Annonce

Flere og flere tillidsfolk mister troen på Søren Pape: “Jeg tror ikke, han har det i sig”

Partiformandens tro væbner forsøger at bevare roen, men otte minutter inde i et radio-interview går det galt
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative
Man kan få den tanke at De Konservatives partiformand, Søren Pape Poulsen, efterhånden kan høre Fenrisulven glamme.

I hvert fald har flere og flere konservative tillidsfolk og koryfæer mistet troen på, at Søren Pape Poulsen kan vende den konservative nedtur til optur.

Ikke kun fordi Søren Pape Poulsen op til og under valgkampen havnede i en lavine af personsager, som fik partiformanden - og statsministerkandidaten - til at fremstå som naiv og godtroende. Og milevidt fra at være en statsmand, man ville tiltro nøglerne til Statsministeriet. Men også fordi Pape Poulsen bærer hovedansvaret for, at De Konservative i dag er et nationalkonservativt parti - og ikke et socialkonservativt parti.

Konservative tillidsfolk og koryfæer står aktuelt nærmest i kø for at kritisere partilinjen - og mere eller mindre direkte også partiformanden.

“Langt ude på fløjen”

Senest har den tidligere konservative sundhedsminister Jakob Axel Nielsen og den tidligere generalsekretær John Wagner meldt sig som kritikere af den aktuelle partilinje:

De Konservative har placeret sig langt ude på fløjen

“De Konservative har placeret sig langt ude på fløjen og allieret sig med de forkerte, der politisk er inspireret af det, der skete i 2001,” mener Jakob Axel Nielsen.

Den tidligere konservative generalsekretær John Wagner savner et ansvarsfuldt og afbalanceret helhedssyn hos sit parti:

“En kurs i samarbejde med såkaldte blå partier til "højre" båret af protest, enkeltsager og enkeltpersoner. Uden det ansvarsfulde og afbalancerede helhedssyn, som Det konservative Folkeparti stod for, da det ikke var så konservativt, så det gør noget,” lyder det med slet skjult henvisning til velmagtsdagene under Poul Schlüter.

Kritikken kommer i kølvandet på kras kritik fra De Konservatives tidligere formand, Lars Barfoed, der ikke bare har meldt sig ud af partiet, men tilmed meldt sig under fanerne hos Lars Løkkes Moderaterne.

Den tidligere konservative generalsekretær Peter Sterup har også meldt sig ud af De Konservative - efter 58 års medlemskab.

“Jeg tror ikke længere på det”

Kritikken af partilinjen - og personen Søren Pape Poulsen - findes også blandt medlemmer af partiets hovedbestyrelse, som fredag kl. 17 har møde. Søren Pape Poulsens lederskab er dog ikke - formelt - på dagsordenen.

Børsen har op til mødet talt med tre medlemmer af hovedbestyrelsen, der alle udtaler sig på betingelse af anonymitet.

Et hovedbestyrelsesmedlem betegner partiledelsens håndtering af Pernille Weiss-sagen som “skrækkelig”. Sagen, hvor partiets forretningsudvalg har besluttet, at Pernille Weiss ikke skal være blandt partiets kandidater til det kommende EP-valg. Søren Pape Poulsen har ligefrem opfordret Weiss til omgående at trække sig fra Europa-Parlamentet.

Weiss’ brøde er, ifølge forretningsudvalget, at tidligere medarbejdere i en intern undersøgelse har udtalt sig meget kritisk om arbejdsmiljøet på Weiss’ kontor.

Hovedbestyrelsesmedlemmet har tabt troen på, at Søren Pape Poulsen er den rette til at stå i spidsen for De Konservative:

“Folk er ved at miste forhåbningen om, at Søren kan vende det. Jeg tror ikke længere på det. Jeg tror ikke, han har det i sig.”

Frygter "stedfortræderkrig"

Et andet hovedbestyrelsesmedlem mener, at den aktuelle politiske linje er fornuftig, men vedkommende understreger, at det ikke gavner partiet, at “der bliver snakket så meget om Weiss”.

Et tredje medlem af hovedbestyrelsen frygter for, hvordan det konservative landsrådsmøde om tre uger vil forløbe. Vedkommende frygter, at  der igennem Weiss-sagen føres en regulær “stedfortræderkrig mod Pape”, og at krigen vil eksplodere på landsrådsmødet.

P1 Morgen har fredag Søren Pape Poulsens tro væbner, partiets politiske ordfører Mette Abildgaard, i studiet.

