når regeringens grønthøster stadig ufortrødent får lov til at buldre henover den lokale velfærd.

"Når en kommune som Mariagerfjord skal spare 123 millioner kroner på næste års budget, så kommer det til at betyde fyringer og vil kunne mærkes både på ældre- og børneområdet. Det kommer til at gøre rigtig ondt. Og desværre lader det til, at det mere er reglen end undtagelsen, når vi kigger rundt i Danmark," siger hun.

Dansk Metal: Besparelser på erhvervsuddannelser svækker produktionsdanmark

Regeringen har i finansloven lagt op til at fortsætte de årlige, trecifrede millionbesparelser på erhvervsuddannelserne, gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag, frem til 2022. Det kalder formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, helt sort. Han mener regeringens med sit udspil svækker produktionsdanmark.

”Stort set alle partier er enige med arbejdsmarkedets parter om, at vores samfund har brug for flere faglærte. Arbejdsmarkedets parter investerer mange penge i at udvikle uddannelserne til samfundets bedste. Det er helt sort, at regeringen ikke også vil investere i de uddannelser, som vi har allermest brug for”, siger forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen.

Hvad pokker nytter alle de tiltag, hvis man samtidig vælger at save den gren over, som alle de gode initiativer sidder på?

Han mener, at regeringen mangler fokus på industriens vigtigste råstof – nemlig de faglærte medarbejdere.

”Regeringen har nedsat Disruptionråd, indgået teknologipagter og lavet trepartsaftaler om efteruddannelse, fordi man erkender, at arbejdsmarkedet er i hastig forandring. Men hvad pokker nytter alle de tiltag, hvis man samtidig vælger at save den gren over, som alle de gode initiativer sidder på? Virksomhederne skriger efter faglært arbejdskraft og i flere områder af Danmark, har vi i Dansk Metal stort set ingen ledige medlemmer. Den eneste løsning på den mangel er altså at styrke erhvervsuddannelserne – ikke at svække dem, som regeringen gør”, siger Claus Jensen.

Dansk Metal frygter, at besparelserne gør det svært for regeringen at nå sit mål om at 25 procent af de unge tager en erhvervsuddannelse.

”Hvis vi på nogen måde skal gøre os håb om at nå målet om de 25 procent, skal vi investere seriøst i uddannelserne. Og hvis vi skal sikre grundlaget for fremtidens produktion i Danmark, så skal vi som samfund vise, at der er masser af muligheder i en faglært uddannelse. At det er uddannelser, vi som samfund satser på og prioriterer højt. Lad os sende et klart og tydeligt signal til alle unge og voksne – ved at stoppe besparelserne og vise, at vi som samfund er fuldt ud klar over, at dygtige faglærte er en vigtig del af Danmarks fremtid”, slutter han.

LO: Regeringen drøner i den forkerte retning

Heller ikke LO har mange positive ting at sige om finanslovsudspillet. LO mener, at man med udspillet fortsætter med at udhule kvaliteten af den offentlige service, fordi regeringen planlægger kun at øge det offentlige forbrug med 0,4 procent i 2019. Og det er ikke engang nok til, at vi kan fastholde det serviceniveau, som vi har i dag. Det kræver som minimum en vækst på 0,6 procent.

"Regeringen drøner i den forkerte retning! Vi skal investere i vores fælles velfærd, så lønmodtagerne og alle andre trygt kan overlade deres børn til gode daginstitutioner og skoler, og deres gamle forældre i en tryg ældrepleje," siger LO-formand Lizette Risgaard i en pressemeddelelse.

Også hun kritiserer besparelserne på erhvervsskoler, den manglende indsats mod social dumping og nedskæringerne på arbejdsmiljøet.

Den endelige finansloven bliver normalt vedtaget i december måned.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce