Integrationen var dømt til at fejle fra starten

Integrationsindsatsen var dømt til at fejle fra starten, og at det går så godt som i dag er nærmest et mirakel. Det skriver formand for SF Ungdom.
Foto: August Smolarz
Alexander Blavnsfeldt er landsformand for SF Ungdom.
Når man kigger rundt i Europa, er der en ting, der gør sig bemærket i størstedelen af landene. Langt de fleste har bydele, hvor man har bygget grå, utilgivelige, uinspirerende og vigtigst af alt billige boliger.

For kæmpestore betonbyggerier er en nem og billig måde at huse mennesker på. Man kan bygge dem hurtigt, få så mange som muligt på samme kloak og varmesystem, og man kan hurtigt få skabt en bydel i sig selv på den måde.

Danmark fulgte trop efter den europæiske kutyme, og har i årevis bygget nye bydele af beton i mange etagers højde.

Det har længe været en del af integrationsindsatsen og har også været den foretrukne fremgangsmåde, tilsyneladende inspireret af de sovjetiske arbejderkvarterer.

Se bare Vollsmose, Gellerupparken, Tingbjerg og Avedøre. Byggerier, som næsten er taget ud af et dystopisk magasin om, hvordan man ikke skal bosætte sin befolkning.

Og det er bare en af de bærende søjler i vores integrationsindsats, som fra et sociologisk perspektiv virker fuldstændig fjernt fra alt, som vi ved virker.

Nedsatte ydelser

En anden bærende søjle har været, at man skulle nedsætte ydelserne fra de mennesker, der er kommet hertil fra krig og ødelæggelse.

Man tager fra de fattigste ved at sætte dem på en såkaldt hjemrejseydelse. Altså bare for lige at cementere, at de kan glemme alt om at blive i Danmark, og at få nogen form for tilknytning til landet.

Det er jo vigtigt at sende et politisk signal til en familie, som er flygtet i en båd over Middelhavet, eller som har været fanget i en flygtningelejr i årevis.

Men når vores tidligere integrationsindsats har været så elendig, hvordan ser en ideel integrationsindsats ud i Danmark?

Man ved, at socioøkonomiske faktorer, altså hvor mange penge og hvor godt et netværk man har, er altafgørende for, om man klarer sig godt i skolen eller om man begår kriminalitet.

Jo fattigere man er, jo dårligere klarer man sig i samfundet. Alligevel valgte man at skabe en ydelse, som lå under den relative fattigdomsgrænse.

Når man ser på de faktorer, er det jo et vidunder, at integrationen er så vellykket som den er. Mange er i uddannelse og job, og andelen af kriminelle er faldende og i forvejen lav.

Men når vores tidligere integrationsindsats har været så elendig, hvordan ser en ideel integrationsindsats ud i Danmark?

Naboen mod syd

Hvis man ser mod Tyskland, som er et af de lande med flest minoritetsetniske borgere, så er de lykkedes på en vigtig parameter. Anerkendelse.

Hvis ikke man anerkender borgernes rettigheder, er det sværere at integrere folk.

Derfor er retten til statsborgerskab essentiel, hvis vi skal kunne skabe en ordentlig indsats, frem for det virvar af bureaukrati man i dag skal tæskes igennem, hvis man vil have et rødbedefarvet pas.

Det er ikke kun godt for sprogkundskaber, men også for relationen til det land, som man bor i

Et andet sted, hvor jeg indledte, er, hvordan man huser folk. Ingen bliver integreret af at kastes ind i en betonblok uden at møde folk udefra.

Skal man integrere borgere, skal de møde resten af samfundet. Det er ikke kun godt for sprogkundskaber, men også for relationen til det land, som man bor i.

Så når vi skal huse flygtninge, bør man gøre det i lokalområder. Det er steder, som i forvejen mangler tilflyttere og har mange ledige boliger, så det er et oplagt sted at tage fat.

Og det er ikke kun et godt tiltag for integrationen, men også for fremmedhadet.

Tale med og ikke om

Ser man på et kort over Danmark, og sammenholder byer, hvor en stor andel er etniske minoriteter, er det ikke der, hvor folk stemmer Dansk Folkeparti.

De steder, hvor diversiteten er højest, er også der, hvor folk stemmer på “slapper”-partierne. For så snart man finder ud af, at hudfarve ikke definerer et menneske, så stemmer man heller ikke ud fra det.

