Der sker store forandringer på det litterære bogmarked i disse år. Overalt pibler små forlag frem, og i stigende grad udgiver de værker, der præger det internationale marked.

Vi har for eksempel set det i forbindelse med Nobels litteraturpris, der adskillige gange er blevet tildelt en forfatter, der er blevet udgivet på et mindre forlag og altså ikke på et af de store og mere etablerede forlag.

Overalt kan man finde genudgivelser af klassikere på de mindre forlag, der ellers langsomt ville forsvinde i glemslen. Og mange af disse forandringer handler om flere umiskendelige forhold, der både handler om økonomi og om litterære præferencer.

De store forlag er i stigende grad udsat for et krav om forbedring af økonomien og derfor satser de i mindre grad på litteratur, der ikke umiddelbart er sikret et stort salg.

Samtidig er der også seismografiske rystelser, der går gennem hele det litterære miljø, hvor en mere eller mindre udtalt ”kanon” er ved at afvikles.

Tidligere var man nok mere parat til at erklære, at der var ”kvalitetslitteratur” og ”populærlitteratur”, og at disse to størrelser intet har at gøre med hinanden.

Men i dag er krav om diversitet med hensyn til køn, race og seksuelle præferencer med til at skubbe til det etablerede, så det ikke længere fremstår som en urokkelig monolit, der lyser stilrent op.

Fordomme om undergenrer

Vi har især set det med krimien, der i dag er danskerens foretrukne litterære genre og alle de store forlag satser derfor også på at udgive en lind strøm af disse potentielle bestsellere.

Journalist på Weekendavisen, Søren K. Villemoes, skrev for nylig en artikel, hvor han roste horrorforfatteren Thomas Ligotti, der for nylig er oversat til dansk og udkommet på et mindre forlag, der har specialiseret sig i denne genre.

I den forbindelse skrev han, at Danmark er et land, hvor dyrkelse af genrer ikke er et udbredt fænomen. Derfor, mener Søren K. Villemoes, at vi som læsende nation har fordomme om mange undergenrer, der ellers stordyrkes i mange andre lande.

Dette kan der være noget om. Tag for eksempel genren science fiction.

Ifølge Niels Dalgaard har man generelt set ned på science fiction som genre

I en lind strøm udgives der science fiction-litteratur, blandt andet på Forlaget Gyldendal, der har udgivet ny science fiction af forfatteren Olga Ravn og samtidig genudgivet klassikeren ’Mørkets venstre hånd’, skrevet af Ursula K. Le Guin.

Men som Niels Dalgaard pointerer, så er det ikke selve genren, science fiction, der bliver fremhævet i forbindelse med sådanne udgivelser.

Niels Dalgaard er science fiction-ekspert, og han har gennem mange år været redaktør for tidsskriftet Proxima, der har denne genre som tema.

Tidsskriftet bliver udgivet af Science Fiction Cirklen, en forening, der har eksisteret siden 1974. De har udgivet et væld af bøger og gjort en stor dyd ud af at oversætte store klassikere, for eksempel W.G. Wells, der betragtes som en af pionererne inden for genren.

Ifølge Niels Dalgaard har man generelt set ned på science fiction som genre, og betragtet det som nok populært men litterært underlødigt.

Filmklassikere

Det kan undre, fordi genren i al sin bredde altid har haft stor succes i andre medier end i skriften, for eksempel gennem tegneserier og film.

Filmklassikere, såsom Stanley Kubricks ’2001: A Space Odyssey’ fra 1968, ’Stalker’ og ’Solaris’ af Andrej Tarkovskij og Ridley Scotts ’Blade Runner’ anses i dag for at være stor kunst.

Og at en fantasy-serie som HBO’s ’Game of Thrones’ kan få så stor gennemslagskraft, vidner om, at der er et kæmpe marked for disse undergenrer.

Hvad science fiction i grunden er, har der altid været en vidtgående diskussion om. Nogle mener for eksempel at der er stor forskel på genren fantasy og science fiction, selvom de ofte glider sammen.

Det er også derfor, at mange i dag kalder genren for ”spekulativ fiktion”

Andre mener, at "rigtig" science fiction skal bestå af en fremtidsprognose, hvor mulig teknologi indgår som en vigtig ingrediens.

Under alle omstændigheder handler det meste science fiction om en mere eller mindre nær fremtid, der ofte fremstår dystopisk, som en advarsel om det, vi pt er i gang med at skabe.

Det er også derfor, at mange i dag kalder genren for ”spekulativ fiktion”. Sådan betegner forfatteren Viggo Bjerring for eksempel genren.