Under et nærgående interview gør Abildgaard sit bedste for at forsvare Søren Pape Poulsen og dennes lederskab.

Men så begynder spørgsmålene også at handle om, om Mette Abildgaard selv mener, at det var god tone at lægge et voldsomt angreb på Pernille Weiss på Weiss’ Facebook-profil - i øvrigt samtidig med at partiets gruppeformand, Mai Mercado, og partiets erhvervsordfører, Mona Juul, lagde andre voldsomme angreb på Weiss i samme Facebook-debattråd.

Mette Abildgaard til DR: I bryder vores aftale

De spørgsmål bryder Mette Abildgaard sig tydeligvis ikke om.

Otte minutter inde i interviewet bliver det hele for meget for Abildgaard, der nu lader forstå, at P1 Morgen har brudt en forhåndsaftale med hende om, at interviewet ikke skal handle om Pernille Weiss-sagen:

Det var sådan set heller ikke det, der var aftalen

“Det var sådan set heller ikke det, der var aftalen, vi skulle tale om (Pernille Weiss-sagen, red.) i det her interview - så tror jeg ikke, jeg havde sagt ja til det. For jeg har ikke nogen interesse i, at vi skal fortsætte den offentlige debat om Pernille Weiss. Jeg har egentlig respekt for, at nu lader jeg det være op til mine partifæller på vores landsråd at stemme om, hvem der skal være vores spidskandidat."

DR-spørgsmålene, som Abildgaard ikke bryder sig om, henviser til, at Abildgaard i debattråden til et Weiss-opslag på Facebook 11. august blandt andet skriver:

“Hej Pernille. Det skuffer mig, at du ikke har respekt for den beslutning et enigt forretningsudvalg har truffet, den beslutning HB har bakket op om, ja hele Folketingsgruppen - og så videre. Vi ønsker en ny spidskandidat til næste Europa-Parlamentsvalg, efter at dine tidligere medarbejdere har fortalt om forholdene hos dig.”

Og:

“Når man behandler sine medarbejdere på en måde, så de siger op på stribe og bliver langvarigt sygemeldt, så har man ikke opført sig ordentligt. Når de beskriver et arbejdsmiljø med mobning og ydmygelser, så har man ikke været sit ansvar voksen. Desværre.”

placeholder

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Den primære forskel på K og Ø er nogle få skatteprocenter.
Det er stadig kun DF, der vil stoppe befolkningsudskiftningen.

Bland ikke politik og aversioner mod Pape sammen, Politikken er god nok.

Bortset fra de konservatives evindelige krav om skattelettelser, skattelettelse, skattelettelser, afskaffelse af arveafgiften og af topskatten samt nedsættelse af selskabsskatten, hvad er så de konservatives politik???
De konservative er et parti som kæmper for bedre forhold for dem, som tilhøre de bedre stillede og dem som i forvejen har de største indtægter og de største formuer.

Jeg glemte lige at de konservative i folketinget kæmper for danskernes ret til at afbrænde koraner hvor som helst og når som helst det passer dem. Ret skal være ret, de konservative har også, ifølge dem selv, deres væsentlige politiske kampe at kæmpe for at beskytte ytringsfriheden til at brænde koraner og lignende af.

“Der var en der helt seriøst, spurgte mig på vejen herind,om jeg overvejede at trække mig som formand” sagde Pape i sin tale til stor jubel fra de fremmødte Ku’er -Der taktfast råbte Pape- Pape - Pape - Den dag var troen og humøret højt trods et mærkbart valgnederlag -

I sin tale analyserede Pape sig også frem til at partiet trods nederlaget ville kunne opnå mere rent politisk fremover end de havde opnået de sidste tre år - Her knapt 10 månedere senere er spørgsmålet - hvad har de konservative egentlig opnået - andet end personlig strid og frustration over den manglende politiske indflydelse ?

Måske var det skriften på væggen for de konservative drømme om en ren borgerlig regering - Her tænker jeg på det totalt kiksede pressemøde om Findsen og FE sagen ude på på Kastellet - Hvor de to statsministerkandidater Ellemann og Pape stillede sig op i et kraftigt modlys og pinligt nok ikke kunne dokumentere deres påstande i sagen om Findsen og Fe overfor en spørgelysten presse -

Det hele blev til sidst ubeskriveligt morsomt da en rustvogn defilerede forbi i baggrunden -som et symbol på snarlig død for et samlet borgerligt projekt -