Så hvis vi vil have et Danmark, som tager imod flygtninge med åbne arme, skal vi også have en større berøringsflade med de mennesker, som vi taler om.

At gøre folk fattigere har aldrig gjort dem mere villige til at blive en del af et samfund

Klicheagtigt fristes man til at sige, at vi skal tale med dem fremfor om dem. Og den sammenhængskraft, som integration kræver, skaber man gennem at møde de mennesker, som man så ofte hører om i de politiske diskussioner.

Og sidst men ikke mindst bliver vi nødt til at få afskaffet hjemrejseydelsen. Det er symbolpolitik af værste skuffe, og bidrager til det modsatte af integration.

At gøre folk fattigere har aldrig gjort dem mere villige til at blive en del af et samfund.

Landsformand for SF Ungdom.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Vi har siden 80 erne haft socialt ansatte af forskellige faggrupper i gang med integration. Intet har virket ser det ud til. Birthe Weiss åbnede derefter integrationsporten på vid gab i 90 erne. Jeg synes ærligt talt at integrationen har slået kraftigt fejl på trods af alle disse grupper af socialarbejdere som har selvrost sig selv angående deres integrationshjælp. Mange af disse immigranter vil IKKE integreres og har istedet for et fællessamfundssyn - et familie eller KLAN system. Prøv at se hvor Tyskland slås med disse uintegrerbare klaner som kort sagt driter på samfundet som helhed men kun tænker på sig selv og deres berigelse og tit i form af kriminalitet. Og prøv at kigge på vores kriminalstatistikker. Jeg har selv arbejdet på et domhus i et arkiv og jeg skal love for at det var ikke kønt hva der var af sager angående indvandrere fra Balkan og Mellemøsten. Nej stop nu med at få flere af disse mennesker herop. De vil ikke vores samfund.

Helt enig. Integration er umulig hvis islam er med i billedet.
Den gode Alexander Blavnsfeldt har ikke fået historien ind med modermælken. De store betonbyggerier Høje Gladsaxe, Gellerupparken og alle de andre var sandelig ikke tiltænkt indvandrerne. De var tiltænkt ærlige danske arbejdere, der nu (dvs. i 1960'erne og i 1970'erne) kunne udskifte en lejlighed på 38 kvm på Nørrebro med en 80 kvm betonlejlighed i grønne omgivelser i omegnen af de større byer. Med boligsikring var arbejdernes boligdrømme blevet en realitet. Og de var bestemt ikke inspireret af sovjetiske arbejderkvarterer. Du er helt galt på den, Alexander.
Jeg orker næsten ikke at fortsætte.
Du har opdaget at fattigdomsgrænsen er relativ, ikke? Det skriver du i hvert fald. Men du ved måske ikke at det betyder at selv hvis alle i landet fik en million ekstra til forbrug, så ville der stadig være en relativ fattigdomsgrænse, selv om ingen ville være fattige?
Den relative fattigdomsgrænse er et mål på ulighed, den har ikke noget med fattigdom at gøre i et rigt samfund.
Du kan tale med muslimer fra nu af og til dommedag. Der kommer ingen danskere ud af din snak, som i virkeligheden er historieløst snik-snak.
Undskyld, jeg er så direkte, men dit indlæg er en slem provokation.

Fint Gunnar

FANTASTISK! En SF’er med et positivt menneskesyn. Siden Villy Søvndahl har SF været på xenofobiens/racismens side. Er der ændringer på vej?

Super Paul

Der er noget den unge SF-formand har misforstået.
Både Tingbjerg og Gjellerup-parken er fremragende byggeri og fremragende arkitektur betegnet for bedre dansk middelklasse.
De øvrige byggerier skal jeg ikke kunne udtale mig om.

Ja det var fine byggeier i 70 erne og der var gode kollektiver i som jeg husker Gjellerup planen. Men boede derude sammen med en medstuderende i 90 erne og der var ikke hyggeligt efter mørketid.

Betonbyggerierne blev opført for at give arbejderklassen bedre boliger end dem i baghusene og til en rimelig pris. At der efterfølgende kom ghettoagtige tilstande, skyldtes mest, at mange danskere flyttede væk i takt med, at områderne blev mere og mere indvandrer-dominerede.
Ingen af disse områder blev bygget til at huse indvandrerfamilier. Områderne blev til indvandrerområder af to grunde: 1) at kommunerne anbragte arbejdsløse indvandrere der, hvor der var almennyttige boliger, og hvor huslejen var til at betale, og 2) fordi indvandrerfamilierne aktivt søgte ind der, hvor der boede mange som dem selv.