Han udgav i 2021 romanen ’Verdenshjertet’, der handler om kunstig intelligens og velfærdssamfundets sammenbrud i en nær fremtid.

Viggo Bjerring deltog i en paneldebat på dette års nyligt afsluttede Bogforum. Debattens tema var science fiction, og det foregik på den scene, der var placeret i det område, hvor de mange Mikroforlag var placeret.

Mikroforlagene er alle disse små forlag, der som sagt i stigende grad står for udgivelse af stor litteratur.

Planetær krise

Paneldebatten handlede om hvorfor science fiction som genre ser ud til at komme igen og den generelle holdning var, at det nok er fordi at netop denne genre evner at skabe hypoteser, i en tid, hvor vi i stigende grad oplever, at en planetær krise er under opsejling og at teknologien nærmest har indhentet os.

Ordstyreren for paneldebatten, forfatter og forlægger, Karsten Meyhoff, forklarede, at mange science fiction-klassikere handler om kunstig intelligens og planetens ødelæggelse, og at vi for blot få årtier siden ikke kunne forestille os den virkelighed vi står i i dag.

Sammen har de udgivet et væld af klassiske og moderne science fiction-romaner

Karsten Meyhoff driver forlaget A Mock Book sammen med Andreas Harbsmeier. Sammen har de udgivet et væld af klassiske og moderne science fiction-romaner.

De har blandt andet med stor succes genudgivet Frank Herberts klassiske ’Dune’-serie, men også nyere litteratur, der blandt andet kredser om klimakatastrofen.

Ifølge Andreas Harbsmeier er science fiction som litterær genkomst symptomatisk for vor tid. Han forklarer: 

“Udviklingen går i dag så hurtigt, at skal du give en realistisk fremstilling af verden, bliver du nødt til at være forud for din tid. Den planetariske og økologiske krise, vi åbenlyst for enhver står midt i og ikke kender udfaldet af, gør, at vi bliver nødt til hele tiden at revidere billedet af den fremtid, vi ser ind i. Mange af de forskellige mulige scenarier, som alle nu er nødt til at forholde sig til, er i vidt omfang allerede beskrevet i science fiction-litteraturen.”

Det er med afsæt i en mulig fremtid, samtidig med, at vi er omgivet af teknologiske og klimatiske udfordringer, at genren i dag bliver mere og mere udbredt.

Litteratur fra øverste hylde

A Mock Book er bestemt ikke det eneste forlag, der har fået øjnene op for netop det.

På Netavisen Pio har undertegnede for eksempel lige anmeldt romanen ’På Havet’, der er skrevet af den tyske forfatter Theresia Enzensberger, udgivet i dansk oversættelse på mikroforlaget Etcetera.

En anden moderne klimaroman, som også er blevet anmeldt her på Netavisen Pio, er Frank Schätzings ’Sværmen’, der er udgivet af A Mock Book. I det hele taget er denne genre så udbredt, at man i dag har givet den et egentligt navn: cli-fi, eller klimafiktion.

Det mindre forlag, Det Poetiske Bureau, har også gjort en kæmpe indsats for science fictions udbredelse i Danmark.

Det er litteratur fra øverste hylde

De har både udgivet ny og gammel litteratur og sammen med Det danske Jules Verne-selskab har de udgivet hidtil ikke-oversatte romaner af denne store forfatter, der nok især er kendt for romanerne ’En verdensomsejling under havet’, ’Jorden rundt på 80 dage’ og ’Rejsen til jordens indre’.

Det er litteratur fra øverste hylde, og alle hans bøger vidner om en periode, i midten af det nittende århundrede, under den spirende industrielle revolution, hvor netop science fiction fik et gevaldigt opsving.

Triviel og underlødig

Forlaget Kosmos udgiver også science fiction, som forlaget selv betegner som ”kvalitetslitteratur”. Kosmos har blandt andet udgivet polsk og russisk science fiction, Stanislaw Lem og brødrene Strugatsky, der fik et gennembrud under den kolde krig.

Og det er netop litteratur fra den øverste hylde, som alle fans af science fiction burde læse.

Science fiction er kommet for at blive

Science fiction-forfatteren, Theodore Sturgeon, udtalte engang, at halvfems procent af det udgivne science fiction er noget møg, og måske havde han ret.

Det bør dog ikke føre til, at hele genren over en kam betragtes som triviel eller underlødig, for det samme kan siges om alle genrer.

Science fiction er kommet for at blive, og flere af de romaner, der udgives indenfor denne genre, vil også fremover indtage tinderne på den litterære, fragmentariske og eksperimentelle himmel.

Det er sikkert og vist.