"De steder, hvor diversiteten er højest, er også der, hvor folk stemmer på “slapper”-partierne. For så snart man finder ud af, at hudfarve ikke definerer et menneske, så stemmer man heller ikke ud fra det.", skriver du.

Beklager, men det er en gang nørrebro-hattedame-pladder. Slapperpartierne får mange stemmer der, hvor der bor mange akademikere og/eller universitetsstuderende eller en klar overvægt af folk fra tredjeverdenslande. På Vestegnen, hvor "diversiteten" er størst på tværs af alle boligområder, får slapperpartierne kun få stemmer, og det skyldes netop, at der her bor et mix af dansk arbejderklasse og middelklasse sammen med en stor mængde indvandrere. Indvandrerne stemmer i høj grad på slapperpartierne, men mange af dem har ikke stemmeret til folketingsvalg. Og dermed står indvandrerne faktisk for hovedparten af stemmer på slapperpartierne.

Integrationen er fejlet af den grund, at indvandrere særligt fra tredjeverdenslande og især muslimske lande aldrig har ønsket at blive som danskerne, og især ikke har ønsket at se deres børn og børnebørn blive danske af sind og identitet. Der findes undtagelser, men de er faktisk bemærkelsesværdigt få.

Thor godt set:

Jeg kan tale med om emnet ud fra indvandrerens synspunkt, for jeg er en indvandrer, idet jeg har boet i Frankrig i 50 år. Ankommet som 25-årig. Det var bestemt ikke min hensigt at blive præcis som franskmænd, hverken dem fra Paris eller dem fra min centralfranske, tyndt befolkede floddal. Nej jeg ville integrere mig på den måde, at jeg skulle lære alt det nødvendige om fransk kultur og franske vaner, og derpå ville jeg deltage i det franske samfunds videre udvikling, blandt andet ved selv at udvikle mig i harmoni med samfundets forandring.
Indvandrerdebatten i Danmark, som jeg følger via dagspressen, går ofte, alt for ofte, ud fra at danskere og dansk kultur er en afsluttet tilstand, efter at fortidens udvikling har givet os vores endelige form, og at vi ikke har behov for yderligere justering, hverken i forhold til os selv, eller i forhold til resten af verden.
Virkeligheden er selvfølgelig en helt anden: Danmark forandrer sig voldsomt, men ikke under påvirkning af de mennesker, der har valgt at komme til landet. Vi forandrer os under påvirkning af den engelsksprogede globale kultur.

En væsentlig forskel er dog, at du så vidt som jeg forstår det, ikke er en kulturfremmed indvandrer, som er tilhænger af ideologier som islam eller nazisme, og at din udvandring ikke alene har til formål at udbrede en sådan ondskabsfuld ideologi. Jeg antager, at du er europæer og går ind for demokrati, hvorfor du kulturelt og politisk fuldt ud egner dig til, at være bosiddende i et andet europæisk demokratisk land.

Indvandrere, som er tilhængere af ideologien islam, hører imidlertid hjemme i mellemøsten og Afrika. Vi skal ikke importere kulturfremmede til Europa, som er modstandere af vores måde at leve på, som er uegnede til at bo i et frit og demokratisk samfund.

Faktisk gik det sådan for 50 siden, da jeg ansøgte om opholdstilladelse her, at den lokale kommune gav mig "nej"! Vi vil ikke have udlændinge her. Min kone, som er fransk, måtte gerne bo her, men ikke jeg. Nå, men det gik i orden, da vi havde talt med amtets embedsmænd.
Endvidere tror jeg faktisk, at jeg var en fjende af lokalsamfundet, som på det tidspunkt var praktiserende kristne, og den lokale præst forstod, at jeg havde en anden holdning. Der var nok adskillige i sognet, som tænkte at jeg kom her for at sprede en "ondskabsfuld ideologi".
Siden da er de fleste her holdt op med at gå i kirke, og der er ingen præst i sognet. Man har en helt anden tankegang end dengang. Ingen ting forbliver hvad det var - selv ikke folks fordomme.

Der er ingen grænser for fordomme her i kommentarsporet. Sædvanen tro.

Annonce